Som forventet imo…

Anmeldelse: Bad Boys: Ride or Die
Will Smith fortjener en dummeflad for at medvirke i øretæveindbydende stupid action-komedie.
Selvom tonen i actionfilm med for gamle actionstjerner på overfladen kan synes at være selvironisk, er der ingen selvironisk distance ved Vin Diesel i "Fast & Furious"-filmene eller Will Smith og Martin Lawrence i de to seneste "Bad Boys"-kapitler. Desperat klynger makkerparret sig til fordums tid, som tiden har stået stille siden "Bad Boys 2" fra 2003. Sytten år senere landede "Bad Boys for Life" i biograferne til stor forundring. 55-årige Smith og 59-årige er dog langt fra færdige med at nulre sig i pubertetsnavlen med "Bad Boys: Ride or Die".
Da den nu afdøde kommissær Howard uretmæssigt anklages for korruption, sværger vores to Bad Boys, Mike (Smith) og Marcus (Lawrence), at rense deres tidligere chefs navn. Efterhånden som sandheden afdækkes, involveres de selv involveret i beskyldningerne. Forfulgt af politiet, mål for narkokartellerne, jaget af alle bander i Miami.
Som med forgængeren "Bad Boys for Life" flader den belgiske instruktørduo Adil El Arbi og Bilall Fallah igen ud i instruktørstolene. Modsat de to første film, hvor Michael Bay fik alt til at gå op i gigantiske eksplosioner og hurtig klipning. Og igen mærkes Bays fravær. Actionsekvenser er ganske enkelt undervældende.
Arbi og Fall prøver alt for hårdt at gøre Will Smith og Martin Lawrence sej med de unge, men det er som de fulde og taktløse onkler til fætter-kusinefest. Buddy-cop-kemien slog måske gnister dengang Smith var "Fræk fyr i L.A.", men det er årtier siden charmen for alvor var hårdtslående. Will Smith er formentlig lykkelig over at uddele filmflade fremfor Oscar-lussinger. Til gengæld ramler vores to hovedrolleindehavere mere ind i hinanden end at fange den komiske timing. Dog rammes helt ved siden af tidens tendenser med plat fat shaming, oveni fastholdelse af alskens klicheer og stereotyper. Samtidigt med, at der kastes et non-binært element ind fra højre. Det tidssvarende og det tonedøve imploderer simpelthen. At resten af persongalleriet er fuldstændigt intetsigende og de håbløse dialoger gør det ikke bedre. Manuskriptforfatterne Chris Bremner og Will Beall har ikke særligt overraskende stået bag henholdsvis "Bad Boys for Life" og "Justice League".
Det er overordnet set vanskeligt at få øje på, hvilken målgruppe "Bad Boys: Ride or Die" er rettet imod. Trods et budget på 100 millioner dollars er kun actionklimakset i slutningen en smule underholdende. Filmen ser påfaldende billig og kunstig ud, hvad kun underbygger Will Smith og Martin Lawrences fladpandede overspil. Dummest er dog et komplet malplaceret spirituelt sideplot, som er umuligt at afgøre er parodi eller et ufrivilligt komisk tema om religiøs vækkelse støttet af pengestærke kristne fundamentalister. Jeg sætter pengene på det sidste. Tidligt i filmen får Marcus et hjerteanfald og mener, at han har set lyset. Ikke alene i sagen, men også i forhold til soulmate-forholdet til Mike. Måske havde det været komisk, hvis ikke det blev indlejret som en vigtig del af filmens i øvrigt generisk forudsigelige fremdrift. Og måske havde det pyntet, hvis niveauet var forblevet på i et forvejen dvask bromance-niveau. Og hvis Martin Lawrences talent rakte til andet end sin sædvanlige skovskider-mimik, som heller ikke var sjovt i 90'erne.
Er du fan af "Bad Boys"-filmene: Gense de to første. "Bad Boys: Ride or Die" er forhåbentlig det absolut sidste kapitel i et hæsligt reboot af en franchise, som hørte til for to årtier siden.
"Bad Boys: Ride or Die" har dansk biografpremiere 6. juni. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.