Anmeldelse: Bully. Coward. Victim. The Story of Roy Cohn (HBO Nordic)

Ivy Meeropols portræt af den indflydelsesrige politiske rådgiver, der stod for hendes bedsteforældres død, er effektivt fortalt, men lider under overfladiske elementer.

Du kender måske "Get Me Roger Stone". Dokumentaren, hvori den besynderligt karismatiske Roger Stone, en politisk rådgiver, fortæller om sine manipulerende evner til at få ting til at ske i politikkens verden. I "Bully. Coward. Victim. The Story of Roy Cohn" udspringer fortællingen omkring en anden herre med lignende flair for at udnytte sin magt og sine talegaver. Her bliver synspunktet dog fortalt personligt gennem dokumentaristen Ivy Meeropol, hvis bedsteforældre Roy Cohn stod for at fængsle, retsforfølge og ultimativt sende i døden.

Med udgangspunkt i Ivy Meeropols egen historie er det Roy Cohn som person, der er fokuspunkt. Fra starten af karrieren til det enigmatiske privatliv og slutteligt den ironiske død følger vi denne geniale manipulator, der i manges øjne var en gemen superskurk. Som blot 24-årig stod Cohn nærmest som bødlen i Rosenberg-sagen, der sendte et forældrepar i den elektriske stol efter beviser på kommunistisk tilknytning. Dokumentaren fokuserer sporadisk på denne tumultariske sag og inkluderer udsagn fra Michael Meeropol – søn af Julius og Ethel Rosenberg. Indslagene giver en følelsesmæssig pondus, men fungerer også som stopklodser i en ellers strømlinet fortælling.

Ivy Meeropol står bag dokumentaren og har personlige aktier investeret via sine bedsteforældres tragiske skæbne. Dette kunne betyde, at instruktøren bliver for partisk til at kunne portrættere den problematiske Roy Cohn nuanceret. Dog bruger hun arkivmateriale til at opbygge Cohns infame politiske statur til en skræmmende grad, hvorefter hun giver plads til at kigge nærmere på herrens privatliv. Undervejs vises det, at Cohns seksualitet lå et sted, der i samtiden var stigmatiseret. Ved en empatisk udforskning af den berygtede Cohns homoseksualitet bruges der talking-heads, og en altid karismatisk John Waters beretter velkomment om Cohns skjulte adfærd.

Trods at filmens fortælling er skruet godt sammen, snørkler trådene lidt. Der er mange aspekter af Cohn, som Meeropol forsøger at indkapsle på relativt kort tid. Resultatet bliver et fragmenteret portræt af en mand, som mingelerede med McCarthys antikommunistiske system, Donald Trumps tidlige karriere og det homoseksuelle fællesskab. Derudover dedikeres tiden til at dykke ned i Roy Cohns skatteunddragelse, og samtidig følger vi også Michael Meeropols korstog, der forsøger at belyse Rosenberg-sagen retrospektivt. De narrative tråde er spændende, men det havde været nok at følge færre af dem mere dybdegående.

"Bully. Coward. Victim. The Story of Roy Cohn" viser sig dog at være en dokumentar, der indlogerer sig direkte i den nutidige tidsånd. Den sætter rige, magtfulde mænd i rampelyset, de elsker så meget, men komplicerer synspunktet, så deres mørke skyggesider kommer i fokus. Cohn manipulerer unge, smukke mænd til at få penge og opmærksomhed. Med sin indflydelse assisterer han alle fra gangstere til højtstående forretningsmænd. Desuden sætter han sig i direkte opposition til homoseksuelles rettigheder, fordi han ikke kan affinde sig med sin egen seksualitet i det offentlige lys. Udadtil virker Cohn som en forkastelig mand, mest fordi han ofte er det, men Meeropol giver også plads til sympati.

Mobber, kujon og offer. Det er den progression, som historien om Roy Cohn følger. Gennem solidt klippearbejde bliver der konstrueret et narrativ, som sætter flueben ud for de tre nøgleord. Dog bliver der undervejs introduceret nye ord, som ikke får den retmæssige opmærksomhed. Dokumentaren ender med at blive et delvist nuanceret og overfladisk billede af en magtfuld og kompliceret mand set ud fra McCarthyismen og det rige USA.