Anmeldelse: Breeder

Gyserfilmen "Breeder" er et frisk pust som dansk genrefilm, selvom torture porn-filmen er landet halvandet årti for sent.

Dansk film er fattige på genrefilm. Lige nu kan den hårdtslående actionfilm "Shorta" godt nok opleves i biografen, men især gysere har publikum måttet kigge længe efter. Egentlig kan succesfulde danske gyserfilm de sidste 20 år tælles på én hånd, hvor film som "Midsommer", "Kollegiet" og floppet "Sorgenfri" har lagt bundniveauet – og dyb har bunden i den grad været. 1990'ernes "Nattevagten" og "Sidste time" synes langt væk, men der er stadigvæk dem, som forsøger at få det til at spøge i Danmarks biografer. Årets kommende halloween kan bruges på Jens Dahls "Breeder", der giver et dansk bud på torture porn.

I "Breeder" kan et prestigefyldt helsekostfirma tilbyde rige klienter ungdommen tilbage med et serum, der stopper aldringsprocessen. Men sådan en mirakelkur har sin pris, og hvad ingen ved er, at serummet skabes af unge kvinders DNA. Kvinder, som mod deres vilje bliver holdt fanget i underjordiske bure, hvor de bliver tortureret og eksperimenteret på. Unge Mia (Sara Hjort Ditlevsen) har en personlig aktie i helsefirmaet via sin kæreste, og da hun kommer på sporet af firmaets mystiske adfærd, ender den stakkels kvinde på den forkerte side af buret.

Jens Dahl er ikke noget stort navn i dansk film. Men fra at være medforfatter på Nicolas Winding Refns "Pusher", instruktørdebuten "3 ting" og arbejdet på serier som "Norskov" og "Når støvet har lagt sig" har den flittige københavner været vidt omkring. Derfor er det overraskende, men samtidig oplagt, at Jens Dahl springer sig ud i noget helt nyt som gysergenren. Og ikke bare det klassiske gys, som vi oftest kender det, men ren torture porn.

Det såkaldte torture porn kan spores langt tilbage i gyserfilmens regi. For Vestens publikum fik subgenren dog især sin storhedstid i starten af 2000'erne, hvor "Saw"-franchisen, Eli Roths "Hostel" og den franske New Extremity-bølge chokerede verden. Hvorfor Jens Dahl her ti år efter genrens storhedstid har kastet sig over den type gyser kan undre, da "Breeder" allerede fremstår forældet. I sin misogyne natur, hvor kvinder straffes med slag, pis og en snert af body horror, hverken chokerer eller forarger den danske lavbudgetfilm synderligt. Ligegyldigt hvor meget den prøver at gå over grænsen i sin jagt på gysets gru, da det hele er set før.

Faktisk er "Breeder" overraskende tam i forhold til, hvad den ellers lægger op til. Produktionsdesignet er fremragende med fede locations og praktiske, bloddryppende effekter, og det lykkes at skabe en gennemgående ubehagelig atmosfære. Sissel Dalsgaard Thomsens manuskript har dog for travlt med at komme fra A til B, og det betyder, at fangenskabets intensitet forpurres i flere omgange. "Breeder" skal være lykkelig for, at en talentfuld skuespiller som Sara Hjort Ditlevsen har valgt at bruge sin tid på et projekt, der ikke er hverdagskost i den danske filmbranche eller har ry for at skabe store karrierer i hverken ind- eller udland. Filmen står og falder med den unge skuespiller, som skriger og græder til den store guldmedalje. Forskellen af kvalitet fra Ditlevsens medspillere er dog til at føle, da der hersker et dilettantisk niveau, som også forhindrer filmen i at nå op i den eksklusive gruppe af rigtig gode danske gysere.

Torture porn er åbenbart først kommet til Danmark nu. Vi fik også den gennemført amatøragtige "Finale" for blot to år siden. Så er spørgsmålet blot, om det er kommet for at blive – til trods for allerede at have overskredet udløbsdatoen. Skal du kun se én af de to, rådes du til at satse på "Breeder", der trods skønhedsfejl er et frisk pust til dansk genrefilm.