Anmeldelse: DC League af Superkæledyrene

Underholdende animationsfilm er én lang charmeoffensiv, der dog mere tigger ved bordet, end den står på egne poter.

Fun fact. Vidste du, at Batman og Superman havde kæledyr? Eller, kæledyr er måske så meget sagt, men i 50’erne havde de to superhelte hundene Ace og Krypto. Af en eller anden årsag er de blevet overset i flere omgange. Også selv, der rent faktisk også var en kæledyrs-udgave af Justice League, League of Super-Pets, som så dagens lys i 60’erne. Før hestepigerne bliver fornærmet, ja, Comet the Super-horse var også en ting. Idéen om superkæledyr er virkeligt fjollet, men alligevel har de fundet indpas igen i nyere tids superhelte-tsunami, Krypto optræder blandt andet i "Titans"-serie. Animationsfilmen "DC League af Superkæledyrene" er første kæmpesatsning rettet mod børn og deres forældre, der var unge i 90’erne.  

I "DC League af Superkæledyrene" er superhunden, Krypto, og Superman uadskillelige bedste venner. De ankom begge fra planeten Krypton, voksede op sammen, deler de samme superkræfter og bekæmper som makkerpar kriminaliteten i Metropolis.  Da Superman og resten af Justice League kidnappes, mister Krypto sine superevner. Samtidig får en gruppe kæledyr fra dyreinternatet – hunden Ace, grisen PB, skildpadden Merton og egernet Chip – pludseligt superkræfter. Heldigvis bliver de overtalt til hjælpe Krypto med at redde superheltene, samtidighed med at de lærer at mestre deres nye evner.  

Instruktør og manuskriptforfatteren bag  "DC League af Superkæledyrene", Jared Stern, fik efter sigende idéen om en superkæledyr-film qua sin kones frivillige arbejde i et dyreinternat. Stern har tidligere haft stor succes med "The Lego Batman Movie" og "The Lego Ninjago Movie", så den lå til højrebenet med en noget mere børnevenlig retning, end de dystre superheltefilm DC og Warner Bros. ellers er mest kendt for. Meget rammes også overraskende godt, og med Sterns genkendelige touch, når en ny superhelte-franchise (formentlig) nu ser dagens lys.

Kæledyr er med garanti en sikker vinder hos de små og "DC League af Superkæledyrene" bør alene på dét grundlag være en selvskrevet succes. Komikken er dynamisk og overvejende godt timet, samt underholdningsværdien er, ja, super et godt stykke af vejen. For det er jo ikke til at stå for en flyvende gold retriever iført rød kappe, mens referencer til andre superhelte og popkultur som Indiana Jones kastes om sig i voldsomt højt tempo, og det fede 90’er soundtrack med A Tribe Called Quest og The Pharcyde rammer plet. Eller gør det egentlig også det?

"DC League af Superkæledyrene" er én lang charmeoffensiv, der mere tigger ved bordet med logrende hale, end at stå på egne poter. Sødt og sjovt er det, men der prøves også alt for hårdt. Snuden stikkes langt ned i madskålen efter alverdens crowdpleaser-godbidder, når der ironiseres over standard kæledyr versus kæledyrsejer episoder, som nok de fleste kan nikke genkendende til. Og visse episoder ér virkeligt morsomme, såsom når Batman periodiseres som et selvdestruktivt pattebarn, der ego-svælger i egen selvmedlidenhed og i virkeligheden bare savner menneskets bedste ven i sit liv. Eller når den elskelige kattekilling Knurhår viser sig at være en komplet vanvittig dræbermaskine. Desperationen efter at fange både børn og deres forældre når dog aldrig det tilsigtede flow, som Pixar og Studio Ghibli er de sande mestre i. Og man kommer i vanskeligheder ved at fastholde den røde tråd, hvis ikke der kendes til DC’s bagkatalog. Dét gør de fleste børn jo nok, men alligevel er referencerne alt indforstået og for hurtigt fortalt til, at det bliver lige så godt som de typisk mere vellykkede Lego-animationsfilm. Dog skal især det danske stemmeskuespillerhold roses, hvor rutinerede Sonny Lahey er instruktør. Blandt andre Alexander Willaume, Millang-brødrene og især Anne Vester Høyer som skurken Lulu er iørefaldende gode og i hvert fald lige på niveau med de originale stemmer, som har stjerneskuespillere som Dwayne Johnson, Kevin Hart, John Krasinski, Kate McKinnon og Keanu Reeves som medvirkende. 

"DC League af Superkæledyrene" er på mange måder et frisk og charmerende mod-pust til DC’s dystre superhelteunivers. Selvom der ikke er meget nyt under solen i form og tema, formår instruktør Jared Stern alligevel at plante fundamentet til en ny franchise, man gerne vil tage sine børn med ind og se.   

DC League af Superkæledyrene

Kommentarer

DC League af Superkæledyrene

  • ★★★★0

    Fun fact. Vidste du, at Batman og Superman havde kæledyr? Eller, kæledyr er måske så meget sagt, men i 50’erne havde de to superhelte hundene Ace og Krypto. Af en eller anden årsag er de blevet overset i flere omgange

    Ace er også med i Batman Beyond serien, hvor han netop er Bruce Waynes trofaste ledsager da han er gået på semi pension.

    Elwood28-07-22 09:17

  • 0

    Den er f*****g sjov med masser af voksen humor. Det er super underholdning, også for voksne.

    Og, den skal selvfølgelig ses med de originale stemmer.

    TheRealLukeSkywalker30-07-22 11:15

  • ★★★★★0

    Ser hyggelig ud og er en af de få superheltefilm, jeg faktisk vil se.

    Der mangler lidt korrektur her: "Også selv, der rent faktisk også var en kæledyrs-udgave af Justice League, League of Super-Pets, som så dagens lys i 60’erne."

    Guldager30-07-22 22:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen