Bruce, den har jeg vist læst, følger med på den side i ny og næ. Åbningsscenen kan nemlig være 'paradise', men medgivet, ud fra den info vi har nu, nedstammer vi fra dem, men Scotts udtalelser skaber forvirringen - indtil den næste film i rækken. Jeg tror konklusionen bliver overraskende, men lad os nu se :)
Anmeldelse: Alien: Covenant
Det må ikke være nemt at være Sir Ridley Scott. At starte karrieren med først at få "Alien" og dernæst "Blade Runner" realiseret – to af de bedste film nogensinde – og derefter konstant blive påmindet om aldrig at nå samme niveau, bør være trættende. Scott har dog altid været kendt som en iskold håndværker, og han ér en af branchens allerbedste til at bygge bedre verdener. Derfor ville det på sin vis også være naturstridigt, hvis skaberen af "Alien"-universet ikke tog dybere ud i galaksen for at finde svar på de spørgsmål, som han i 1979 selv var med til at stille.
Svaret er "Alien: Covenant", som er den nu sjette titel i rækken om de bidske monstre, ser vi bort fra de to "Alien vs. Predator"-film. Ment som en prequel til de første fire film og en direkte sequel til "Prometheus" får besætningen på rumskibet Covenant sig én på opleveren. De er nemlig på vej hen til en beboelig planet sammen med 2000 mennesker lagt i hypersøvn, da de undervejs støder på en anden planet – som er lidt tættere på. Udover at også dén er beboelig, opfanger de et sært signal, som de beslutter sig for at undersøge nærmere...
Ridley Scotts tredje bedrift som instruktør i Alien-universet er – på godt og ondt – en underholdende cocktail af første og seneste film i serien. Gys, splat, lommefilosofi og religiøse grublerier over meningen med livet formår den britiske mester langt hen ad vejen at sammenfatte i en æstetisk magtdemonstration. Den 79-årige instruktør er dog kendt for ikke at være bedre end det manuskript, han får tildelt. Ligesom netop dét var en påfaldende svaghed ved "Prometheus", smelter "Alien: Covenant" momentvis sammen i en syretåge – uden at ende helt face sucked.
Ingen tvivl om at "Alien: Covenant" lidt laver en "Star Wars: The Force Awakens" ved at fremtrylle en crowd pleaser baseret på udpluk af elementer, som fungerede godt i de andre film – netop for at imødekomme en del af kritikken om bl.a. at bevæge sig ud ad mere ambitiøse sci-fi-flugtlinjer, som "Prometheus" forsøgte. Plottet om besætningen, der af en eller anden årsag havner på en mystisk planet og møder onde monstre, er bestemt ikke noget unikt i sci-fi-sammenhæng. Hvad end der er tale om "Star Trek" eller klassikere som "Planet of the Vampyres", "Forbidden Planet" eller Méliès' "Rejsen til månen" fra 1902. Plotmæssigt føles Alien-universets potentiale uforløst og skuffer på dét punkt som en alt for sikker løsning.
En stor andel af persongalleriet er for så vidt sat i verden - på bedste teen slasher vis - for at blive dræbt på x antal kreative måder af vores allesammens perfekte dræber-organisme, og 3. ark er noget forbandet rod. Ja, "Alien: Covenant" har sine fejl og mangler. Alligevel lykkes det Scott at lave en seværdig og enormt underholdende film, hvor der troværdigt løsnes op på den garnrulle af røde tråde og temaer, som "Prometheus" fik forviklet sig selv ind i. Vi slipper ikke for bibelske, højkulturelle og mytologiske referencer samt opridset af samme gotiske "Frankenstein"-tematik fra seneste "Alien"-bidrag, hvilket der følges overbevisende op på. Igen er Michael Fassbender festens midtpunkt. Den tysk-irske skuespiller er ganske enkelt forrygende som selvmodstridende android, der fra prolog til epilog stjæler billedet – og hvilket ét. Som rendyrket sci-fi er det sjældent, at en film er så visuelt opslugende som hér og naturligvis helt i blodrød kontrast til de mange – på den gode måde – frastødende sekvenser.
Ambitiøst, fantastisk flot og underholdende. Ridley Scott har med "Alien: Covenant" fået skuden på ret kurs igen til trods for den store andel af genkendelighed fra "Alien"-bagkataloget. Ingen tvivl om, at dét vil dele vandene. For mig at se er det til at leve med, når splattet trods alt er så velsmurt. Går alt vel med indtjeningen, kan der være hele tre opfølgere på vej. Du har denne gang min velsignelse, Sir Scott.
