Anmeldelse: Alien: Covenant

Det må ikke være nemt at være Sir Ridley Scott. At starte karrieren med først at få "Alien" og dernæst "Blade Runner" realiseret – to af de bedste film nogensinde – og derefter konstant blive påmindet om aldrig at nå samme niveau, bør være trættende. Scott har dog altid været kendt som en iskold håndværker, og han ér en af branchens allerbedste til at bygge bedre verdener. Derfor ville det på sin vis også være naturstridigt, hvis skaberen af "Alien"-universet ikke tog dybere ud i galaksen for at finde svar på de spørgsmål, som han i 1979 selv var med til at stille.

Svaret er "Alien: Covenant", som er den nu sjette titel i rækken om de bidske monstre, ser vi bort fra de to "Alien vs. Predator"-film. Ment som en prequel til de første fire film og en direkte sequel til "Prometheus" får besætningen på rumskibet Covenant sig én på opleveren. De er nemlig på vej hen til en beboelig planet sammen med 2000 mennesker lagt i hypersøvn, da de undervejs støder på en anden planet – som er lidt tættere på. Udover at også dén er beboelig, opfanger de et sært signal, som de beslutter sig for at undersøge nærmere...

Ridley Scotts tredje bedrift som instruktør i Alien-universet er – på godt og ondt – en underholdende cocktail af første og seneste film i serien. Gys, splat, lommefilosofi og religiøse grublerier over meningen med livet formår den britiske mester langt hen ad vejen at sammenfatte i en æstetisk magtdemonstration. Den 79-årige instruktør er dog kendt for ikke at være bedre end det manuskript, han får tildelt. Ligesom netop dét var en påfaldende svaghed ved "Prometheus", smelter "Alien: Covenant" momentvis sammen i en syretåge – uden at ende helt face sucked.

Ingen tvivl om at "Alien: Covenant" lidt laver en "Star Wars: The Force Awakens" ved at fremtrylle en crowd pleaser baseret på udpluk af elementer, som fungerede godt i de andre film – netop for at imødekomme en del af kritikken om bl.a. at bevæge sig ud ad mere ambitiøse sci-fi-flugtlinjer, som "Prometheus" forsøgte. Plottet om besætningen, der af en eller anden årsag havner på en mystisk planet og møder onde monstre, er bestemt ikke noget unikt i sci-fi-sammenhæng. Hvad end der er tale om "Star Trek" eller klassikere som "Planet of the Vampyres", "Forbidden Planet" eller Méliès' "Rejsen til månen" fra 1902. Plotmæssigt føles Alien-universets potentiale uforløst og skuffer på dét punkt som en alt for sikker løsning.

En stor andel af persongalleriet er for så vidt sat i verden - på bedste teen slasher vis - for at blive dræbt på x antal kreative måder af vores allesammens perfekte dræber-organisme, og 3. ark er noget forbandet rod. Ja, "Alien: Covenant" har sine fejl og mangler. Alligevel lykkes det Scott at lave en seværdig og enormt underholdende film, hvor der troværdigt løsnes op på den garnrulle af røde tråde og temaer, som "Prometheus" fik forviklet sig selv ind i. Vi slipper ikke for bibelske, højkulturelle og mytologiske referencer samt opridset af samme gotiske "Frankenstein"-tematik fra seneste "Alien"-bidrag, hvilket der følges overbevisende op på. Igen er Michael Fassbender festens midtpunkt. Den tysk-irske skuespiller er ganske enkelt forrygende som selvmodstridende android, der fra prolog til epilog stjæler billedet – og hvilket ét. Som rendyrket sci-fi er det sjældent, at en film er så visuelt opslugende som hér og naturligvis helt i blodrød kontrast til de mange – på den gode måde – frastødende sekvenser.

Ambitiøst, fantastisk flot og underholdende. Ridley Scott har med "Alien: Covenant" fået skuden på ret kurs igen til trods for den store andel af genkendelighed fra "Alien"-bagkataloget. Ingen tvivl om, at dét vil dele vandene. For mig at se er det til at leve med, når splattet trods alt er så velsmurt. Går alt vel med indtjeningen, kan der være hele tre opfølgere på vej. Du har denne gang min velsignelse, Sir Scott.

Alien: Covenant

Kommentarer

Alien: Covenant

  • ★★★★0

    God læsning. 

    Babo 7-07-17 12:57

  • 0

    Det er altid svært at forklare bestemte handlingsmønstre i en ensemble film og tilfredsstille alle parter, for der vil altid være handlinger begået, som strider imod ens egen opfattelse af fornuft. 

    Modsat den virkelige verden, hvor mennesker altid konsekvent handler ud fra den højeste grad af fornuft og omtanke, uden at dumme sig eller begå fatale fejl eller på anden måde gøre tåbelige ting.

    :-D

    (BN) 7-07-17 15:28

  • ★★★★0

    Modsat den virkelige verden, hvor mennesker altid konsekvent handler ud fra den højeste grad af fornuft og omtanke, uden at dumme sig eller begå fatale fejl eller på anden måde gøre tåbelige ting.

    :-D

    Den del er der naturligvis også. Jeg har dog altid ment, at bare fordi noget sker i virkeligheden, behøver det ikke fungere på film. Folk gør ofte dumme ting på film, for at drive handlingen frem og skabe dramatik. 

    Babo 7-07-17 15:39

  • 0

    Den del er der naturligvis også. Jeg har dog altid ment, at bare fordi noget sker i virkeligheden, behøver det ikke fungere på film. Folk gør ofte dumme ting på film, for at drive handlingen frem og skabe dramatik. 

    Det er selvfølgelig et irritationsmoment hvis ALLE i en film render rundt og gør ting, der er indlysende tåbelige. Ingen tvivl om det.

    Men i betragtning af hvor aldeles tåbeligt, ufornuftigt og uigennemtænkt mennesker faktisk ofte handler i virkelighedens verden, er det jo egentlig en pudsig ting, at vi som tilskuere ofte kræver absolut klarsyn og streng logik og fornuft i forhold til filmfigurers valg, handlinger og generelle adfærd, og at vi stillet overfor mangelen på samme sommetider er hurtige til at råbe "dårligt manuskript" eller "plothul".

    Måske skulle man - næste gang man støder på den der ven eller bekendt, der altid roder rundt i sit liv og/eller træffer de forkerte valg og foretager sig tåbelige og ufornuftige ting - bare sige til vedkommende:

    "Du er ét kæmpestort plothul!"

    ;-)

    (BN) 7-07-17 16:12

  • ★★★★0

    BN - det må naturligvis også komme an på en films kontekst. Har du et hold forskere/videnskabsfolk, så forventer man de agerer på en bestemt måde ligesom vi forventer, at Bourne kan klare skærene og være et skridt foran andre. Og så er der film, der bevidst spiller på vores svagheder og fremstiller os som akavede osv. 

    Babo 7-07-17 16:37

  • ★★★★★0

    Men i betragtning af hvor aldeles tåbeligt, ufornuftigt og uigennemtænkt mennesker faktisk ofte handler i virkelighedens verden, er det jo egentlig en pudsig ting, at vi som tilskuere ofte kræver absolut klarsyn og streng logik og fornuft i forhold til filmfigurers valg, handlinger og generelle adfærd, og at vi stillet overfor mangelen på samme sommetider er hurtige til at råbe "dårligt manuskript" eller "plothul".

    Jeg er helt med på din logik og det er bestemt en interessant observation. Det handler dog også om, at det ikke bare er enormt nemt at gøre sine karakterer til idioter for at få plottet drevet videre, end at skabe sammenhængende handlingsmønstre og tydeligt definerede karakterer, men også at det er en kæmpe kliché især på film og tv, ofte refereret til som Idiot Ball. Måske alt for meget dårlig brug i dårlige film har gjort os forvente?

    Kruse 7-07-17 16:38

  • ★★0

    Man kan sige meget, men jeg mindes ikke lige andre film, som har skabt så meget debat under anmeldelsen :-p. Må vidst heller snart få den set, når der er så meget snak om den B-)

    Weird_J 7-07-17 17:59

  • ★★★1

    Idag er astronauter nogle hardcore typer der har trænet i årevis og er blevet testet i hoved og røv af læger og psykologer. Netop fordi det er så vigtigt at de kan klare hvad de måtte blive udsat for. Den samme høje standard må man da også kunne forvente i fremtiden. Især af en besætning ansvarlig for 10.000 menneskeliv.

    Og ja. Film hvor karakterene bær sig undsvagt ad, irritere mig. Nogle gange følles det lidt som om at man gør det fordi man ikke kunne komme på noget bedre for at drive historien frem.
    Man kunne spørge om de der Aliens er så svag en modstander, at det er nødvendigt at deres modstandere skal opføre sig så undsvagt?

    Jeg tænker måske for meget over tingene, men syntes stadig det er torskedumt at lande på en planet og bare vade ud over stepperne i det ukendt. Så er de da fuldstændigt ude om det og jeg bliver ligeglad.
    Mener kun at de testede atmosfæren. Hvor ikke eventuelt sende den der androide i forvejen? (og hvorfor var der kun 1?) Der var også en robothund der ikke lavede andet end at stå og glo dumt.

    Aranyhajú Nyárszépe 7-07-17 18:00

  • 0

    BN - det må naturligvis også komme an på en films kontekst. Har du et hold forskere/videnskabsfolk, så forventer man de agerer på en bestemt måde ligesom vi forventer, at Bourne kan klare skærene og være et skridt foran andre. Og så er der film, der bevidst spiller på vores svagheder og fremstiller os som akavede osv. 

    Jeg er i princippet enig. Og dog må man jo sige, at både Bourne og Bond som karakterer lige bliver en tand mere interessante og menneskelige (nemmere at relatere til), når de udviser svaghedstegn eller direkte fejler, eller når de er tæt på at bukke under for et pres eller nogle strabadser ..... også selvom vi ved, at de i sidste nok skal holde ud og klare skærene. :-)

    (BN) 7-07-17 18:34

  • 0

    Jeg er helt med på din logik og det er bestemt en interessant observation. Det handler dog også om, at det ikke bare er enormt nemt at gøre sine karakterer til idioter for at få plottet drevet videre, end at skabe sammenhængende handlingsmønstre og tydeligt definerede karakterer, men også at det er en kæmpe kliché især på film og tv, ofte refereret til som Idiot Ball. Måske alt for meget dårlig brug i dårlige film har gjort os forvente?

    Hvis der i en given film er tydelige indikationer på det, du her nævner, vil jeg bestemt også stille mig som modstander af det. 

    Når jeg sådan tænker tilbage, synes jeg i øvrigt - meget apropos - at netop "gyser"- og/eller horror-genren gennem tiden i udpræget grad har brugt "at gøre sine karakterer til idioter for at få plottet drevet videre". Jævnfør "Scream"-filmenes legen med klichéerne.

    (BN) 7-07-17 18:55

  • ★★★0

    Det eneste jeg husker fra de der Scream film er hysteriske kvindfolk der skriger.

    Hvis jeg vil glo på kvinder der skriger, så er det en anden slags "spillefilm" jeg sætter på.

    Aranyhajú Nyárszépe 7-07-17 19:17

  • ★★★★0

    Jeg er i princippet enig. Og dog må man jo sige, at både Bourne og Bond som karakterer lige bliver en tand mere interessante og menneskelige (nemmere at relatere til), når de udviser svaghedstegn eller direkte fejler, eller når de er tæt på at bukke under for et pres eller nogle strabadser ..... også selvom vi ved, at de i sidste nok skal holde ud og klare skærene. :-)

    Absolut, men de begår dog ikke tåbelige valg som svækker karakterens intellekt. Samme i filmen All Is Lost. Jeg aner ikke en skid om både, men Redford har styr på alting og handler efter fornuft og erfaring, indtil håbet synes ude. Begik han den ene fejl efter den anden, ville jeg få indtryk af manden er på dybt vand (hø hø) og var komplet inkompetent. 

    Babo 7-07-17 19:49

  • 0

    Det eneste jeg husker fra de der Scream film er hysteriske kvindfolk der skriger.

    Hvis jeg vil glo på kvinder der skriger, så er det en anden slags "spillefilm" jeg sætter på.

    Hehe

    Og ja, du har nok ret i, at der var lige lovlig megen skrigen i dem ... måske følte de, at titlen forpligtede. ;-)

    Trods nok så gode intentioner - såsom at lege med genre-konventionerne - har jeg personligt aldrig brudt mig om "Scream"-filmene. Så nogen reklame for dem var det ikke. Men specielt den første film opsummerer meget fint alle de måder hvorpå en horror- eller slasher-film formår "at gøre sine karakterer til idioter for at få plottet drevet videre". 

    (BN) 7-07-17 19:39

  • ★★★★1

    Men......var Scream (og Covenant) instrueret af Seijun Suzuki-prutzki-hoo, i sort/hvid med 200 yen i budget, så blev Kisbye våd i bukserne ;)

    Babo 7-07-17 19:57

  • 0

    Absolut, men de begår dog ikke tåbelige valg som svækker karakterens intellekt. Samme i filmen All Is Lost. Jeg aner ikke en skid om både, men Redford har styr på alting og handler efter fornuft og erfaring, indtil håbet synes ude. Begik han den ene fejl efter den anden, ville jeg få indtryk af manden er på dybt vand (hø hø) og var komplet inkompetent. 

    Dette læser jeg som en kritik primært rettet mod film, hvor karaktererne i livstruende eller alvorlige situationer synes at glemme alt om deres hverv, uddannelse og deraf følgende viden og erfaring. Her vil jeg nok også se det som en fortællemæssig svaghed, hvis de ligefrem "begik ... den ene fejl efter den anden" - ihvertfald på et meget tidligt tidspunkt i forløbet. Men jeg ville godt kunne acceptere, at en mand af en bestemt profession gradvist blev ført på afveje eller bragt fra besindelsen og derfor handlede tåbeligt som følge af frygt, desperation, sorg, storhedsvanvid el. lign., og at han derfor ikke længere greb tingene rationelt an.

    (BN) 7-07-17 20:45

  • ★★★★★2

    Jeg må lige forsvare Scream her! Jeg anser den første film som en forholdsvis skarp satire, der vender alle klichéerne på hovedet, og fik sat skub i slashergenren igen. Udover det var den i sin tid teknisk temmelig skarp med en stærk billed- og lydside (der gjorde enormt brug af ironi) og en klipning, der sidder lige i skabet. Den er måske ikke et decideret mesterværk, men hvis man har hang til gys og slasher, og seriøst kun kan huske at folk skriger i filmen, er det måske på tide, at give den en chance til med nye briller på. Den er så sprængfyldt med lækre detaljer og referencer, som overhovedet ikke bliver for tykt eller en bremse for tempoet. Efterfølgerne snakker vi ikke højt om...

    David Lund 7-07-17 21:21

  • ★★★★0

    Jeg synes sgu også om den første Scream, selvom 'skarp' måske lige er i overkanten. Jeg hygger mig med den, finder den faktisk sjov (åbningsscenen er nice) men ultimativt falder den også tilbage på nogen af de samme klicheer, som den gør grin med. Men den blev et fænomen og den er sgu underholdende. Jeg vil give den 7/10. Resten giver mig diarré. Den er ikke på højde med slashere som Psycho og Halloween, men det er ingen film. 

    Babo 7-07-17 21:42

  • ★1

    Jeg vil vove og påstå at den første Scream er en klassiker. Jeg elsker den film på så mange punkter, og den er helt sikkert en af de film jeg har set flest gange. :-)

    Kyllingebenet 8-07-17 13:03

  • 1

    Efter at have set Honest Trailers behandle 'Alien Covenant', føler jeg trang til at definere begrebet 'sequel' (anno 2017):

    "Den her film vil redde franchisen. Nå ikke? Men så vil den her film redde franchisen. Nå, ikke? Men så vil den her film redde franchisen. Nå, ikke? Men så vil den her film redde franchisen. ...... etc."

    X 1000 

    (BN) 9-08-17 18:34

  • ★★★★★★1

    Alien 5: Prometheus 2:-D 

    T. Nielsen 9-08-17 21:38

  • ★★★★★★2

    imgur.com/a/11Lap

    Zero Cool13-08-17 11:09

  • ★★★★★★1

    imgur.com/a/11Lap

    Desværre viste det sig, at ovenstående stribe (eller hvad man nu skal kalde den) er skrækkeligt rammende.

    Jeg så Covenant i går. Flot, velproduceret og et nice touch, at man genbruger noget af musikken fra Alien. Men for satan, en lortefilm og ikke engang en underholdende en af slagsen. Den er kedelig, forudsigelig og fyldt med den samme slags små-retarderede figurer som i Prometheus og det er kun toppen af kransekagen - kransekagen som er fyldt med dumhed, i stedet for marcipan.

    Zero Cool 6-11-17 10:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen