Anmeldelse: Aquaman

Overgiv dig til "Aquaman" i al dens vidunderlige van(d)vid.

De har haltet efter i en årrække som filmatiseringer, superheltene fra DC Extended Universe. I forhold til ærkerivalerne hos Marvel Cinematic Universe, der over de seneste ti år er blevet et overvældende popkulturelt fænomen. Men tag ikke fejl. Selvom DCEU – måske lidt urimeligt – har fået et ry for at stå i skyggen af MCU, formår en række DC film alligevel at slå indtjeningsrekorder. "Aquaman" har allerede imponeret på dén front i Kina. Overraskende er det imidlertid, at sjette bud på DCEU-stammen også er den hidtil bedste.

Oprindelseshistorien om skovmandsskjorte-halvguden Arthur Curry (Jason Mamoa) er ellers lige til en maveplasker. Midt i sine hverdagslige heltegerninger på åbent hav, bliver Aquaman nødsaget til at svømme forbi Atlantis. Hans halvbror Orm (Patrick Wilson) fisker efter at gå i krig med den menneskelige race, der længe har ødelagt og forurenet vores blå planet. Alt går ikke helt som planlagt, særligt da vores helt tvinges til at se fortiden i øjnene.

"Aquaman" havde alle tænkelige forudsætninger for at blive årets mest åndssvage film, efter vi sidste år mistede DC-livsmodet ovenpå den bizart ringe "Justice League". At Mamoa som hipster-Aquaman i forvejen er trailer trash-irriterende, burde sammenlagt implodere i en ildelugtende tsunami af manbuns og generisk superhelte-fiskeaffald. Både og, da instruktør James Wan er gået planken helt ud, overrasker med en syndflod af kulørt underholdning og leverer en fiskerlussing til kritikerne.

Noget så sjældent som ekstremt vellykket 3D, oprigtigt fascinerende undervandsbydesign og komplet over the top kitsch medvirker til at "Aquaman" er én af årets mest positive overraskelser. For der bliver givet fuld skrue, når en på papiret torskedum oprindelseshistorie gøres troværdig og actionsekvenser med rustningsklædte mutant-søheste og H.P. Lovecraft-inspirerede monstre er uimodståeligt underholdende. James Wan styrer med så sikker hånd skuden i havn, at man fristes til at siges, at ingen andre kunne gøre det med så bred æstetisk og genremæssig-spændvidde og med et så stort Colgate-smil ned ad vandrutschebanen at blåhvalers barder blegner.

Selvom "Aquaman" er én stor fornøjelig vandballonkamp, kræver det at enhver konventionel tilgang til logik skylles ud med badevandet. Balancegangen mellem indre logik og kreativ omgang med historiens fremdrift overholdes nok til at præmissen fanges. Især når klassisk DC-selvhøjtidelighed løssluppen drukner i både frivillig og ufrivillig komik. Værst ved "Aquaman" er dog karakteren Aquaman i sig selv. Jason Mamoa har slet og ret hverken talent, karisma eller evnerne til at levere selv et minimum af mundrette oneliners. Brovten og bondsk, forfalder Aquaman til et amerikansk helteportræt på Trump-niveau, mens der fatters større sympati for Patrick Wilsons Orm, som overbevisende skurk der har sit på det tørre ud i motivation og handlekraft. Neonfisk-farvede gak og løjer skal imidlertid ikke undervurderes, når DC for engangs skyld kaster sig ud på det allerdybeste vand og slipper helskindet fra det.

Overgiv dig til "Aquaman" i al dens vidunderlige van(d)vid. James Wan mener det, når ét af de mest langt ude og usandsynligt underholdende superheltehelte-eventyr slår fornøjeligt smut med dårlig smag og totalt bunkers kreativitet. Udover at være én af de allerbedste IMAX 3D oplevelser til dato, står Jason Mamoa & Co bag én af de bedste DC-film i dette årti – til trods Mamoa er den måske mest svage hovedperson i en superheltefilm længe.

Aquaman

Kommentarer

Aquaman

  • ★★★★★0

    Jeg var bestemt heller ikke oppe at ringe over Black Panther. Måske årets mest overvurderet blockbuster, i min bog.

    Helt bestemt. For mig var det dog især hovedkarakteren der kedede mig. Både skuespiller og rollen. 

    T. Nielsen13-12-18 18:43

  • ★★★0

    As usual! ;)

    Haha spøg til siden. Jeg mener, at jeg gav de to Ant-Man og Infinity War 4/6 hver, hvor de nok alle ved gensyn ville falde en halv til en halvanden i karakter. Og jeg er enig med dig i, at de alle tre er generiske.

    Dét der gør forskellen for mit vedkommende er, at jeg eksempelvis fandt den første Ant-Man (som jeg nok synes bedst om af de tre) mest charmerende og legesyg. Selvom den i bund og grund følger samme 'begins'-struktur som størstedelen af MCU-oprindelsesfilmene. Modsat Spider-Verse og Legion-serien (har kun set 1. sæson), som fucker alt op på den gode måde og prøver noget anderledes. Måske svarede jeg lidt på dit spørgsmål hér, uden selv helt at vide det. :)   

    Haha, well.. :)

    Den er vel nok legesyg Ant Man. Jeg kan ærligt ikke huske en skid af den :) Utroligt du genser dem så meget Nicki :)

    Jeg var positivt overrasket over Black Panther. Tænk engang. Men samtidig enig i den er overvurderet, særligt med tanke på tallene på rottentomatoes. Jeg kunne godt lide flere tiltag i den på historiesiden og Cooglers indie-rødder løftede den over gennemsnittet. Jeg synes faktisk det var en af de bedre fra MCU. 

    Babo13-12-18 18:49

  • ★★★0

    Jeg var bestemt heller ikke oppe at ringe over Black Panther. Måske årets mest overvurderet blockbuster, i min bog.

    Incredibles 2 i min bog. 

    Babo13-12-18 18:52

  • ★★★0

    Uf, Black Panther er en af de top 5 værste MCU-film i min bog. Virkelig kedelig film. Ser dog frem til Aquaman - det jeg indtil videre har læst om den, lyder det som en komplet vanvittig film!

    David Lund13-12-18 18:57

  • 1

    Så er det Bobbys kommentar, der forlanger nogle særlige teknikker ud af superhelte. Det ønske forstår jeg fx ikke :)

    Det var ment mht. cinematiske teknikker og metoder som jeg efterspørger. Spectacle, epicness, humor, patriotisme er nogle af de ting de gerne vil opnå, men bruger alle de billige tricks til at udføre dem. Og ofte er det en situation, ikke historie, som filmene er bygget op omkring. Man skulle også tro at de helt tilfældig bruger closeups, wide shots osv., uden at skænke det en tanke om man bør bruge det. Rear screen projection, miniature, rigtige sets er metoder hvor man bruger rigtigt lys - ikke simuleret - og man kan godt se, hvornår en skuespiller reagerer på noget i rummet ift. til en marker på en greenscreen. CGI sammen med praktiske effekter kan virkelig give nogle overbevisende resultater, så jeg er ikke CGI-modstander, men hvis man (ligesom med alt andet) bruger det tankeløst, kan det også give en orm :-)

    Og alt deres (temp)musik er ligeså forglemmelig som mad fra McD. Det er nok bevidst at det ikke skal være karakter/motiv baseret scores, men giver det meninger i et univers, hvor der er netop så mange store karakterer? Plus det er kedeligt, dårlig produceret.

    Jeg kunne blive ved, men stopper bare her :-)

    Bobby Long13-12-18 21:21

  • ★★★★0

    Jeg var bestemt heller ikke oppe at ringe over Black Panther. Måske årets mest overvurderet blockbuster, i min bog.

    Den dårligste Lion King ripoff siden Frost. 

    Riqon14-12-18 08:08

  • ★★★0

    Det var ment mht. cinematiske teknikker og metoder som jeg efterspørger. Spectacle, epicness, humor, patriotisme er nogle af de ting de gerne vil opnå, men bruger alle de billige tricks til at udføre dem. Og ofte er det en situation, ikke historie, som filmene er bygget op omkring. Man skulle også tro at de helt tilfældig bruger closeups, wide shots osv., uden at skænke det en tanke om man bør bruge det. Rear screen projection, miniature, rigtige sets er metoder hvor man bruger rigtigt lys - ikke simuleret - og man kan godt se, hvornår en skuespiller reagerer på noget i rummet ift. til en marker på en greenscreen. CGI sammen med praktiske effekter kan virkelig give nogle overbevisende resultater, så jeg er ikke CGI-modstander, men hvis man (ligesom med alt andet) bruger det tankeløst, kan det også give en orm :-)

    Og alt deres (temp)musik er ligeså forglemmelig som mad fra McD. Det er nok bevidst at det ikke skal være karakter/motiv baseret scores, men giver det meninger i et univers, hvor der er netop så mange store karakterer? Plus det er kedeligt, dårlig produceret.

    Jeg kunne blive ved, men stopper bare her :-)

    De krav du stiller tror jeg er urimelige for en type film, der tilhører den masseproducerede spillefilmsgenre. Jeg gætter på ingen af superhelte film lever op til dette ifølge dig? :) Man kan forlange for meget, men se og kom videre og opdag, at der ligger ‘en verden udenfor’ superhelte og den slags. Ellers vil du blot blive ved med at gå tomhændet hjem. Jeg taler af erfaring ;)

    Babo14-12-18 18:33

  • 0

    Det er bare nedern at de franchises, blockbusters, remakes skal tage så meget af studiernes fokus og budgetter, når der nu er en del der klager over det nuværende Hollywood. Gad vide om det ville blive godt igen, hvis man afskaffede PG13 igen? :-) 

    Jeg synes ikke, det er at forlange for meget, da det er teknikker/metoder, som ofte ikke er dyre end CGI, og det er brugt op igennem hele filmhistorien - så ikke noget nyt farvand.

    Jo, jeg kan godt li' Unbreakable ;-) Den verden du beskriver, er den en verden af art-film?

    Bobby Long15-12-18 17:24

    De ‘klager’ viser noget andet når vi taler boxoffice opgørelse. Jeg tror Hollywood er ligeglad med om ‘vi andre’ brokker os :) 

    PG-13 er næppe et stort problem. Årets ringeste skud var The Predator :)

    Jeg tror du forlange for meget af en Fiat Punto 1 komma død, så måske er det på tide til... en bedre bil? ;)

    Babo15-12-18 17:48

    Boxoffice tallene fortæller ikke meget om utilfredse seer. Ja, de er ligeglade med at vi brokker os, det er helt sikkert.

    PG13 er et kæmpe problem? :O Denne video kan forklare det for mig: www.youtube.com/watch

    Jeg har ikke set The Predator, og har heller ingen intentioner om det. Den ligner jo alt det andet affald. Polerede remakes.. men målgruppen er jo også børn..

    Jeg synes ikke du kan bruge din allegori her. Vi kan jo heller ikke bare skifte seksualitet (jeg kan ihvertfald ikke). 

    Synes lige Anthony Mackie skal have det sidste ord: www.youtube.com/watch

    Bobby Long15-12-18 21:45

  • ★★★0

    Bobby:

    Hvordan måler man også utilfredshed? Jeg siger bare: så længe metervarer sælger godt, så bliver Hollywood ved med at lave det. Der skal et gevaldigt dyk i tallene, førend vi ser noget andet på menuen. Indtil da; lær at leve med metervare og kør sur i film, eller prøv at finde glæde i andet ved at forsøge at gå andre veje. 

    Personen fra dit link om PG-13 virker som en tåbe. Yeah right, manglende blod og gore var det ENESTE problem med Alien vs Predator :) 

    Det kunne være fint hvis R blev lidt mere normen, men det alene ville næppe løfte standarden. Et lorte manus er.... et lorte manus. Kort og godt. Jeg håber den nye Terminator film er R, fordi serien er grundlagt som R, men uden et godt script falder det fladt til jorden uanset rating. Så kan man måske lade sig underholde af volden alene, men ultimativt glider det ud af erindringen hurtigt er min egen erfaring, hvis altså de grundlæggende ting ikke er på plads først. 

    Babo15-12-18 22:11

    Hvordan man måler utilfredshed er lidt et generelt spørgsmål?

    Jep, det har du ret i, og når dykket kommer, kan hele nabolaget høre min latter :-)

    Måske er ham personen fra videoen er en tåbe, men ikke desto mindre er der noget sandhed i indholdet. Jeg eftersøger ikke kun blod og gore, men også et mere "frit" sprog, hvor man kan bande osv. Bare tag Die Hard, den ville miste meget, hvis man lavede en polering med sproget i den.

    Jo, manus er helt sikkert vigtigt, ingen tvivl, og netop forfatterens frihed til at gøre hvad han vil, bliver begrænset med fx. PG13.

    Mht. den kommende Terminator, jeg vil vædde 2 kg juleklejner på at det bliver en omgang poleret CGI helvede :-)

    Bobby Long16-12-18 20:38

    A Good Day to Die Hard var R og tror de fleste er enige om det var et makværk. Die Hard 4 var til gengæld PG-13 og tror igen alle er enige om er bedre end 5’eren. 15 f-bombs alene gør altså ikke en film god, Bobby. Så vil jeg hellere nøjes med én eller to, hvis det så betød bedre script :)

    R rating er vigtig. Den skal bevares. PG-13 har sine begrænsninger når vi taler om hvor meget indhold der må vises. En instruktør mæssig begrænsning er ikke pr definition en dårlig ting. Mange har måtte lade sig begrænse af et eller andet gennem tiden og nogle film er stadig endt som klassikere. Halloween er næsten en ublodig affære, men fremstår alligevel grum. 

    Det du eftersøger er bedre historier. I så fald er jeg enig når det kommer til stor mainstream :)

    Næh, jeg tror egentlig ikke T-filmen hverken bliver pg-13 eller cgi. Jeg har fint tiltro til Tim Miller kan løfte opgaven, men det kan være jeg skuffes. Nu må vi se. 

    Babo17-12-18 00:13

    Hehe, jamen jeg er enig med dig :-D Jeg værdsætter simpelt drama. Halloween er også en suspense-film. Jeg er faktisk mere interesseret i at filmskaberne bag får et bedre "take" på projekterne end bedre historier. Det bliver spændende at høre din dom med T6 :-)

    Bobby Long17-12-18 01:26

  • ★★★0

    Hvordan man måler utilfredshed er lidt et generelt spørgsmål?

    Jep, det har du ret i, og når dykket kommer, kan hele nabolaget høre min latter :-)

    Måske er ham personen fra videoen er en tåbe, men ikke desto mindre er der noget sandhed i indholdet. Jeg eftersøger ikke kun blod og gore, men også et mere "frit" sprog, hvor man kan bande osv. Bare tag Die Hard, den ville miste meget, hvis man lavede en polering med sproget i den.

    Jo, manus er helt sikkert vigtigt, ingen tvivl, og netop forfatterens frihed til at gøre hvad han vil, bliver begrænset med fx. PG13.

    Mht. den kommende Terminator, jeg vil vædde 2 kg juleklejner på at det bliver en omgang poleret CGI helvede :-)

    A Good Day to Die Hard var R og tror de fleste er enige om det var et makværk. Die Hard 4 var til gengæld PG-13 og tror igen alle er enige om er bedre end 5’eren. 15 f-bombs alene gør altså ikke en film god, Bobby. Så vil jeg hellere nøjes med én eller to, hvis det så betød bedre script :)

    R rating er vigtig. Den skal bevares. PG-13 har sine begrænsninger når vi taler om hvor meget indhold der må vises. En instruktør mæssig begrænsning er ikke pr definition en dårlig ting. Den oprindelige Halloween har næsten ikke en dråbe blod, men alligevel fremstår grum. Mange har måtte lade sig begrænse af et eller andet gennem tiden og nogle film er stadig endt som klassikere. 

    Det du eftersøger er bedre historier. I så fald er jeg enig når det kommer til stor mainstream :)

    Næh, jeg tror egentlig ikke T-filmen hverken bliver pg-13 eller cgi. Jeg har fint tiltro til Tim Miller kan løfte opgaven, men det kan være jeg skuffes. Nu må vi se. 

    Babo17-12-18 07:34

  • ★★★★★0

    Det lader da til at DC har scoret sig et ret solidt økonomisk hit med Aquaman kan jeg læse. Sjovt at lige den bliver så stor en succes?

    T. Nielsen31-12-18 00:07

  • ★★★0

    Det lader da til at DC har scoret sig et ret solidt økonomisk hit med Aquaman kan jeg læse. Sjovt at lige den bliver så stor en succes?

    Filmen er bare generelt underholdende, og så tror jeg det klær den ikke og være så dark og moody, som de andre DC film udover Wonder Woman, som var deres anden succes.

    James Wan forstår at lave de her sommerblockbuster der ikke tager sig selv så seriøst, som taler til mange folk ser det ud til.

    Elwood31-12-18 00:38

    Ja den må tiltale publikum, ud fra omtale osv. Jeg får først set den når den rammer hjemmebiografen. 

    T. Nielsen31-12-18 00:52

  • ★★★1

    Ja den må tiltale publikum, ud fra omtale osv. Jeg får først set den når den rammer hjemmebiografen. 

    Det er en virkelig dum film, men underholder, tror det lidt samme ting som tiltaler mig ved Furious filmene, jeg føler mig blot generelt underholdt af den. og ryster på hovedet over de ting som er i filmens, men jeg griner samtidig.

    Men det er lidt sjovt at det er Aquaman der går hen og får succes og hverken Batman eller Superman, som er størrer ikoner.

    Elwood31-12-18 01:15

  • ★★★★★0

    Men det er lidt sjovt at det er Aquaman der går hen og får succes og hverken Batman eller Superman, som er størrer ikoner.

    Lige præcis.

    T. Nielsen31-12-18 08:21

  • ★★0

    Men det er nok også fordi, at Batman og Superman er så langt mere kendte (og elsket), så der er stærke forventninger til hvordan deres film og portrættering er mest korrekte. Det er lettere at kritisere.

    Superhelte som fx Aquaman, Ant-Man og Guardians of the Galaxy er mere ukendte for det almene publikum, så filmskaberne har langt mere frie tøjler og færre fans at skuffe. Lader til de bruger den frihed til at syre ud og skaber et blockbusterspetakel, som de fleste kan være med på - selv når det er allermest dumt. 

    Mikkel Abel31-12-18 10:31

    Fin analyse Mikkel. Men den viser vel så også at man ikke behøver satse på det kendte og efterfølgere for at få succes på bankkontoen. Eller ser du anderledes på det? Aquaman er selvfølgelig en del af et kendt koncept og univers. 

    T. Nielsen31-12-18 11:08

  • ★★0

    Fin analyse Mikkel. Men den viser vel så også at man ikke behøver satse på det kendte og efterfølgere for at få succes på bankkontoen. Eller ser du anderledes på det? Aquaman er selvfølgelig en del af et kendt koncept og univers. 

    Niks, jeg er helt enig! Hvem havde i sin vildeste fantasi forestillet sig at se filmatiseringer af Black Panther, Guardians, Shazam osv. bare for ti år siden? Førstnævnte ender endda med at være en af de bedstsælgende film nogensinde (andre faktorer spiller selvfølgelig ind).

    Det er mig også en gåde, hvorfor man ikke forsøger noget mere "eksperimenterende" med fx Batman, Spider-Man og Superman. Men måske er det fordi man netop frygter følelsen af allemandseje, hvor alle har en holdning til hvad der er den rigtige måde. 

    Mikkel Abel31-12-18 12:59

    Selv når de er mest konservativ med disse, eller universer som SW og lignende, er der fans der klager over det ikke ligner det de kender. Men ja, især Superman trænger til noget nytænkning. De forsøg Snyder og co gjorde var desværre hamrende svage. Batman kunne godt trænge til et par års pause eller mere.

    T. Nielsen31-12-18 13:11

  • ★★★0

    Spider-Man

    Her går jeg udfra du blot mener live action udgaverne, fordi hvis det er spiderman overall så har Spiderverse lige en ting eller ti at sige :)

    Elwood31-12-18 15:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen