Anmeldelse: Cutterhead

I bund og grund spørger instruktør Rasmus Kloster Bro sit publikum om, hvad de ville gøre i samme situation.

At lade en historie udspille sig på én lokation kan være en interessant og udfordrende måde at lave film på, både for instruktøren og skuespillerne. Af vellykkede eksempler på dette er "Buried" med Ryan Reynolds, der udelukkende udspiller sig i en kiste under jorden, og sidste års danske succes "Den skyldige". Især den danske thriller med Jakob Cedergren udnyttede sin ene lokation kreativt. Ugens premierefilm, den danske "Cutterhead", er en art blanding af de førnævnte film, og der er bestemt vellykkede elementer.

PR-medarbejderen Rie (Christine Sønderris) er på besøg hos metrobyggeriet, nærmere på stationen på Østerbro. Hun vil finde frem til, hvad det er, der gør, at flere udlændinge tager arbejdet og er væk fra deres familie i lang tid. Da der pludselig sker en ulykke, tvinges Rie til at lukke sig inde i trykkammeret med to borebisser.

De tre må nu kæmpe en intens kamp for at overleve med begrænset ilt, og samtidig udvikler der sig et paranoidt spil imellem de tre. Hvor langt vil man gå for at overleve? Vekslende varme og kulde, manglende ilt og dehydrering udvikler en modbydelig paranoia mellem de tre hovedkarakterer i desperationen for overlevelse, efterhånden som deres medmenneskelighed skæres i stykker.

"Cutterhead" refererer til det store borehoved, der laver selve boringen af tunnelen, som metroen skal køre igennem. Samtidig er titlen en metafor for de tre hovedpersoners personligheder, der igennem filmen flænser sig til noget uhyggeligt og primitivt. I bund og grund spørger instruktør Rasmus Kloster Bro sit publikum om, hvad de ville gøre i samme situation. "Den skyldige" var et vellykket eksempel på en film, der fortalte sin historie udelukkende ud fra én persons psyke og dennes oplevelse af situationen. "Cutterhead" prøver at skabe samme atmosfære, men når ikke helt så vellykket i mål.

Rasmus Kloster Bro har selv udtalt, at hans første produktion i spillefilmslængde er en katastrofefilm, og at der derfor skal være hektiske scener og eksplosioner. Til forskel fra "Den skyldige", der fortalte sin historie uden om klichéerne og ikke anvendte effekter på at fortælle en spændende historie – alt foregik i hovedet på publikum – er "Cutterhead" mere eksplicit og genrekonventionel. Den ene lokation bruges dog optimalt med klaustrofobi og intensitet for alle pengene.

"Cutterhead" udnytter sin ene lokation til det fulde. Rasmus Kloster Bro kan dog ikke helt afholde sig fra genreklichéer i ét væk, hvilket gør den til en mindre original film, end den kunne have været. Christine Sønderris leverer en flot og intens præstation som Rie, og de udenlandske skuespillere er velcastet. Selve lysarbejdet på filmen skal dog have et slag over neglene. Den sidste 3. del af filmen er så mørk, at det bliver meget svært at se, hvad der foregår. Bro har dog skabt en dansk katastrofefilm på sin helt egen måde, og dét skal den unge instruktør roses for.

Cutterhead