Anmeldelse: Beautiful Boy

"Beautiful Boy" er et fint, lille drama med en stærk præstation af Steve Carell.

Nydelsen, fortabelsen, hungeren. Mange har hørt om, hvordan det er at tage stoffer på den ene eller anden måde. Mennesket leder efter "den nye høje" og vil gerne opnå nye sejre i livet hele tiden. Men alle går ikke den samme vej. Hvor nogle ender på den ene ende af rangstigen, ender en anden gruppe i den anden ende og mister sig selv i livets mørke hjørner. "Beautiful Boy" vil gerne give et indblik i de nuancer, men mister desværre sit perspektiv og mangler en interessant indgangsvinkel til en god historie.

David Scheff (Steve Carell) vil gøre alt for at hjælpe sin søn, Nic (Timothee Chalamet), der er kommet ud i et hårdt narkomisbrug. Far og søn-kærligheden udgør et stærkt fundament i forløbet, og gennem flashbacks får vi at se, hvordan deres forhold har udviklet sig. Men Nic er kommet så langt ud, at det bliver sværere og sværere for faderen at se, hvordan han skal kunne redde sin søn – og sig selv – fra gå til grunde.

Film om stoffer er ikke noget nyt. Blandt de mest kendte er "Requiem for a Dream" og "Traffic", der hver især viser, hvad de hårde rusmidler gør ved ungdommen eller det enkelt individ generelt. Det er ikke et nyt emne at behandle. Man kan godt mærke, at instruktør Felix van Groeningen heller ikke har været interesseret i skildre indtagelsen af stofferne, og hvad de gør, men mere, hvor stærk forholdet mellem far og søn er.

"Beautiful Boy" er også bygget på en sand historie, mens van Groeningen har haft to forlæg af gå efter, da filmen er baseret på to bøger, "Beautiful Boy" og "Tweak" – skrevet af henholdsvis David og Nic Scheff. Som sagt kommer nydelsen først for (mis)brugeren. "Beautiful Boy" er smuk filmet, skuespillet er flot og byder i sig selv på interessante facetter. Steve Carell beviser igen, at han er en af de mest alsidige skuespillere i Hollywood nu til dags. Soundtracket er melankolsk, men virker alligevel nærværende.

Dernæst kommer fortabelsen. Vi får historien serveret på en spændende og intelligent måde, som gør, at man gerne vil se mere. Filmen har, ligesom instruktørens forrige film, "The Broken Circle Breakdown", en fragmenterede stil, der gør, at man er investeret i at finde hoved og hale i historien – uden at det bliver uoverskueligt. Til sidst kommer hungeren, der gør, at man gerne vil have mere. Derfor er det skuffende, at det er svært at se, hvad man egentlig skal bruge "Beautiful Boy" til. Den fortæller intet nyt om rusmidler, og alt er set før, bare bedre.

"Beautiful Boy" er et fint, lille drama med en stærk præstation af Steve Carell og en interessant fortællestil i form af den fragmenterede model.  Undertegnede er ikke enig i, at Timothee Chalamet fortjener al den ros for sin præstation, som han har fået. Rollen virker endimensionel og åbner sig aldrig rigtig op. Chalamet er ikke nogen dårlig skuespiller, men han leverer intet mindeværdigt til karakteren og gør derfor filmen til en historie, der ikke fortæller noget nyt eller indsigtsfuldt om livet som narkoman. Kemien mellem de to skuespillere og for den sags skyld birollerne er der bestemt, men det er Carell, der stjæler filmens fokus. Der er en nydelse at finde filmen, men den videre fortabelse udebliver.

Beautiful Boy