Anmeldelse: Den eventyrlige park
Farverig animationsfilm mangler bestemt ikke charme.
Foråret er begyndt at vise sit lune ansigt, og dermed åbner de mange forlystelsesparker rundt om i verden snart portene op. Disneyland i udlandet – og herhjemme i Danmark er der en god bunke fornøjelser, såsom Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og Tivoli for bare at nævne et par stykker. Hvis ikke du kan vente til netop dette, kan en farverig tur i "Den eventyrlige park" varmt anbefales.
June er en glad pige fuld af gejst. En dag i den nærliggende skov opdager hun en hemmelig forlystelsespark, der ligger gemt væk fra virkeligheden. Herinde møder hun en gruppe dyr, heriblandt en abe, en bjørn og to egern, der viser sig at kunne tale. De bliver alle hurtigt venner, og sammen beslutter de sig for at istandsætte forlystelsesparken, så den igen kan modtage gæster. Problemerne hober sig op, men June er optimist og opgiver ikke drømmen om den eventyrlige park.
"Den eventyrlige park" har været igennem flere bump på vejen til biografen, så hold godt fast, mens vi tager en tur i rutschebanen tilbage i tiden. Første trailer til "Den eventyrlige park" – eller "Wonder Park", som den hedder på engelsk – fik premiere tilbage i sommeren 2018. På dette tidspunkt havde animationsfilmen ingen distributør. Ingen troede på filmen. Niveauet er måske heller ikke på Pixar eller DreamWorks' bedste. For hvad den er, har filmen klart sine helt egne kvaliteter.
Den oprindelige titel på filmen var "Amusement Park", og projektet skulle have været instrueret af den tidligere Pixar-animator Dylan Brown. Da han blev fyret i januar 2018, lå filmen stille – indtil andre kompetente kræfter samlede skårene. Og de gode hensigter mærkes filmen igennem. Manusforfatterne bestræber sig på at give en magisk oplevelse for børn og unge med fart over feltet og de sædvanlige voksne-til-børn-moraler indlagt i fortællingen. Selvom der ikke er sparet på klichéerne, fungerer "Den eventyrlige park" som tilsigtet.
Ifølge filmens IMDb-side er ingen instruktører tilknyttet, som om at ingen – i ren Alan Smithee-stil – vil kendes ved filmen. Dette behøves overhovedet ikke, da der ingen grund er til at skamme sig over "Den eventyrlige park". Historien er sød, og karaktererne mangler bestemt ikke charme. Humoren taler til voksne og børn, selvom forventningerne nok ikke skal være for høje. Men går man ind med et smil på læben, garanterer jeg, at salen forlades med et endnu større smil.
"Den eventyrlige park" er ikke et animationsmesterværk, og filmen har været en lang rutschebanetur igennem for overhovedet at blive skruet sammen. Selvom instruktøren blev skiftet ud undervejs, og der har været andre problemer, er slutresultatet fint og sødt. Budgettet har ikke været det største, men her bydes på lun underholdning til de store og små. Mens man venter på, at Tekopperne i Tivoli eller Jungleland i Djurs åbner, kan familien roligt tage på påskeferie i biografens mørke og se en charmerende film, der vil underholde og sætte et varmt smil på alles læber.