Anmeldelse: A Whisker Away (Netflix)
Animefilmen "A Whisker Away" kæmper med at balancere et par teenageres store kærlighedsfølelser og den magiske katteverden, som spænder ben for forholdet.
Det seneste skud på animationsstammen hos Netflix er ikke en sprudlende 3D-animeret film, som skal hamle op med Disneys populære af slagsen. Tværtimod har streaminggiganten kigget mod Japan og fået lavet en Netflix Original Anime Film, der er mere i stil med Hayao Miyazaki og Makoto Shinkais værker. Men Netflix skal grave dybere i animestregerne, for "A Whisker Away" bliver en for sentimental teenagedrøm, der halter med at forene ungdomsdramaet og de finurlige eventyrlige elementer.
Den excentriske pige Muge er dybt forelsket i klassekammeraten Hinode. I menneskeskikkelse synes Muge ikke at kunne få den opmærksomhed, hun ønsker. Hvad ingen andre ved er, at den unge pige ved hjælp af en magisk maske kan transformere sig til en kat, og denne magi bruger hun til at komme tættere på sin store kærlighed. Masken har Muge erhvervet sig fra en anseelig, mystisk katteperson, men det viser sig ikke overraskende, at den magiske kattemand har skjulte hensigter. Kan Muge og Hinode nå at forelske sig, inden Muge for evigt forbliver en kat?
Under kattefacaden ligger der sandfærdige, menneskelige konflikter. Muge, der som sådan ikke har lagt skjul på sin forelskelse, fejler i sit forsøg på at bejle til Hinode. Den unge mand er ikke god til at håndtere hendes kapriciøse udadvendthed, og han er endnu værre til selv at formulere sin mening. Derhjemme er han heller ikke selvsikker nok til at kunne frasige rollen som familiens kommende forsørger – Hinode vil hellere lave lerkrukker som sin bedstefar. Ligeledes viser det sig, at Muges smilende, men besynderlige adfærd blot er påtagede følelser, der skjuler den sorg og vrede, som Muges mor skabte ved at forlade hende. Måske er det lettere at leve det magiske og frie katteliv, hvor samfundets forventninger og familieproblemer ikke er aktuelle.
Overfor det realistiske drama står magiske kattevæsener med evigt liv. Kattene frekventerer historien hele vejen igennem, men verdenen, der åbner sig op mod tredje akt, som var det starten på "Chihiro og heksene", føles forbavsende uudforsket. Selvom de små korn er sået, er det svært at begribe udviklingen, og når publikum samtidig skal forholde sig til foranderlige teenagefølelser, forekommer der en emotionel distance mod slutningen. Havde filmskaberne skuet mod "Your Name", der mesterligt balancerede identitetskrise med overnaturlige elementer, kunne "A Whisker Away" muligvis være kommet et knurhår tættere på et forløsende klimaks. Selve animationen falmer også mod slutningen, for kulminationen af magiske besværgelser og grandiose locations står ikke så teknisk skarpt, som der kunne håbes.
Filmens tema omhandler styrken til at verbalisere de altomsluttende følelser, som ligger og rumsterer. Ved at forvandle den ene hovedperson til en kat, der ikke kan snakke med mennesker, catwalk'er filmen direkte ind i fortælletekniske problemer. Fordi Hinode ikke kan forstå Muges katte-miaveri, hører publikum hvert eneste frustrerede ungdomsudbrud igennem subjektiv voiceover. Det kan godt være, at de to unge mennesker ikke kan fortælle deres følelser til hinanden, men publikum skal på intet tidspunkt være i tvivl om, hvad de to unge føler.
"A Whisker Away" er skabt af Jun'ichi Satô og Tomotaka Shibayama, som tilsammen har masser af erfaring at trække på. I enkelte scener rammer de to instruktører de samtidige ungdomsproblemer i Japan såvel som i resten af verden. Desværre er dette kærlighedsdrama ikke det pletskud, som Netflix kunne have håbet på, men mere en egentlig misser.