Anmeldelse: Angel Has Fallen
Gerard Butler er endnu en gang tilbage som iskold Secret Service-agent. Og tredje gang er lykkens gang.
Flere har formentlig allerede dømt "Angel Has Fallen" ude. Som endnu en ligegyldig actionfilm i en klichéfyldt franchise. Instruktør Ric Roman Waugh – med "Shot Caller" på CV'et – overtager en "Fallen"-filmserie i ruiner efter den elendige "London Has Fallen". En mission, der virker lige så umulig som helten Mike Bannings egne. Men filmen overrasker positivt.
I seriens nu tredje film er tingene vendt op og ned. Et attentatforsøg sender nemlig 18 agenter i graven, præsidenten (Morgan Freeman) i koma og Banning (Gerard Butler) på flugt – mistænkt for at være gerningsmanden. Vores helt er uskyldig, men må foretage en hæsblæsende flugt for ikke at havne i kløerne på kollegaer eller skurke. Én mand mod verdens mægtigste land? Det lyder som en mundfuld, men vi taler jo om Gerard Butler.
"Angel Has Fallen" er en krudttønde af amerikansk patriotisme med helten, der vil gøre alt for at redde landets glorværdige værdier. Flere gange undervejs kan man som dansk publikum ikke undgå at krumme tæer, når den tone tager overhånd. Det er tydeligt, at målgruppen er det amerikanske publikum, hvilket gør, at Waugh ikke fanger vores opmærksomhed. Det overdrevne verdenspolitimand-selvbillede tager simpelthen overhånd. Waugh sparer ikke på krudtet, og det er uden tvivl en film efter Trumps smag. Oplagt til våbenglade republikanere – med voldsomme eksplosioner i Michael Bay-stil, masser af bad guys og helten iklædt Stars and Stripes, mens han smadrer fjenden. Selvom det kan være oh yeah-fedt, når "G.I. Joe"-patriotismen brænder igennem i klassiske actionfilm, bliver det her en for blændende reklame for våbenindustrien.
Filmen udkommer på et kontroversielt tidspunkt efter masseskyderierne i El Paso og Dayton, der har skabt debat om den frie våbenlov i USA. Et tidspunkt, hvor de amerikanske værdier er sat på prøve. Det kan diskuteres, om film som "Angel Has Fallen" støtter våbenfriheden i USA, men trods de mange våben er det ikke dem, der fylder mest. Filmen er med sit budskab om konsekvenser for militærveteraner anderledes end lignende actionfilm. Livet i krydsilden er ikke bare eksplosioner, eliminering af fjendtlige mål og et smut hjem til familien som helt. "Angel Has Fallen" har underliggende fokus på PTSD, der ofte påvirker mange hjemvendte soldater.
"Fallen"-trilogiens tredje film er bedre end begge sine forgængere, fordi den gør indtryk. Både "Olympus Has Fallen" og "London Has Fallen" minder om enhver anden no brainer-actionfilm skudt ud fra filmindustrien. Begge film glemmes hurtigt, men når en ny film i serien rammer det store lærred, går det op for én, hvor dårlige de to første er. "Angel Has Fallen" er anderledes med sin mere eftertænksomme tilgang til soldaters psykiske lidelser efter arbejdet i felten. Udover at underholde med høj-intens spænding med Gerard Butler i sit es er Ric Roman Waugh på en sympatisk mission. Når det er sagt, er forskellen tydelig på grund af de to foregående film. "Angel Has Fallen" sætter barren højere, men udgangspunktet er af lav standard.
"Angel Has Fallen" overrasker positivt ud fra forventningerne om endnu en katastrofal, overfladisk Hollywood-film, hvor russere kun vil skabe ødelæggelse i verden, og amerikanere redder dagen. Waugh løfter "Fallen"-serien og tilfører trods alt dybde i det krigsgale indhold. Stadig dejlig klichéfyldt og med et latterligt plot – men instruktøren udfører missionen om at underholde det actionglade publikum på tilfredsstillende vis. Forskellen er denne gang, at en "Fallen"-film planter brugbare budskaber. Den faldne filmtrilogi har dermed rejst sig – en smule.