Jeg synes altså det er en ok (popcorn) film. Kommer Dredd så til mig nu, og dømmer og eksekverer mig?
Anmeldelse: Bloodshot (Blu-ray)
I "Bloodshot" mumler en charmeforladt Vin Diesel sig igennem en superheltefilm, der føles som et fortidslevn, som burde være udgivet for 15 år siden.
Før MCU og Marvel for alvor dominerede superheltemarkedet, var der en tid, hvor superheltefilmen nærmere var for voksne. Wesley Snipes slagtede vampyrer i "Blade"-serien, Thomas Jane søgte hævn som "The Punisher", "Kick-Ass" dekonstruerede heltedyrkelsen, og Zack Snyder fandt pessimisten frem i "Watchmen". Nu om dage er superheltene hensat til Marvels kulørte eventyr, mens DC famler i blinde. Den voksne superheltefilm eksisterer dog fortsat fra banebrydende, gravalvorlige "Logan" til maniske "Deadpool". Vin Diesels "Bloodshot" vil hjertens gerne sprøjte noget blodig action ind i genren, men blodårerne fryser til is af kedsomhed, når Diesel mumler sig igennem idéforladt action.
Soldaten Ray Garrison (Vin Diesel) er en vaskeægte amerikansk patriot, der skyder terrorister i Mellemøsten og hyler som en ulv, når kammeraterne skal have et skud energi. Efter udsendelse vender Ray hjem til solrige dage og sin kone Gina, men her ender lykken. Parret kidnappes og myrdes koldblodigt af en lejesoldat, der er ude efter tophemmelig information. Videnskabsmanden Dr. Harting vækker dog Ray til live igen ved hjælp af superavanceret nanoteknologi, der gør soldaten overmenneskelig. Med overlegen styrke, intelligens og regenererende celler er Ray nu en supersoldat tørstig efter hævn. Men intet er, som det ser ud, i denne verden af fremtidens teknologi og udspekulerede planer.
"Bloodshot" slår sig op på at være en R-rated actionfilm og superheltefortælling med kant. Godt nok starter den med et spørgsmål om fri vilje, nanoteknologi og mand mod maskine samt en snert af blod på linsen. Herefter følger en film så komplet ligegyldig, at selv Vin Diesel med sin evigt blanke mimik ser ud til at kede sig.
Når Vin Diesel ikke har en date med testosteronfranchisen "XxX" eller udforsker galakser som Riddick, er det primært de hurtige biler i "Fast & Furious"-serien, der udgør skuespillerens kalenderår. Efter at havde spillet stor-mumlende, hårdtpumpede Dominic Torretto igennem otte film lader det til, at Vin Diesel ikke længere kan adskille sig fra sit ræsende alter ego. Hver en rolle, Diesel påtager sig, både ligner, lyder og opfører sig efterhånden som Dom, og Ray i "Bloodshot" er ingen undtagelse. Længe leve undertekster. Uden ville det være umuligt at dechifrere Diesels replikleveringer, når actionmanden mumler banale sandheder om livet.
I en scene, hvor Diesel får lov til at spille med musklerne og råbe om kap med Guy Pearces Dr. Harting, kammer mumleriet endda over i sådan en grad, at det blot bør være et spørgsmål om tid, før Sylvester Stallones storråbende "Judge Dredd"-karakter træder ind i scenen og skriger "I am the law!". Gid det var så vel, men "Bloodshot" tager sig selv så gravalvorligt, at hver en dramatisk scene får utilsigtet humoristisk effekt, og hvert et komisk tiltag – såsom comic relief Lamorne Morris, der af uransagelige årsager forsøger sig med en britisk accent – fremstår så pinagtigt, at samtlige punchlines falder til jorden.
Generelt fremstår "Bloodshot" yderst charmeforladt og kold med sin idéforladte præmis – med et hold af karismaløse skuespillere, der mumler sig igennem den ene teknologi-forklarende replik efter den anden. Som hengemt fortidslevn, der nok havde gjort sig bedre i en tid, hvor filmen alene kunne leve højt på at være en superheltefilm med bloddryppende action. Fremfor at indgå i en post-Marvel-tid, hvor visse standarder for computeranimation og leveringsdygtig superhelteaction bør være et minimum at forvente. "Bloodshot" kan ikke rigtig indgyde nogen af tingene.
LYD & BILLEDE
De tekniske aspekter på denne standard Blu-ray-udgivelse gør intet særligt væsen af sig. Billedet fremstår skarpt og tydeligt og veksler mellem gule og blå farvenuancer, mens filmens CGI-effekter ofte kommer til kort i filmens digitale billedside, da effekterne simpelthen ikke er gode nok. På lydsiden findes et DTS-HD Master Audio 5.1.-lydspor, der ikke får sat meget skub i filmens kedsommelige lydside.
EKSTRAMATERIALE
Ekstramaterialet byder på en alternativ slutning inklusiv kommentarspor, og her er det nok klogt, at producerne gik med scenen, som indgår i den endelige film. Herudover indgår sekvenserne "Initiate Sequence" og "Forgotten Soldiers", hvor cast og crew på vanlig vis skamroser hinanden til skyerne. Spændende er dog instruktør David S. E. Wilsons betragtninger omkring inddragelse af teknologi, der vidner om en langt mere ambitiøs fortælling, end hvad der lader til at være endt på skærmen.
