Anmeldelse: American Honey

"Er der nogen, der kommer til at savne dig?" er det spørgsmål, bandeleder/entrepreneur Krystal (Riley Keogh) er nødt til at stille, før hun kan give 18-årige Star adgangsbilletten til det road trip, der vil ændre hendes liv. Star er ikke nødt til at tænke længe over svaret – "Nej… ikke rigtig."

Instruktør Andrea Arnold ("Fish Tank") har for første gang valgt at flytte sit gennemborende socialrealistiske blik fra England til USA. Det har resulteret i en klaustrofobisk og ekstremt vellykket southern fried-udgave af "Oliver Twist". Arnold fortæller her en historie, der er meget relevant for at forstå de strømninger, som har ført til Donald Trumps USA.

Star er fattig, forældreløs og fanget i en modløs situation. Hun bor sammen med en kæreste, der ikke respekterer hendes grænser. Hun spilder sin tid med at passe hans børn fra et tidligere forhold. Da Star støder på den ekstroverte Jake (Shia LaBeouf) i et supermarked, skal der kun få minutters overtalelse til, før Star har sagt ja tak til et tvivlsomt job som dør-til-dør magasinsælger. Det bliver starten på et mareridtsagtigt road trip på tværs af USA, hvor Star sammen med en bande semi-kriminelle teens forfølger en skrøbelig, perverteret og nedskaleret udgave af den amerikanske drøm.

Selvom alle bandens medlemmer befinder sig på samfundets bund, håber de ikke på at blive løftet op af omfordelingspolitik eller en decideret revolution. Her er det hver mand for sig selv, og de, der ikke performer godt nok i banden, bliver udsat for formelle ydmygelser og i sidste ende smidt ud af fællesskabet. Der er ingen luksusvillaer og svømmepøle i disse karakterers fremtid, men de holder sig oppe ved tanken om, at de en dag – hvis de arbejder hårdt nok – måske kan få deres helt egen campingvogn. Det lyder som en hård verden, vi bliver præsenteret for i "American Honey", og det er det også, men Arnold får det hele til at balancere ved at lade Star være det moralske kompas, der konstant overvejer, hvor meget hun er villig til at svigte de andre i banden for at nå sine egne mål.

Arnold tager drastiske æstetiske midler i brug for at fortælle sin historie. En snæver 4:3-beskæring gør, at publikum føler sig lige så fanget i situationen, som Star gør. Der er ingen instrumentalmusik i filmen. Lydsiden er til gengæld propfyldt af den musik, banden hører i deres minibus. De lytter bla. til Ciara, Rihanna og Big Sean – der er med andre ord tale om soundtracket fra helvede.

Det er lykkedes filmholdet at finde en vaskeægte filmstjerne i debuterende Sasha Lane som Star. Lane er overbevisende fra første til sidste frame, og selv efter næsten tre timers spilletid er man ikke helt klar til at give slip på karakteren. "American Honey" er så dragende, gennemtænkt og veludført, at der her er tale om en film, der hører til blandt filmhistoriens absolutte mesterværker. Denne film er Truffauts "The 400 Blows" opdateret og vredet til uigenkendelighed. Selvom "American Honey" måske ikke er ligeså nyskabende som "The 400 Blows", formår den stadig at være absolut essentiel at få set i 2017.