Anmeldelse: All the Beauty and the Bloodshed

Oscar-nomineret dokumentarfilm understreger kunstens og aktivismens betydning for samfundsændringer.

Kunst og dokumentarisme udfordrer gang på gang magthaverne i en evig kamp på moral, borgerrettigheder og økonomi. Og Laura Poitras er her én af de mest iøjnefaldende på den amerikanske scene. Efter "Citizenfour", den kontroversielle dokumentar om whistlebloweren Edward Snowden, der lækkede tophemmelig information om USA’s globale masseovervågning, har den amerikanske dokumentarist siden da arbejdet på andre kritiske projekter. Såsom "Risk" om Julian Assange, en anden prominent whistleblower. Med "All the Beauty and the Bloodshed" fortsætter Poitras i samme magtkritiske spor, med lige dele portræt- og aktivismefilm om hendes store idol, den kompromisløse kunstfotograf Nan Goldin.  

  

Nan Goldin har taget kampen op mod Sackler-familien. Og at dén kamp gør ikke David mod Goliat-ordsproget ære. For nok er Goldin en anerkendt fotograf med dybe rødder i newyorker-kunstscenen, men The Sacklers er styrtende velhavende. Den superrige familie har tjent milliarder af dollars som medicinalproducter af Valium og Oxycontin. Smertestillende og stærkt vanedannende opium i pilleform, der har dræbt over en halv million amerikanere og gjort endnu flere afhængige. Ved at demonstrere mod udstillinger på en række kunstmuseer, der har modtaget anseelige donationer fra Sackler-familien, håber Goldin på at skabe den nødvendige opmærksomhed som kan synliggøre hykleriet og drage dem til ansvar.

Laura Poitras beundring for Nan Goldin mærkes. I en sådan grad, at nuancer udebliver og andre perspektiver ikke sættes op mod indimellem patos-tunge retorik om uretfærdigheder og Goldins imponerende indædte kamp. Bag om den personlige heltindefortælling får vi indblik i det anarkistiske kunstner- og LGBTQIA+-miljø i perioden, uden at den vigtige flydende synergi mellem doku-drama og aktivismefilm rammer helt plet. 

 

Nan Goldin er et dybt fascinerende bekendtskab. Sammensat af en konservativ opvækst og dysfunktionelt forhold til hendes forældre, den senere benhårde dag til dag-overlevelse i krydsilden mellem kunst, stofmisbrug og prostitution. Positionen i dag som dybt respekteret kunstner med fotoudstillinger på de allerstørste kunstinstitutioner i USA gør, at hun må anerkendes som én af de mest markante politiske kunst-stemmer. Portrættet af Godin, tidsbilledet i fra 70’er til 80’erne og newyorker-modkulturen er dét, der fungerer allerbedst i "All the Beauty and the Bloodshed". Om end AIDS-pandemien som en indiskret sammenligning til en art nutidens underkastelse til Big Pharma er under lavmålet. 

Hendes forargelse over Sackler-imperiets grotesk grådige ageren på bekostning af folkesundhed er fuldt ud berettiget og medrivende. Og en vigtig påmindelse, hvis nogen altså er i tvivl, om at kapitalismen har en inhuman og uetisk bagside i medicinalindustrien. Kampen mod Sackler-familien er hendes personlige fortælling. Dén har været intens og langvarig, men fremstilles uden et dybdegående indblik i selve kampen. I stedet fokuseres på resultatet af og vigtigheden af kampen i sig selv. Det er for tyndbenet i bestræbelserne på en succesfortælling om vinderen skriver historien. Og hér menes aktivisme som værktøj til at skabe landvindinger. Med sådan en vigtig sag savnes mere baggrundsmateriale. Hvad der er sket i maskinrummet. Flere dimensioner i mødet med medicinalindustrien, kunstverdenens reaktioner. Andre interviews end dem, der understøtter Goldins fortælling. Laura Poitras arbejder i "All the Beauty and Bloodshed" ud fra den tvivlsomme målsætning om, at målet helliger midlet, som Michael Moore ditto tvivlsomt også har gjort med store armbevægelser og indignerede følelsesudbrud. Men er dét et succeskriterie? Måske som aktivismefilm fanget i sine følelsers vold, men ikke som objektiv dokumentarfilm. Dét skal man som publikum være opmærksom på.

Uanset hvor vigtigt budskabet om at aktivisme og modstand kan flytte bjerge er som kampråb, klæder den metode ikke Poitras som respekteret dokumentarist og journalist. Og endda én, hvor hun står til at vinde endnu en Oscar for sin Guldløve-vindende dokumentar, til at udbrede at dén problematiske disciplin er vejen frem til at fremme sin sandhed.

All the Beauty and the Bloodshed

Kommentarer

All the Beauty and the Bloodshed

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen