Anmeldelse: Charlatan

I en tid, hvor fakta omgås efter husbehov, synes Agnieszka Hollands biopic om ikonisk urte-healer påfaldende tankevækkende.

Dramaer på film er ofte blandt de vidnesbyrd, der eksponerer og perspektivere historiske vingesus allerbedst og allerhårdest. Én af de europæiske instruktører som har vist sig som en mester i historisk realistiske film er polske Agnieszka Holland, der siden 70’erne ikke har lagt fingrene imellem sine skarpsindigt kritiske og ofte voldsomme portrætter af nazistiske og kommunistiske regimer, samt de anstrengte forhold mellem polske katolikker og jøder. Hvor især holocaust har været et omdrejningspunkt, og senest kommunisternes folkemord i Ukraine med "Den sorte jord", har Holland med "Charlatan" kastet kærligheden på én af de mest opsigtsvækkende tjekker i sidste århundrede. Og ikke nok med det, har hun også begået en forfriskende anderledes biopic.  

Den tjekkoslovakiske homøpat og gartner, Jan Mikolášek (blændende spillet af Ivan Trojan), diagnosticerede og helbredte i 1900-tallet millioner af mennesker ved hjælp af menneskelig intuition, aflæsning af urinprøver og viden om planternes helende kraft. I takt med den voksende succes og øgede opmærksomhed fattede det nazistiske og senere det kommunistiske regime interesse for Mikolášek. Dog var interessen fra kommunisterne ikke ubetinget positivt, og i slutningen af 1950’erne bliver urtemirakelmageren gået i bedene. 

Fortællingen om Jan Mikolášek i hænderne på Steven Spielberg havde med garanti være en anden film. Formentlig som et helteportræt om én mands heltemodige og humanistiske bidrag til menneskeheden ved at have helbredt op mod eftersigende 5 millioner mennesker, og som på mirakuløs vis fik overlevet nazisme uden at gå i skjul, og næsten også kommunismen, før Mikolášeks døde i 1973. Og dette trods sin homoseksualitet, der i den tid var blev anset som dybt usædeligt og kriminelt. Agnieszka Holland har dog ingen planer om et sympatisk portræt af et nationalt ikon, der samtidig var et besynderligt sammensat menneske.

For et tjekkisk ikon, der både var elsket og hadet i sin samtid, placerer Holland modigt sit portræt af en folkekær skikkelse midt i hykleriets krigszone. Jan Mikolášek var hverken læge eller drevet af et kald for at gøre verden til et bedre sted, men en selvlært urte-healer, der tog sig betalt og gjorde sit for at overleve. Midt i hvad, der på papiret og i eftertidens historieskrivning bør være en idealistisk heltetype, er Mikolášek en realistisk kyniker, der ikke tager sig af den mildest talt omskiftelige samtid, den muligvis mest kaotiske tid i nyere europæisk historie. Han kunne ikke være mere ligeglad med hvem der sidder på magten, nu mere der stirres blindt på urinprøver.

Men er det ikke i menneskers efterladenskaber, at dét bag overfladen kommer frem? Historiens bagklogskab er af en helt anden karakter end det skarpe klarsyn og indblik i mennesker, den selvudnævnte healer har, når Mikolášek undersøger og klarlægger det inderste af sine patienter. Hvor han i øvrigt er helt ligeglad med alt det, som ikke kan aflæses i urinprøver, men alligevel føler en sær forpligtelse for de svagest stillede i samfundet. Om han er en charlatan som én der bedrager alle omkring sig, eller snarere er en menneskeklog mand, der har gennemskuet historien gang og svømmer med strømmen for at overleve, synliggøres ikke. Eller måske er Jan Mikolášek mest af alt et symbol på idealismens forfald, når virkeligheden benhårde realisme knækker familiebånd, venskaber og forbudt kærlighed. Agnieszka Holland forlader sig ikke på den oplagte romantisering, eller for så vidt at forklare Mikolášeks motiver til publikum – hvilket gør "Charlatan" til en mindre selvrefleksiv genistreg. For mennesker er præcis så komplekse, som den foranderlige historieskrivning de står midt i. Og da vinderne populært sagt skriver historien, kan ingen vide sig sikre på om vores egen selvopfattelsen og historiefortælling rent faktisk ikke er blevet dikteret af en kynisk charlatan. 

Agnieszka Holland understreger endnu engang, hvorfor hun anses som én af Polens absolut største instruktører gennem tiden, og ikke mindst hvorfor hendes film altid er værd at se. "Charlatan" er ikke alene et usædvanligt intelligent og anderledes kompleks portræt af en folkehelt, men også en indirekte metafortælling om historiens realisme og romantisering. I en tid, hvor fakta omgås efter husbehov, synes Hollands biopic om ikonisk urte-healer påfaldende tankevækkende.      

Charlatan