Anmeldelse: Drømmebyggerne

Drømmen om en dansk animationsfilm med internationalt format går ikke i opfyldelse.

Er det moralsk rigtigt at ændre på den frie vilje? I Christopher Nolans "Inception" skulle vores protagonister plante en idé i en persons hoved. I "Minority Report" blev folk arresteret for fremtidige gerninger, som ikke havde fundet sted endnu. Gud havde i "Bruce den almægtige" den ene regel, at man ikke måtte rode ved folks frie vilje. Den nye danske animationsfilm "Drømmebyggerne" roder rundt i samme tema. Resultatet er en fin lille film, som desværre falder sammen på baggrund af en for omfattende historie.

12-årige Minna bor sammen med sin far. Han har mødt en ny kvinde, som har en teenagedatter ved navn Jenny. Minna skal derfor nu til at have en stedsøster og glæder sig ikke, især da Jenny viser sig at være lidt af en møgunge. Men Minna lover sin far at give det en chance. Den første nat, de sover sammen, vågner Minna op i drømmeverdenen, hvor hun møder drømmebyggeren Gaff. Hun finder ud af, at ved hjælp fra drømme kan man ændre på folks opfattelser og personligheder. Så Minna sætter sig for at skabe drømme til Jenny, så hun i stedet kan blive den søde stedsøster. Men handlinger har konsekvenser.

Grundpræmissen i "Drømmebyggerne" er sådan set god. En historie med temaer som sorg, ensomhed og mobning er interessant i sig selv. Og selvfølgelig skal der være et eventyrligt element for at lokke ungerne med i biffen. Præmissen minder desværre en del om noget, vi har set før i film som "Inderst inde".

Omdrejningspunktet er Minnas savn af hendes mor og den interne kamp med hendes far og Jenny. Den del af historien er stærk og rørende. En actionfyldt del i drømmeverdenen giver et par scener med fart over feltet, mens en humoristisk scene eller to leverer. Især en sekvens til et modeshow bør fremhæves. Sammenlagt indeholder filmen dog sjældent de helt mindeværdige sekvenser.

"Drømmebyggerne" er overordnet set for jævn. Stemmerne er udmærket. Rytteriet, også kendt som Rasmus Botoft og Martin Buch, er en sjov gimmick at have med ombord, dog uden at de leverer varen direkte originalt eller morsomt. Caroline Vedel Larsen som Jenny skal dog fremhæves, da hun leverer en ægte mean teen girl-præstation. Animationen er flot, men der mangler fantasifulde indslag, når vi befinder os i en drømmeverden, og det ikke skaber et stærkt nok indtryk. Drømme er stærke og fabulerende. Det skal levendegørelsen af dem i en animationsfilm også være.

Det er interessant at se danske animationsfilm, nu de ikke kommer i stimer. Grundhistorien i "Drømmebyggerne" er stærk og kan levere stof til en solid familiefilm. Den eventyrlige del leverer desværre ikke noget, som vi ikke har set før. Selve essensen af, hvorvidt det er moralsk rigtigt eller forkert at manipulere med folks frie vilje og tanker, bliver ikke fulgt til dørs. Filmen skal selvfølgelig henvende sig til den yngre målgruppe. Havde folkene bag turdet gå dybere med de stærke tematikker i begge verdener, var drømmen om en dansk animationsfilm med internationalt format også gået i opfyldelse.