Anmeldelse: Crawl

Instruktør Aja befinder sig som makrel i tomat i B-films-territoriet.

Rovdyr har gennem tiden budt på nogle af de mest intense filmoplevelser på det store lærred. Klassikeren "Dødens gab", hvor hajen Bruce spreder skræk og rædsel, er ikke til at komme udenom. Andre dyr til vands har dog også skræmt publikummet i biografmørket. Alexandre Aja var i badevandet i 2010 med genindspilningen af "Piranha", og nu er instruktøren tilbage med solid B-films thrills and kills alligator-horror.

Trods varsel om kategori 5-orkan tager Haley hjem for at tjekke op på sin far. Alle rådes til at blive indendørs, men den unge svømmer er fast besluttet og tager til Florida, hvor huset allerede står under vand. Her finder hun sin bevidstløse far i kælderen. Han skal på hospitalet, men orkanen står i vejen for dem. Og nå ja – så har en håndfuld blodtørstige alligatorer invaderet barndomshjemmet.

Aja startede karrieren i hjemlandet Frankrig og fik et mindre gennembrud med "High Tension". En ekstrem thriller, som åbnede op for den grumme bølge af hardcore gyserfilm fra den franske filmindustri. Filmen blev hans billet til Hollywood, hvor han har stået bag det vellykkede remake af Wes Cravens "The Hills Have Eyes" og den overraskende sobre "Horns" med Daniel "Harry Potter" Radcliffe. Med "Crawl" er filmskaberen tilbage i det våde element, hvor han tydeligvis gør sig bedst.

For det virker til, at Aja befinder sig som makrel i tomat i B-films-territoriet. Remaket af "Piranha" var en vellykket splatterfest, fordi filmen vidste præcis, hvad den var og ikke mere. Det samme kan siges om "Crawl". Filmen kender sin besøgstid: To mennesker fanges i et hus midt under en orkan, angribes af glubske alligatorer og må gøre, hvad end der skal til for at overleve. Præmissen er simpel. Hverken mere eller mindre, og så længe det står på, er man rigtig godt underholdt. Effektarbejdet er imidlertid ikke det mest overbevisende. Budgettet er ikke i den tunge ende, men det har en vis charme, at den får fuld skrue ud i virkemidler og leveres med et smittende glimt i reptil-øjet.

På det plan er "Crawl" mere effektiv end åndsfællerne "Lake Placid" og "Rogue". Fornøjeligt med effektmagere, som går op i at lege med antagonisterne ud fra de begrænsede produktionsomkostninger i stedet for at træffe de nemme løsninger. Lidt som "The Meg" fra sidste år gjorde og til dels lykkedes med. B-film-elementerne glider fint ind i slipstrømmen mellem humor og horror, hvor især den cheesy dialog slår hovedet på sømmet flere gange. Skuespillerne overbeviser. Kaya Scodelario (fra bl.a. "Maze Runner"-filmene) og Barry Pepper gør et godt par som datter og fader – men det er uden tvivl Scodelarios film. "Crawl" er dog ikke original. Flere steder ses chok komme snigende i horisonten, men Aja leverer flere overraskelser undervejs. Dét beviser franskmandens perfektionisme ud i B-films-genren.

"Crawl" er en time og 20 minutters sjov og ballade. Ikke at der er noget nyt under overfladen, men instruktør Aja og hans skuespillere leverer varen med en spændende historie, simpel præmis, gode set-pieces og velanbragte overraskelser. Uhyggeligt hygge, hvor de genre-elementer, publikum fisker efter, også leveres.

Crawl