Anmeldelse: De lydløse

"Shorta"-instruktør skildrer danmarkshistoriens største røveri i eksplosiv actionfortælling.

Med "De lydløse" tager instruktør Frederik Louis Hviid ("Shorta") os med på rejsen tilbage til dengang, hvor Nokia-telefoner stadig var en ting, træningstøjet var fra Kappa og Audi var det ultimative statussymbol. Rygeloven var trådt i kraft, men ingen tog den seriøs. 

Året er 2008. Da finanskrisen gør sit indtog i Danmark, beslutter 25 mænd fra Danmark og resten af Europa sig for at begå det største røveri nogensinde på dansk jord. Filmen skildrer en gruppe ambitiøse og kompromisløse mænd, der alle deler samme ambition: at lykkes med det umulige – på trods af store forhindringer, indbyrdes stridigheder, hemmelige agendaer og personlige omkostninger.

Filmen er inspireret af røveriet mod Dansk Værdihåndtering, hvor røverne slap af sted med ca. 70 mio. kroner, hvoraf kun en mindre del i dag er fundet. Gerningsmændene blev i 2010 idømt sammenlagt 100 års fængsel. I den kriminelle underverden er 'de lydløse' slang for kontanter i sedler. Men filmens tempo er alt andet end lydløst. Filmens åbning er både vovet og brutal – som en uventet mavepuster, der straks trækker publikum ind i et hæsblæsende tempo. Fra første sekund er man fanget i en nervepirrende stemning, hvor alt kan ske.

"Hvad var meningen med det hele?", tænkte jeg undervejs. For efter det hæsblæsende anslag virker det til, at fortællingen langsomt udbrændes på manuskriptplan.

Tempoet og intensiteten fanger, men jeg sad alligevel tilbage og savner noget. "De lydløse" er i visse sekvenser underfortalt, mens andre scener føles decideret overforklarede. Der mangler personlig dybde i karaktererne. Hvad driver dem egentlig? En dybere indsigt i karakterernes baggrund og ambitioner kunne have givet dem den kant og menneskelighed, der gør forskellen mellem en solid actionfilm og en mindeværdig karakterdrevet fortælling.

På den anden side, som rendyrket actionfilm, binder "De lydløse" sig til genrens kerne med æstetik og narrativ, der fremhæver adrenalinfyldte sekvenser frem for et dybdegående karakterarbejde og emotionelle subplots.

Stilistisk er det "Tenet" møder "Olsen-Banden". Det kontrastfyldte møde mellem filmmusikkens synthesizer og måden, hvorpå gaderne bliver indfanget i kameraets linse med en næsten kirurgisk præcision, er som taget ud af en klassisk kupfilm med et interessant twist. Selvom det lyder sejt at lave en film om Danmarkshistoriens største røveri, er det svært at få et røveri mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby til at fremstå sexet.

Alligevel formår "De lydløse" gennem visuelt imponerende iscenesættelse og et stærkt lyddesign at gøre netop dét. Teknisk er det et overdådigt jackpot. Jeg havde i hvert fald ikke forventet, at en smule knofedt kunne gøre triste 2008 visuelt poetisk og flot. Filmfotografen Adam Wallensten imponerer. Samspillet mellem kamera og lys får flere indstillinger til at fremstå som små kunstværker i sig selv.

Lydsiden er uden tvivl en af filmens største styrker. Tonemester Morten Green ("Journal 64", "Shorta") har skabt et lydunivers, der driver dramaet fremad på fornem vis. Det er næsten ironisk, at en film med titlen "De lydløse" har så meget lydmæssig power. Jeg kunne ikke lade være med at smile over dette lille paradoks, mens lyddesignet brillerede så strømlinet og larmende lækkert.

Gustav Giese, i hovedrollen som bokseren Kasper, leverer en overbevisende præstation. Giese formår at give rollen en nuanceret dybde, og det er tydeligt, at hans bokse-skills er blevet markant forbedret siden "Nordvest" (2013). Det er ikke for ingenting, at han som forberedelse til rollen har boksetrænet med virkelighedens røver, Steffen Jensen. 

I de øvrige bærende roller ses fine præstationer af en veloplagt Amanda Collin ("En frygtelig kvinde", "Bastarden"). Derudover er franske Reda Kateb i rollen som Slimani lige så modbydelig som i "Profeten"(2009).

Filmens instruktør Frederik Louis Hviid havde sin instruktørdebut tilbage i 2020 med actionbraget "Shorta" sammen med Anders Ølholm. Sidenhen har han blandt andet været konceptuerende instruktør på DRs "Huset" (2023), som han vandt en Robert for.

På trods af de manglende dybder i karaktererne leveres en intens og visuelt betagende actionoplevelse på genrens præmisser. Frederik Louis Hviid har med sin debut som solo-instruktør på "De lydløse" bevist, at han ikke er bange for at tage chancer, og hans vovede tilgang til at skabe en dansk actionfilm på amerikanske præmisser er intet mindre end imponerende.

"De lydløse" har biografpremiere torsdag den 31. oktober 2024. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.