Anmeldelse: Cold Pursuit

Solidt skuespil fra den pålidelige Liam Neeson gør "Cold Pursuit" til en actionfilm, der skiller sig ud i skuespillerens efterhånden udvandede katalog.

Amerikanske remakes af skandinaviske film er ikke noget nyt. Det er tidligere set med Ole Bornedals "Nattevagten" (hvor han selv var instruktør og medforfatter på genindspilningen) og svenske "Lad den rette komme ind". Resultaterne har været blandet – men nu står vi med endnu ét af slagsen i form af "Cold Pursuit", der er baseret på den norske "Kraftidioten" fra 2014. Resultatet er en underholdende affære.

I sovebyen Kehoe er Nels Coxman (Liam Neeson), den lokale sneplovsfører, netop blevet kåret som årets borger. Nels lever et stille liv sammen med konen Grace (Laura Dern), men da deres søn bliver myrdet af narkobaronen Viking (Tom Bateman), går den stille familiefar på hævntogt. For at gøre ondt værre udvikler det kaotiske optrin sig til en bandekrig mellem Viking og en rivaliserende bande.

Som den oprindelige norske udgave er actionsekvenserne nede på jorden, bundet sammen af sort og absurd komik. "Cold Pursuit" er ikke et typisk Liam Neeson-actionbrag, hvor der klippes tyve gange i sekundet med ustyrlig rysten af kamera i toner til et prætentiøs soundtrack og let genkendelig visuel stil.

Filmen er ganske vist genrebevidst, men overrasker undervejs med opfindsom humor. Genre-troper vendes på hovedet, mens jokes bliver hastigt sjovere og mere morbide. Alene det, at alle dødsfald efterlader en sort infoskærm med offerets navn og religiøse baggrund, holder aldrig op med at være morsomt. Problemet er dog, at dette kan også kan siges om den norske orignaludgave. Manuskriptforfatter Frank Baldwin holder sig så tæt til Kim Fupz Aakesons oprindelige manuskript, at det er på grænsen til plagiat – det ér tilladt at genfortolke. Som tiden gik, spekulerede jeg på, hvornår visse jokes blev smidt på bordet, da løjerne til tider føltes som en shot-for-shot remake. "Cold Pursuit" er som at gense "Kraftidioten", bare med amerikanske omgivelser og skuespillere.

Alligevel blev det et godt gensyn, hvilket siger en del om kildematerialet. Det er til at tilgive, da humoren i "Cold Pursuit" følger "Kraftidioten" i sneskoene. Hans Petter Moland, der også instruerede den oprindelige udgave, ved, hvordan man underholder og overrasker sit publikum. Og så er det overraskende, at den norske instruktør i sin Hollywood-debut får lov til at sætte et skandinavisk præg på filmens visuelle side.

Solidt skuespil fra den pålidelige Liam Neeson gør "Cold Pursuit" til en actionfilm, der skiller sig ud i skuespillerens efterhånden udvandede katalog. Her er tale om en selvbevidst, absurd og morsom genrefilm, der vil få dig til at grine oftere end forventet – selvom "Kraftidioten" næsten 100 % kopieres uden skam. Det er dog stadig en genindspilning, der er bedre, end man skulle tro.

Cold Pursuit