Anmeldelse: Bad Trip (Netflix)

Spasmageren Eric Andrés seneste eskapader byder på vanlig vulgær og voldsom humor i en række skøre påfund, men "Bad Trip" er nok glemt efter rulleteksterne.

Når det kommer til prankster-komedie, er der nok flere ting, der springer frem i erindringen hos alle, der har fulgt med, siden enhver kunne uploade sine stunts på YouTube. Fra "Borat"-filmene og "Who Is America?", hvor Sacha Baron Cohen laver jokes og vilde ting foran kameraet, til halsbrækkende og ulækre påfund i "Jackass" har joken alle dage været, at menneskerne omkring ikke vidste, de var med i optagelserne. Kiato Sakurai og Eric Andrés ambition med "Bad Trip" er at tage denne klassiske formular og blande den med stunts og voldsomme påfund, men resultatet er en forglemmelig omend tilpas underholdende film.

"Bad Trip" blander virkelighed og fiktion. Eric André spiller Chris, som bor i en lille by i Florida og sidder fast i tilværelsen. Det samme gør hans bedste ven, Bud (Lil Rel Howery fra "Get Out"), der ydermere døjer med sin søster, Trina (Tiffany Haddish), som er kriminel og ofte mobber sin lillebror. En dag støder Chris dog ind i Maria (Michaela Conlin), en gammel flamme fra high school-dagene, der fortæller, at hun gerne vil vise ham rundt på Manhattan. Dette får denne håbefulde romantiker Chris til at tage sin bedste ven med på et road trip over østkysten, mens de bliver jagtet af Trina, som lige er flygtet fra fængslet.

Hvis der forventes løjer på lige fod med "Borat" eller vanvittige stunts som i "Jackass" – skaberen Jeff Tremaine er endda ombord som producer – byder denne film på skuffelse. "Bad Trip" har intet større budskab bag sig end at ville være vulgær, hvilket også halter, og budskaber om venskab og amerikanske tilstand går tabt. Hovedmålet er at tage røven på intetanende mennesker, der ikke er klar over, at de bliver optaget, og det er på sin vis også fint. Men de mange eskapader får aldrig rigtig pulsen op. Eric André har dog alle dage været god til at te sig åndssvagt og udføre fysisk smertelige stunts i jagten på grinet, hvor prisen er at ydmyge sig selv offentligt på det groveste. Såsom med et besøg i zoologisk have og mødet med en vis gorilla.

Der, hvor filmen virker, er, når intetvidende personer er vidne til de plotmæssige udviklinger og fortælleklichéer. Som når Chris fremfører en sang om, hvor forelsket han er i Maria, med dertilhørende dansere, der afbryder folk midt i deres frokost. Det er ikke kun sjovt, men også interessant at se, hvordan de forbipasserende reagerer på løjerne – såsom hvordan enkelte blander sig i de pågældende konflikter, mens andre blot observerer situationen med forargelse.

Hvor det muntre roadtrip dog især kommer på afveje, er med den vulgære humor, som er alfa omega. "Bad Trip" vil være klam for blot at være det, koste hvad det koste vil, hvilket resulterer i en række tåkrummende klamme scener, der ikke bidrager med andet end at være ulækre for blot at være det. Det kan så diskuteres, om filmen har opnået sit mål, men videre sjovt at være vidne til det er det ikke. Dertil er der scener, der trækker ud, såsom da Trina som fange på flugt møder en uskyldig skraldemand. En sjov idé, der desværre taber pusten, da skaberne bag ikke ved, hvornår nok er nok. Det hjælper heller ikke, at plottet kun eksisterer som en tynd tråd, der skal binde de forskellige scener sammen.

"Bad Trip" får nok grin ud af sine intetanende statister til at give en oplevelse, der kan være sjovere, end hvad præmissen tillader. Alligevel bliver filmen holdt tilbage af en tynd historie og den vulgære humor, der oftest tager overhånd. Det har også sit publikum, og de skal nok hygge sig med denne køretur til New York. Trods karakteren forbliver Eric Andrés seneste eskapader en okay oplevelse, der tilbyder halvanden times underholdning. Men uanset holdningen til vulgær humor glemmes "Bad Trip" nok, når rulleteksterne har meldt deres ankomst.

Bad Trip (Netflix)