Anmeldelse: Aquaman

Overgiv dig til "Aquaman" i al dens vidunderlige van(d)vid.

De har haltet efter i en årrække som filmatiseringer, superheltene fra DC Extended Universe. I forhold til ærkerivalerne hos Marvel Cinematic Universe, der over de seneste ti år er blevet et overvældende popkulturelt fænomen. Men tag ikke fejl. Selvom DCEU – måske lidt urimeligt – har fået et ry for at stå i skyggen af MCU, formår en række DC film alligevel at slå indtjeningsrekorder. "Aquaman" har allerede imponeret på dén front i Kina. Overraskende er det imidlertid, at sjette bud på DCEU-stammen også er den hidtil bedste.

Oprindelseshistorien om skovmandsskjorte-halvguden Arthur Curry (Jason Mamoa) er ellers lige til en maveplasker. Midt i sine hverdagslige heltegerninger på åbent hav, bliver Aquaman nødsaget til at svømme forbi Atlantis. Hans halvbror Orm (Patrick Wilson) fisker efter at gå i krig med den menneskelige race, der længe har ødelagt og forurenet vores blå planet. Alt går ikke helt som planlagt, særligt da vores helt tvinges til at se fortiden i øjnene.

"Aquaman" havde alle tænkelige forudsætninger for at blive årets mest åndssvage film, efter vi sidste år mistede DC-livsmodet ovenpå den bizart ringe "Justice League". At Mamoa som hipster-Aquaman i forvejen er trailer trash-irriterende, burde sammenlagt implodere i en ildelugtende tsunami af manbuns og generisk superhelte-fiskeaffald. Både og, da instruktør James Wan er gået planken helt ud, overrasker med en syndflod af kulørt underholdning og leverer en fiskerlussing til kritikerne.

Noget så sjældent som ekstremt vellykket 3D, oprigtigt fascinerende undervandsbydesign og komplet over the top kitsch medvirker til at "Aquaman" er én af årets mest positive overraskelser. For der bliver givet fuld skrue, når en på papiret torskedum oprindelseshistorie gøres troværdig og actionsekvenser med rustningsklædte mutant-søheste og H.P. Lovecraft-inspirerede monstre er uimodståeligt underholdende. James Wan styrer med så sikker hånd skuden i havn, at man fristes til at siges, at ingen andre kunne gøre det med så bred æstetisk og genremæssig-spændvidde og med et så stort Colgate-smil ned ad vandrutschebanen at blåhvalers barder blegner.

Selvom "Aquaman" er én stor fornøjelig vandballonkamp, kræver det at enhver konventionel tilgang til logik skylles ud med badevandet. Balancegangen mellem indre logik og kreativ omgang med historiens fremdrift overholdes nok til at præmissen fanges. Især når klassisk DC-selvhøjtidelighed løssluppen drukner i både frivillig og ufrivillig komik. Værst ved "Aquaman" er dog karakteren Aquaman i sig selv. Jason Mamoa har slet og ret hverken talent, karisma eller evnerne til at levere selv et minimum af mundrette oneliners. Brovten og bondsk, forfalder Aquaman til et amerikansk helteportræt på Trump-niveau, mens der fatters større sympati for Patrick Wilsons Orm, som overbevisende skurk der har sit på det tørre ud i motivation og handlekraft. Neonfisk-farvede gak og løjer skal imidlertid ikke undervurderes, når DC for engangs skyld kaster sig ud på det allerdybeste vand og slipper helskindet fra det.

Overgiv dig til "Aquaman" i al dens vidunderlige van(d)vid. James Wan mener det, når ét af de mest langt ude og usandsynligt underholdende superheltehelte-eventyr slår fornøjeligt smut med dårlig smag og totalt bunkers kreativitet. Udover at være én af de allerbedste IMAX 3D oplevelser til dato, står Jason Mamoa & Co bag én af de bedste DC-film i dette årti – til trods Mamoa er den måske mest svage hovedperson i en superheltefilm længe.

Aquaman

Kommentarer

Aquaman

  • ★★0

    Selv når de er mest konservativ med disse, eller universer som SW og lignende, er der fans der klager over det ikke ligner det de kender. Men ja, især Superman trænger til noget nytænkning. De forsøg Snyder og co gjorde var desværre hamrende svage. Batman kunne godt trænge til et par års pause eller mere.

    Præcis. Det er en næsten umulig kamp at vinde. Det sjove er jo så, at Matt Reeves kommende "The Batman" eftersigende skulle fokusere på detektivsiden af Batman - klassisk, men alligevel lyder det forfriskende.

    Her går jeg udfra du blot mener live action udgaverne, fordi hvis det er spiderman overall så har Spiderverse lige en ting eller ti at sige :)

    Det siger forhåbentlig sig selv! 

    Mikkel Abel31-12-18 17:45

  • 0

    Præcis. Det er en næsten umulig kamp at vinde. Det sjove er jo så, at Matt Reeves kommende "The Batman" eftersigende skulle fokusere på detektivsiden af Batman - klassisk, men alligevel lyder det forfriskende.

    Det ville være så fedt hvis det holder. Ikke at en Batman film ikke må og skal have action. Det synes jeg bestemt den skal. Men med fokus på at skabe intensitet og et spændende narrativ, vil mindre action jo ofte næsten føles som mere.

    T. Nielsen31-12-18 22:30

  • ★★★★0

    Præcis. Det er en næsten umulig kamp at vinde. Det sjove er jo så, at Matt Reeves kommende "The Batman" eftersigende skulle fokusere på detektivsiden af Batman - klassisk, men alligevel lyder det forfriskende.

    Det lyder helt fantastisk! 

    Riqon31-12-18 22:41

  • ★★0

    Det ville være så fedt hvis det holder. Ikke at en Batman film ikke må og skal have action. Det synes jeg bestemt den skal. Men med fokus på at skabe intensitet og et spændende narrativ, vil mindre action jo ofte næsten føles som mere.

    Præcis! Og så har Batman det måske mest spændende skurkegalleri ud af alle superhelte. Der er SÅ meget at arbejde med, uden det nødvendigvis skal føre til stor tjubang-action. 

    Mikkel Abel 1-01-19 15:22

  • 0

    Præcis! Og så har Batman det måske mest spændende skurkegalleri ud af alle superhelte. Der er SÅ meget at arbejde med, uden det nødvendigvis skal føre til stor tjubang-action. 

    Ja der er vitterligt mange fede skurke i Batman universet. Varieret, kulørte og karismatiske. Vi får at se om det bliver en fed omgang. Synes som sagt at Batman på mig har føltes lidt overeksponeret de sidste mange år.

    T. Nielsen 1-01-19 17:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen