Anmeldelse: Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Bundniveauet for superheltefilm tager endnu et kvantespring.

Det er vel ikke nødvendigt at give en større introduktion til Marvels filmiske univers, som til dato er den mest indbringende film-franchise i historien. Superheltene sidder stadig tungt på biografsalene og billetlugerne i en uendelig kamp mellem det gode og det onde. Således er vi nu på franchisens femtende(!) år nået til 2023's første Marvel-film, "Ant-Man and the Wasp: Quantumania". En film, der også udgør startskuddet på den femte fase af Marvels cinematiske superhelteunivers, som vil tage os med på en rejse gennem tid og sted til kvanteriget. Det bliver stort! Det bliver vildt! Det prøver de i hvert fald at bilde os ind.

Scott Lang(Paul Rudd) lever det gode liv sammen med Hope(Evangeline Lilly). De to superhelte bruger deres nyfundne fredstid på hinanden og familien. Scotts sværeste opgave for tiden består i at opdrage en teenagedatter, der er på kant med loven og sin far. Cassie (Kathryn Newton) er dog ikke bare en superheltedatter. Hun er også lynende intelligent og har i al hemmelighed, sammen med Hank Pym (Michael Douglas) udviklet en slags sender, som kan kommunikere med det føromtalte kvanterige. Det er ikke værd at gå ind i de dybere detaljer her. Blot at det viser sig, at Janet van Dyne(Michelle Pfeiffer) - der i den forrige "Ant-Man"-film blev reddet ud af kvanteriget - ved at noget meget, mget farligt lurer derinde. Og så går det hverken værre eller bedre end at hele holdet pludseligt suges ind i kvanteriget og nu må kæmpe. Ikke bare for deres egen overlevelse, men også for utallige universers eksistens.

Vanen tro, står vi overfor endnu en mystisk bad guy. Denne gang i form af Jonathan Majors i rollen som Kang the Conqueror. Kang er af uransagelige årsager blevet forvist til kvanteriget og tørster efter hævn, hvilket selvsagt skal stoppes. Intet ondt ord om Majors, der leverer en ganske solid præstation. Desværre har han meget lidt at arbejde med, da vi endnu engang er tilbage ved en af Marvel-filmenes tidligere akilleshæle; halvkedelige og endimensionelle skurke. Der er slet ikke nok kød på karakteren, så motiv og motivation blæser sådan lidt i vinden. "Ant-Man and the Wasp: Quantumania" byder på en helt særlig grad af endimensionalitet, hvilket er påfaldende for en film, hvor omdrejningspunktet er flere dimensioner. Det føles som et stykke samlebåndsarbejde. Et manuskript trukket ud af bagenden på Marvels manuskriptforfattere. Uden skyggen af fantasi eller kreativitet.

Hvis du troede, at vi skulle komme nærmere på det sårbare far/datter forhold mellem Scott og Cassie, kan du godt tro om igen. Det samme gælder, hvis du forventer at blive lidt klogere på hvad kvanteriget egentlig er for en størrelse. Dét er til gengæld sovset ind i den sædvanlige, generiske CGI-farvelade, så det er umuligt at skelne omgivelserne i denne film fra andre MCU-film. Det kunne lige så vel være scener fra "Avengers: Infinity War", "Guardians of the Galaxy" eller en hvilken som helst anden Marvel-film. Intet særkende, ingen personlighed. Er vi i rummet? Er vi under jorden? Er vi skrumpet til atomstørrelse eller befinder vi os i fremtiden? Who cares? Helt latterligt bliver det da figuren M.O.D.O.K dukker op, og man vitterligt sidder og overvejer, om grafikken er blevet ringere med årene. 

Til gengæld er filmen leveringsdygtig i et næsten fornærmende niveau af eksposition. Man kan godt få tanken, at filmens manuskriptforfattere må tro at vi er idioter. Alt hvad der sker åbenbart skal skæres ud i pap for os, fordi show it don’t tell it åbenbart ikke er et begreb, der bruges i kvanteriget. Det er frustrerende at se stjerner som Michael Douglas og Michelle Pfeiffer levere så lunkne præstationer. Især fordi, man sidder med indtrykket af at det ikke er deres skyld. De har intet at arbejde med. Douglas kunne have leveret sin præstation i søvne og det havde næppe gjort nogen forskel. Legenden Bill Murray dukker op i en længe ventet, minimal birolle, men heller ikke hér lykkedes noget som helst. Generelt lider filmen af, at det er enormt svært at føle, at der overhovedet er noget på spil. Kang er en slem fyr, jovist. Knapt nok er det slået fast hvor slem han er, før vi er videre til noget endnu værre vi har i vente i fremtidige film. "Ant-Man and the Wasp: Quantumania" er simpelthen en film, der er ude af stand til at hvile i sig selv. Eller i sit publikum.

"Ant-Man and the Wasp: Quantumania" er måske ikke den værste film i MCU. Men det er en utrolig sløv start for fase 5 og en skuffende tilføjelse til historien om myremanden. Når vi alligevel sniger os op på to stjerner, så skyldes det især Paul Rudd, der leverer endnu en glimrende præstation som Scott Lang og får fint modspil af Kathryn Newton. Kemien mellem de to som far og datter er ét af de få elementer, der faktisk fungerer. En skam, vi ikke får mere af det. Har man bare har brug for at slå hjernen fra, se Paul Rudd og en masse computergenerede lasereksplosioner i to timer, kan man sikkert nok finde et eller andet seværdigt.

Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Kommentarer

Ant-Man and the Wasp: Quantumania

  • ★★★★★★0

    Suk - direkte til D+

    Wayne15-02-23 10:02

  • ★★★★★0

    Jeg havde ellers håbet på, at dette kunne være filmen, der fik MCU tilbage på rette spor. Venter på Disney+ ligesom Wayne så.

    David Lund15-02-23 10:48

  • 0

    MCU var dødsdømt da Disney købte det.

    Spike15-02-23 12:37

  • ★★★★★★8

    MCU var dødsdømt da Disney købte det.

    Sandt. 15 år og ikke én kritisk eller finansiel succes, helt vildt.

    The Insider15-02-23 12:55

  • ★★★★3

    MCU var dødsdømt da Disney købte det.

    Disney købte ikke MCU, men Marvel Comics. Og hvordan mener du at det er dødsdømt, når filmene og serierne generelt har været successer økonomisk, samt blandt publikum og anmeldere i snart 15 år?

    NSF15-02-23 12:57

  • ★0

    Ed Sheeran er også en kæmpe "succes", men stadig noget magert musik. Samme kan siges om MCU.

    ZimaBlue15-02-23 13:00

  • ★★★★★★0

    MCU var dødsdømt da Disney købte det.

    MCU lavede kun 5 film via Paramount, og indtil nu 26 via Disney - hvoriblandt de bedste (og nogen af de værste).

    Og de har tjent boxen - både på serier og film, så dødsdømte er de næppe...

    Wayne15-02-23 13:01

  • ★★★★1

    Ed Sheeran er også en kæmpe "succes", men stadig noget magert musik. Samme kan siges om MCU.

    Det kan man måske mene, men det er jo ikke det samme som at hans musik er "dødsdømt", hvad det end betyder.

    Disney har jo aldrig lagt skjul på at MCU er præcis det samme som Marvels mainline tegneserieunivers, som basalt set er en slags evigheds-soap med superhelte.

    At folk brokker sig over at det ikke er kunstnerisk fantastisk eller whatever, lyder lidt som de samme der går på McDonald's og brokker sig over at blive præsenteret for præcis det mad som McDonald's leverer. Eller Burger King, eller Jensens Bøfhus, eller en hvilken som helst anden franchise.

    NSF15-02-23 13:06

  • ★★★★★0

    Øv, det var dæleme noget af en lussing til den nye "Antman" film. Jeg havde håbet på en god omgang ramasjang, men det her lyder godt nok som en fesen affære.

    NightHawk15-02-23 14:29

  • ★0

    Det kan man måske mene, men det er jo ikke det samme som at hans musik er "dødsdømt", hvad det end betyder.

    Disney har jo aldrig lagt skjul på at MCU er præcis det samme som Marvels mainline tegneserieunivers, som basalt set er en slags evigheds-soap med superhelte.

    At folk brokker sig over at det ikke er kunstnerisk fantastisk eller whatever, lyder lidt som de samme der går på McDonald's og brokker sig over at blive præsenteret for præcis det mad som McDonald's leverer. Eller Burger King, eller Jensens Bøfhus, eller en hvilken som helst anden franchise.

    Du har bestemt en pointe. Jeg ville blot understrege, at bare fordi MCU unægteligt er en succes på mange parametre, så er den kunsteriske ikke én af dem. Har selv ladet mig underholde af filmene langt hen ad vejen, og set dem for hvad de er, men min egen grænse er alligevel nået for hvor mange gange jeg kan se den samme film i slidte klæder. 

    Ville personligt foretrække enkeltstående film fremover med langt højere kunsterisk frihed.

    ...men der skal jo sælges noget legetøj også;)

    ZimaBlue15-02-23 14:45

  • ★★★★★★0

    Jeg er færdig med MCU - de keder mig. 

    Men altså, der er jo heldigvis plads til alle film, og jeg oplever ikke at det massive fokus på MCU, Trek, og SW osv. betyder mangel på andre gode filmoplevelser.

    Guldager15-02-23 15:35

  • ★★★★★0

    Synes det er fair nok, hvis man ikke bryder sig som Disney/MCU generelt. Det er jo lidt samlebåndsproduktioner, der følger en meget velkendt skabelon og ikke rigtigt har meget andet at byde på end ren underholdning. Jeg har personligt været glad for en håndfuld af filmene, men anderkender at de ikke har opfundet den dybe tallerken. 

    David Lund15-02-23 18:03

  • ★★★★3

    så er den kunsteriske ikke én af dem.

    Men altså, som antydet i mit indlæg, så er det jo heller ikke hvad de er blevet solgt på, selvom jeg vil mene at der er noget kreativitet og solidt håndværk at finde i en del af filmene og serierne. I nogle tilfælde kan det spores tilbage til originalmaterialet og i andre tilfælde er det noget som Disney/Marvel har stået for. Eksempelvis stunt- og effektarbejdet, som er en del af filmproduktion der generelt får for lidt opmærksomhed. At Marvel har sat op til flere standarder for hvordan superheltefilm og ikke mindst skuespillerne skal se ud, samt øje for detaljer fra originalmaterialet, samt kærlighed til samme.

    Indtil Iron Man var det sjældent set at i samme grad var tro mod originalmaterialet og et af de bedste eksempler på at Hollywoodfolkene lagde egoet på hylden og lavede hvad folk havde set i tegneserierne, i stedet for at genopfinde det varme vand.

    Selvfølgelig var mange af fortidens filmatiseringer begrænset af teknologien, men altså mellem den første Blade-film og op til Iron Man, var der et årti hvor filmskaberne havde masser af frihed, hvilket gav os Matrix-agtige kostumer, at Spider-Mans spind pludselig var organisk, at Batman var mere ninja end detektiv (og tilsyneladende moonlightede som forsanger i et metalband), at Hulk havde daddy issues, at Catwoman slet ikke var Catwoman, at Punisher var flyttet til Florida, at Constantine var blevet en amerikansk surferdude i stedet for en engelsk punk-agtig type, at Elektra åbenlyst ikke var græsk, at Superman var en stalker, at Magneto var en supergammel type, at Joker faktisk ikke rigtigt var Joker osv. osv. osv.

    Dermed ikke sagt, at mange af de film ikke er underholdende og ikke fungerer på egne præmisser, men de er også en klar indikator for den arrogance der i mange år var i Hollywood og sikker stadig findes, at filmfolk vidste bedre end tegneserieforfattere/-tegnere og man lavede markante ændringer til historier og figurer, som havde fungeret i årtier, før de ramte filmens verden og endda kom fra et visuelt medie, bare fordi man absolut skulle sætte sit eget præg på filmatiseringen, eller måske var lidt flov over at behandle noget så "barnligt" som tegneserier.

    For folk der har læst tegneserier hele livet, skurrer mange af disse ændringer præcis ligeså meget, som hvis Gandalf var blevet spillet af Sylvester Stallone, eller hvis Harry Potter blev spillet af  Laus Høybye.

    Er de MCU så stor kunst? Nope, det er en soap, som skrevet ovenfor og lader ikke som om at det er andet end det, men det er så ikke ensbetydende med at man ikke kan finde noget kreativt i produktionen, noget unikt i det arbejde der ligger bag, nogle gode skuespillerpræstationer, eller endda nogle kunstfærdige aspekter af produktionen, samt måske endda en god portion filmmagi.

    Men altså, forleden så jeg Hong-Kong filmen "Yes, Madam" for første gang, som heller ikke er stor kunst når det kommer til hverken historie eller skuespillerpræstationer, men holy shit, stuntarbejdet var nok noget af det mest imponerende jeg har set, selv med adskillige Jackie Chan-film under bæltet.

    The Room er heller ikke stor kunst, faktisk kan man præsentere mange argumenter for, at den er præcis det modsatte, men til trods for det, præsterer den at gøre noget som hverken MCU eller mere kreative/vigtige/whatever værker kan: at blive vist i biografen kontinuerligt uge efter uge, måned efter måned og år efter år, siden 2003. Og at folk igen og igen går tilbage og ser den.

    NSF16-02-23 00:36

  • ★★★★1

    Nå ja, for lidt kontekst kan jeg fortælle at min filmkigning i 2023 har indtil videre bestået af monster-film, horrorfilm, actionfilm, klassisk sci-fi, coming-of-age og dokumentarer. Og min læseliste har bestået af en genlæsning af DC's Injustice-serie, en genlæsning af Marvels The Ultimates, en Star Wars bog, Walter Rodney: Decolonial Marxism, Katherine Angel: Daddy Issues og jeg arbejder p.t. på to bøger: Soraua Chemaly: Rage Becomes Her og Marie Frederiksen: Marxisme og feminisme.

    NSF16-02-23 00:48

  • ★★★★★0

    Godt skrevet!

    chandler7516-02-23 09:47

  • ★0

    Men altså, som antydet i mit indlæg, så er det jo heller ikke hvad de er blevet solgt på, selvom jeg vil mene at der er noget kreativitet og solidt håndværk at finde i en del af filmene og serierne. I nogle tilfælde kan det spores tilbage til originalmaterialet og i andre tilfælde er det noget som Disney/Marvel har stået for. Eksempelvis stunt- og effektarbejdet, som er en del af filmproduktion der generelt får for lidt opmærksomhed. At Marvel har sat op til flere standarder for hvordan superheltefilm og ikke mindst skuespillerne skal se ud, samt øje for detaljer fra originalmaterialet, samt kærlighed til samme.

    Indtil Iron Man var det sjældent set at i samme grad var tro mod originalmaterialet og et af de bedste eksempler på at Hollywoodfolkene lagde egoet på hylden og lavede hvad folk havde set i tegneserierne, i stedet for at genopfinde det varme vand.

    Selvfølgelig var mange af fortidens filmatiseringer begrænset af teknologien, men altså mellem den første Blade-film og op til Iron Man, var der et årti hvor filmskaberne havde masser af frihed, hvilket gav os Matrix-agtige kostumer, at Spider-Mans spind pludselig var organisk, at Batman var mere ninja end detektiv (og tilsyneladende moonlightede som forsanger i et metalband), at Hulk havde daddy issues, at Catwoman slet ikke var Catwoman, at Punisher var flyttet til Florida, at Constantine var blevet en amerikansk surferdude i stedet for en engelsk punk-agtig type, at Elektra åbenlyst ikke var græsk, at Superman var en stalker, at Magneto var en supergammel type, at Joker faktisk ikke rigtigt var Joker osv. osv. osv.

    Dermed ikke sagt, at mange af de film ikke er underholdende og ikke fungerer på egne præmisser, men de er også en klar indikator for den arrogance der i mange år var i Hollywood og sikker stadig findes, at filmfolk vidste bedre end tegneserieforfattere/-tegnere og man lavede markante ændringer til historier og figurer, som havde fungeret i årtier, før de ramte filmens verden og endda kom fra et visuelt medie, bare fordi man absolut skulle sætte sit eget præg på filmatiseringen, eller måske var lidt flov over at behandle noget så "barnligt" som tegneserier.

    For folk der har læst tegneserier hele livet, skurrer mange af disse ændringer præcis ligeså meget, som hvis Gandalf var blevet spillet af Sylvester Stallone, eller hvis Harry Potter blev spillet af  Laus Høybye.

    Er de MCU så stor kunst? Nope, det er en soap, som skrevet ovenfor og lader ikke som om at det er andet end det, men det er så ikke ensbetydende med at man ikke kan finde noget kreativt i produktionen, noget unikt i det arbejde der ligger bag, nogle gode skuespillerpræstationer, eller endda nogle kunstfærdige aspekter af produktionen, samt måske endda en god portion filmmagi.

    Men altså, forleden så jeg Hong-Kong filmen "Yes, Madam" for første gang, som heller ikke er stor kunst når det kommer til hverken historie eller skuespillerpræstationer, men holy shit, stuntarbejdet var nok noget af det mest imponerende jeg har set, selv med adskillige Jackie Chan-film under bæltet.

    The Room er heller ikke stor kunst, faktisk kan man præsentere mange argumenter for, at den er præcis det modsatte, men til trods for det, præsterer den at gøre noget som hverken MCU eller mere kreative/vigtige/whatever værker kan: at blive vist i biografen kontinuerligt uge efter uge, måned efter måned og år efter år, siden 2003. Og at folk igen og igen går tilbage og ser den.

    Min egne tanker kredser mere omkring filmenes opbygning. At de for eksempel næsten altid ender i et håbløst og gabende kedeligt CGI-brag. Oftest er første del af filmene klart det bedste. Jeg vil hellere se "små" slagsmål og mindre verdenstruende rabalder. Ikke, at det ene skal udelukke det andet. Dertil, så synes jeg, at det er enervererende med én lang sammensat historie, som hvis man tjekker efter sikkert alligevel er hullet som en kasseret si.

    Bortset fra spiderman, så har jeg stort set intet forhold til nogle af Marvels karakterer, så jeg bemærker ikke, hvis noget ikke hænger sammen med det originale materiale. Bedømmer kun filmene udfra... filmene. Men det sagt, så kan jeg sagtens følge dine tanker i dit fine skriv - og jeg anerkender bestemt også, at filmene rent teknisk er flotte, så længe de forstår at beherske sig. Det er én af grundene til, at jeg selv har hængt ved langt hen ad vejen og med glæde lod mig lulle ind i hele sagaen, som kulminerede i infinity war/endgame. Måske skulle MCU bare være stoppet der. Nu føles det som en fest, der kun fortsætter, fordi nogen bare nægter at gå hjem, selvom musikken forlængst er stoppet og det sidste øl er ved at fordampe i morgendagens ulideligt klare lys.

    ZimaBlue16-02-23 15:32

  • ★0
    Slettet. Kom til at citere mig selv i stedet for at redigere...

    ZimaBlue16-02-23 15:33

  • ★★★★1

    som hvis man tjekker efter sikkert alligevel er hullet som en kasseret si.

    Det lyder næsten som originalmaterialet. :)

    Og at MCU skulle være stoppet på et given tidspunkt, kan man vel også sige om soaps der har kørt i årtier og har været tusindvis af skuespillere igennem, men stadig kører deruda'.

    Det gode ved TV og film er jo, at der altid er noget andet man kan se, hvis man bliver træt af en given serie. Der er ganske sikkert også folk der for længst er faldet af Fast & Furious-serien.

    NSF16-02-23 19:02

  • ★1

    Skal ses uanset hvor sur anmelder lyder :) 

    Åbenbart en af de tosser der ikke kan få nok af de film :)

    Geekalot16-02-23 19:20

  • ★0

    Det lyder næsten som originalmaterialet. :)

    Og at MCU skulle være stoppet på et given tidspunkt, kan man vel også sige om soaps der har kørt i årtier og har været tusindvis af skuespillere igennem, men stadig kører deruda'.

    Det gode ved TV og film er jo, at der altid er noget andet man kan se, hvis man bliver træt af en given serie. Der er ganske sikkert også folk der for længst er faldet af Fast & Furious-serien.

    Touché.

    Og jo, jo... men det er også okay både at have en holdning og undlade at se med ;) Det andet udelukker jo al diskussion. Desuden er jeg ret sikker på, at jeg ikke har nok indflydelse til til at stoppe nogen som helst i fortsat at fornøje sig med MCU, hehe.

    Men nu har jeg heller ikke mere at tilføje. Længe leve det frie valg.

    ZimaBlue16-02-23 22:16

  • ★★1

    Jeg så filmen i går og var ellers klar på at se den derhjemme på Disney+ en dag, men da det var en social aftale med vennerne, så gjorde vi det alligevel. 

    Jeg synes, at den var ganske fornøjelig underholdning. Dagen før havde jeg genset "Ant-Man and the Wasp" og den var bedre, end jeg huskede den, men Ant-Man filmene har aldrig været nogle film, som jeg "tog så seriøst", så det har hjulpet, at diverse anmeldere har givet den middel eller under middel karakter, for så kunne jeg tilrette mine forventninger ift. det og det var ganske fint. 

    Der er nogle plotmæssige ting fra Ant-Man 2 til 3, der ikke hænger sammen, som følge af, at de finder på nogle af de her ting undervejs og det irriterede mig, men jeg ville nok ende med at give filmen 3 ud af 6 overordnet. En stor 3'er. 

    The Paki Don18-02-23 13:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen