Anmeldelse: A Quiet Place
Halvanden times stramt fortalt og neglebidende intensitet går direkte i makspulsen.
Mystikken er kommet snigende ind fra højre med "A Quiet Place". I skrivende stund har John Krasinskis uanmeldte gæst af en sensation sneget sig op på 100 % på Rotten Tomatoes og dermed skabt en uventet hype, der på sin vis afspejler filmens virkemidler i sig selv med sin simple, men enormt effektive præmis.
Kernefamilen Abbott har bosat sig på en isoleret gård, hvor de forsøger at overleve fra dag til dag. Verden, som de kender den, er nemlig blevet ramt af en global monster-epidemi, hvor lyde tiltrækker de drabelige bæster – og ingen har endnu fundet ud af, hvordan de bekæmpes. Udover at skulle forholde sig til at beskytte deres to ældre børn venter forældrene et nyt barn – en omstændighed, der ikke gøres nemmere af, at selv den mindste menneskelige fejl kan udløse en kæderække af fatale udfald.
Endelig er der nogen i Hollywood, der har forstået det. Hvordan en gennemarbejdet og stramt fortalt film skal drejes, uden at vi skal trækkes rundt i 180 minutters action og CGI-helvede. John Krasinski har skrevet, instrueret, produceret og spiller hovedrollen i årets indtil videre suverænt bedste gyser, samtidig med at konen Emily Blunt er lokket med ombord – hvilket mærkes på det homogene slutprodukt. Selv ved andet gennemsyn er "A Quiet Place" en sand fornøjelse, hvilket cementerer, at horror-genren er godt i gang med en ny guldalder i Guds eget land.
Halvanden times stramt fortalt og neglebidende intensitet går direkte i makspulsen, når stilheden brydes af selv de mest hverdagslige og banale elementer. Som forældre skal man nemlig være på vagt for at beskytte sine børn. Specielt i en verden, hvor konsekvenserne ikke er rullende øjne eller irriteret pegefinger foran munden tysse-gestik i det offentlige rum, når et barns ubekymrede handlinger ender ud i højlydt leg eller et glas, der vælter. Frygten for sit afkoms sikkerhed er det overdøvende bagvedliggende tema i "A Quiet Place", der i sin stilfærdige fortælleform udmunder i en monsterfilm-omskrivning af den angst for tab og sorg, som kun forældre forstår.
Naturligvis er Krasinskis tredje produktion som instruktør ikke kun forbeholdt forældre. Intensiteten er overvældende stort set fra start til slut, hvor især filmens sidste halve time er en nervepirrende sædekantsoplevelse. Alskens genre-tricks og tangenter presses i bund, i hvad der bedst kan beskrives som et djævelsk mix af den franske klassiker "Frygtens pris" og "Børnehjemmet". Kemien mellem de fire skuespillere slår gnister, når familien samles i et rørende sammenhold. Selvfølgelig med de problemer, der især kan være med egoistiske teenagebørn – der kan være svære at kommunikere med. Kontrast og dualitet mellem det stille familieliv, der gør alt for at tilpasse sig og overleve under de postapokalyptiske forhold, modsat lydfølsomme monstre og misforståelse og mangel på opmærksomhed mellem forældre og børn, rammer ikke én eneste falsk tone.
Skuespiller-ægteparret John Krasinski og Emily Blunt har med "A Quiet Place" skabt en mindre gyser-sensation og en potentiel kultfilm. Med simple værktøjer og eminent genreforståelse formår Krasinski som instruktør at mobilisere en forrygende underholdende, medrivende og rørende lille indie-film på 95 minutter, som ikke taler ned til publikum. Dette bør fremover være obligatorisk pensum i Hollywood.
Se Moovy TV til blodig forpremiere på "A Quiet Place":