Anmeldelse: Dune

Denis Villeneuves længe ventede sci-fi-storfilm er lige så flot og forførende som Dunes ørkenverden, men desværre langtfra lige så varm.

"Dune", Frank Herberts skelsættende science fiction-roman fra 1965, er umulig at filmatisere. Den påstand møder man i hvert fald tit. Som regel i artikler, der peger på David Lynchs filmflop fra 1984 som et bevis på, at Herberts historie kun fungerer på skrift. Det er åbenbart irrelevant, at flere computerspil og sågar en Emmy-belønnet miniserie fra 2000 allerede har fortolket "Dune" med stor succes. Men skeptikerne insisterer på, at "Dune" er for kompleks og grandios til, at den kan omdannes til levende billeder. Sludder. "Dune" skaber sin egen omfangsrige mytologi, men den er først og fremmest en gedigen pageturner. Et actionfyldt eventyr med festlige helte og skurke, gigantiske ørkenmonstre og kæmpe slag, der synes skræddersyet til det store lærred.

Denis Villeneuves spritnye filmatisering af Herberts bog (eller rettere sagt bogens første halvdel) er i lange passager et fænomenalt filmeventyr, som simpelthen skal opleves på det store lærred – og gerne omkranset af store højttalere. Både billed- og lydsiden overdænges garanteret med Oscars næste år, for filmholdet har skabt et decideret forførende filmunivers, hvis lige næppe er set (eller hørt) siden Peter Jacksons "Ringenes herre". De bedårende billeder af ørkenens kridhvide klitter står tilmed så skarpt, at jeg instinktivt famlede efter solbriller i biografmørket.

Den ørken finder vi på planeten Arrakis, bedre kendt som Dune, hvor et særligt krydderi ligger i sandet. Krydderiet muliggør rumrejser og er derfor universets mest dyrebare råstof. Den tyranniske Harkonnen-familie regerer Dune og terroriserer de indfødte, de såkaldte fremen, alt imens de dræner ørkenen for naturressourcer. Men universets kejser, Shaddam IV, beslutter pludselig at smide Harkonnen-klanen på porten og overdrage krydderihøsten til hertugen Leto Atreides. Den barmhjertige og beundrede Leto rejser til Dune sammen med sin konkubine, Jessica, og deres søn, Paul. Her håber Leto på at slutte fred med fremen-folket. Men samtidigt fornemmer hertugen, at kejserens beslutning er et led i en udspekuleret plan.

Et resumé af "Dune" kan slet ikke indkapsle alle de intriger, karakterer og underliggende budskaber om magt og overtro, som optræder i Herberts banebrydende bestseller. En filmatisering er naturligvis også nødt til at være selektiv, hvis den skal indfange fortællingens essens uden at miste momentum og slagkraft. Men her fejler Villeneuves filmatisering og giver derved ny ammunition til skeptikerne. For den ellers exceptionelle instruktør forsøger at klemme så mange begreber, steder og episoder fra kildematerialet ind på 155 minutter, at vores indtryk af filmens verden og særligt personerne i den forbliver frustrerende overfladisk.

Det er dog umuligt ikke at være tryllebundet fra start til slut, fordi "Dune" er så majestætisk i sit udtryk. Men i sidste instans er "Dune" altså en skuffende hul og kold film, fordi dens flakkende fokus spænder ben for vores indlevelse i filmens menneskelige skæbner. Det skal dog siges, at Timothée Chalamet er superb som Paul – Atreides-slægtens store håb, som måske endda er den heroiske frelser, der indgår i fremen-folkets spådomme. Chalamets på én gang skrøbelige og bestemte portræt af Paul gør ham til en tiltalende helt.

Men desværre får Rebecca Ferguson praktisk talt kun lov til at forklare plottet i rollen som Jessica. Som Leto får Oscar Isaac slet ikke tid og plads til at demonstrere den næstekærlighed, som skal sikre både fremen-folkets og publikums gunst. Og Josh Brolin er nærmest en glorificeret statist i rollen som Pauls mentor, Gurney Halleck, som undervejs skråler til sin protegé: "Du må forstå, at Harkonnen-folket ikke er mennesker, de er brutale dyr!" Det er han nødt til at sige, for vi får ikke lov til at se den brutalitet. Det er forunderligt at opleve så dårlig beslutningstagen fra Villeneuve, der i årevis har været en af de mest træfsikre filmmagere i Hollywood.

Dune

Kommentarer

Dune

  • ★★★★0

    Et spørgsmål trænger sig efterhånden på, når jeg læser med herinde: Er filmen ikke helt det forventede fordi den ikke rammer folks stærke forestillinger om bogen og hvor meget filmen burde ligne den, eller er det fordi filmen heller ikke uafhængigt klarer sig helt godt nok?

    Det sidste.

    The Insider16-09-21 15:07

  • ★★★★★★1

    Det sidste.

    Ja det jo værre, for så skuffer den jo muligvis også i bredere forstand. 

    T. Nielsen16-09-21 15:08

  • ★★★★2

    Uf - det glæder jeg mig til at læse og ikke mindst diskutere. Du har sikkert bogen stærkere i hukommelsen end jeg, men sådan som jeg husker den, gengiver filmen meget retmæssigt karakterenes motiver, karaktertræk og følelser (eller manglen på samme). Det var også derfor, jeg hev fat i din kritik af Leto og hans forhold til Paul tidligere. Det er bare ret nøjagtigt sådan, som jeg husker det fra bogen. Det jeg savner er mere i venskabet eller nærmest det far/søn forhold, der er mellem Paul og Duncan. Det husker jeg som en ret væsentlig del af bogen, og det berøres kun delvist i filmen.

    Nej, der er ikke en overflod af åbenbar kærlighed, hvis man kan sige det sådan, mellem Leto og Paul. Men der er helt klart flere momenter, hvor man fornemmer deres gensidige hengivenhed og respekt, bl.a. i hvor opsat Leto er på, at Paul klarer sig godt i sin nye rolle. Meget af det her kan også opleves i miniserien fra 2000. Og så er der så absolut også flere stærke karakterøjeblikke mellem Paul og Jessica, Jessica og Leto osv. osv. Under alle omstændigheder er filmen generelt bare for blottet for nærvær og følelser, og det bugner bogen altså af.

    Men nu hvor du spørger så pænt, så får du hele min smøre her :-)

    ---

    Det var sjovt at se den to gange i streg i tirsdags. Efter den første visning var jeg praktisk talt stensikker på, at jeg ville slynge 5 stjerner efter filmen. Under filmen tog jeg faktisk flere gange mig selv i at tænke, at det her jo er et 6-stjernet storværk. At alt andet end topkarakter ville være decideret useriøst. Efter at have tygget lidt på filmen i toget på vej til Biograf #2 vaklede jeg mellem 4 og 5. Efter mit gensyn med filmen var jeg tættere på 3 end 5.

    Det er selvfølgelig åndløst og uretfærdigt at reducere en vurdering af Villeneuves "Dune" til et tal. Og jeg kunne selvfølgelig aldrig finde på at være så narcissistisk at påstå, at min oplevelse er almengyldig. Men en film SÅ æstetisk overrumplende som denne har godt af at blive set igen, hvor ens sanseapparat er bedre forberedt, så man har bedre plads og overskud til at FØLE og måske ane, om der vitterligt er mere bag facaden, som rent faktisk kan blive hængende i en. Og det er der bare ikke nok af i "Dune", synes jeg.

    Siden "Sicario" har Villeneuve været min favoritinstruktør i Hollywood. Jeg elsker praktisk talt alle facetter af den mands film. Og ligesom mange andre er jeg også kæmpe "Dune"-fan. Det er en af de tre bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan faktisk godt lide miniserien fra 2000 (som primært er hæmmet af et tv-budget, som har gjort kulisserne og effekterne indimellem distraherende dårlige), og Lynchs film er faktisk ikke så tosset, indtil han pludselig indser, at han har en halv film tilbage til at fortælle 75% af bogen, og han derfor skruer tempoet så højt op, at filmen crasher totalt. Jeg har sågar stadig mit CD-ROM eksemplar af Cryos glimrende pc-spil fra 1992, som er baseret på bogen, men visuelt knyttet til Lynchs film.

    Derfor er det også let for mig at sige, som mange andre allerede har gjort, at filmen står svagt, fordi den slutter meget brat og uforløst, fordi det er en halv fortælling. En halv bog. Men filmen slipper altså for let, hvis dét får lov til at stå tilbage som den største (og - for flere anmelderes vedkommende - ENESTE alvorlige) anke mod den.

    "Eventyret om ringen" havde stadig været en god film, hvis den var sluttet allerede ved Rivendell, lige da broderskabet er stiftet. Jovist, filmen havde føltes ufuldstændig, men jeg gætter på, at vi stadig havde været tilfredse, fordi vi allerede var kommet helt ind under huden på alle dens karakterer. Vi forstod alt ved historiens centrale konflikt og kendte alle dens spillere. Vi elskede allerede dens helte og hadede dens skurke, og vi forstod hvordan deres verden hang sammen. Oven i hatten havde vi fået en fin dosis action. Og den introducerer endda mindst lige så mange vigtige personer og et lige så stort univers som "Dune".

    Men "Dune" er bare så skuffende kold. Jeg føler nærmest intet for karaktererne.

    Jovist, det er trist, at Leto skal dø. Men det synes jeg, fordi jeg godt kan lide Oscar Isaac. Han er en dejlig, sympatisk mand med varme øjne. Og jeg bliver da lidt vemodig, når jeg ser Rebecca Ferguson græde, men jeg føler intet for Jessica, fordi hun praktisk talt kun får lov til at forklare plottet. Jeg har intet indtryk af hende som menneske.Jeg er ligeglad med doktor Yuehs bedrageri, fordi jeg har set ham i sammenlagt 45 sekunder, før han forråder den familie, han har tjent så længe og så kærligt. Jeg ved intet om ham, før han begår sin kæmpe (og KÆMPE vigtige) synd og dernæst er nødt til at forklare os hvorfor i en alenlang enetale, fordi filmen har været ligeglad med ham ("jo, nu skal du høre Leto... jeg forråder dig nu, fordi baronen har min kone. Hun hedder i øvrigt Wanna, og hende har baronen taget til fange, og hun kan potentielt dø og... hey, er du faldet i søvn? Hvad mener du, at du aldrig har mødt mig før?!").

    Jeg ELSKER Stellan Skarsgård som Baron Harkonnen - eller rettere sagt: jeg elsker hans udseende og TANKEN om Skarsgård i den rolle, fordi figuren hverken elsker eller hader jeg, for han er med i 4 minutter, og han virker ikke rigtig ond. Hans nevø, Rabban, virker lidt mere ond, fordi han skriger vredt i et par sekunder, og i én sløret scene, der også er ultrakort, kan jeg liiiige nøjagtigt ane ham slå en tilfældig soldat ihjel i hjørnet af billedet. Jeg får slet ikke belæg for at hade de her monstre - de centrale skurke i en kæmpe sci-fi-sæbeopera (i hvert fald nu, hvor Feyd tilsyneladende ikke er med). Angrebet på Letos borg burde have ramt os PRÆCIST lige så hårdt som THE RED WEDDING. I stedet føles det bare som det næste plot point i rejsen mod den bratte slutning. "Vi har udvekslet blod i 100 år" siger baronen til Leto, lige før han dør. Én bisætning er alt, der er afsat til at skildre det onde blod mellem de to centrale spillere i HELE fortællingen. Det er simpelthen for overfladisk. For ufølsomt.

    Alle de andre bifigurer er jeg også ligeglad med. Jeg får intet incitament til at holde af dem. Kun Paul tiltaler mig lidt (hvilket selvfølgelig er vanvittigt heldigt for filmen), fordi Chalamet med sin karisma og blanding af autoritet og skrøbelighed rammer mig. Jeg fornemmer til gengæld ikke noget stærkt bånd mellem Paul og hans mor eller far. Ud over en enkelt scene på en mark med Paul og Leto er der nærmest ingen antydning af, at nogen af de her personer har en stærk relation. Når Leto dør, føler jeg hverken sorg over hans død eller nogen sorg på vegne af Jessica eller Paul. Alle følelser drukner i filmens ubarmhjertige, omfangsrige mørke. Og hvorfor er alle egentlig ikke bare ligeglad med det der krydderi? Det er filmen i hvert fald.

    Og jeg tror det er derfor - det er det i hvert fald for mit vedkommende - at nogle bare, for at citere Casper, bliver "mast" af filmen. Ikke fordi den har et bombardement af informationer eller slutter brat, men fordi vi simpelthen ikke har lært at holde af dens menneskelige skæbner. Hvis vi havde det, så havde vi haft en brændende trang til at se Paul og Jessica overleve i ørkenen. Vi havde haft et brændende behov for at se de sympatiske fremen sejre mod deres undertrykkere. Vi havde følt en brændende vrede mod Harkonnen-klanen og kejseren over deres massakre. Og den vrede havde været mere end rigeligt incitament til at sikre, at vi skreg "GIV OS TOEREN NU!", så snart rulleteksterne ramte lærredet.

     Og jeg kan sige for mit eget vedkommende, at filmens sansebombardement ved første gennemsyn forblændede mig meget i forhold til de her mangler. Men hvis jeg aldrig havde set den igen, havde det også kun været sansebombardementet, jeg for alvor havde taget med mig, og det havde sgu ikke været nok. "Ringenes herre" rammer mig stadig på fladskærmen. Det tror jeg ikke, at "Dune" kommer til at gøre. Overhovedet.

    Villeneuve har måske, ligesom os fans, et alt for stærkt kendskab til kildematerialet til at forstå, at det usagte og uviste ikke bare skabes pr. automatik i tilskueren. Uanset om den tilskuer så allerede er fan eller ej. Nogle vil måske sige, at JEG er forblændet af mit forhold til kildematerialet. "Åh, du vil bare have ENDNU mere fra bogen! Så havde den da været endnu tungere og koldere!" Nej, jeg taler tværtimod for, at Villeneuve skulle have droppet MERE fra bogen, måske kombineret nogle figurer, så hans karakterer havde haft mere plads til at ånde. Så filmen kunne være kommet mere ind under huden på dem OG os.

    Og så vil nogen fans måske råbe op om, at "Dune" jo ER en mere kold, eftertænksom, dybsindig og filosofisk roman i forhold til fx "Ringenes herre". Men "Dune" BUGNER altså også af følelser. Af storstilet, følelsesladet drama. Af karismatiske helte og grumme skurke, som man enten elsker eller elsker at hade. Her gør jeg ingen af delene, og selvom denne første film utvivlsomt vil stå endnu svagere, hvis der ikke kommer en 2'er, så vil det altid være et issue, at den slet ikke fik mig til at falde for Paul, som jeg faldt for Frodo.

    The Insider16-09-21 15:12

  • 0

    Man kan jo håbe på at nu når WB har mistet deres guldkalv til Universal, så vil de gøre alt for at holde fast på ham den anden de har... hint hint... penge til en fortsættelse.

    Sichlau16-09-21 15:23

  • ★★★★2

    Tak, Johan! God læsning. Jeg er ikke enig med dig i alt, men der er klart gode pointer undervejs.

    Mht. Jessica husker jeg mest, hvor kalkulerende hun virkede på mig i bogen. Men de fleste karakterer i Dune spiller jo nærmest et dobbeltspil og har modspillende følelser og motiver. Det er vel netop derfor, at jeg dengang var så tosset med bogen - den var ikke så umiddelbar mht. gode og onde karakter. De er alle (på nær Harkonnen) meget menneskelige og bevæger sig i en gråzone, og Paul lader sig for det meste bare rive med af sine følelser og tanker. Præcis som en teenager bør gøre. Men hans forhold til både sin mor og far, synes jeg filmen indkapsler fint. 

    Der er et meget sterilt æstetisk udtryk i filmen, og netop dét har jeg ikke forholdet mig sådan helt til endnu. Det var også et sansebombardement for mig, så der skal et gensyn til, før jeg kan forholde mig sådan helt til det. Det var overvældende, og derfor hælder jeg mest til den positive side her - film der får mig til at føle noget, er jeg taknemmelig for.

    Jeg synes ikke det er helt fair at sammenligne med Ringenes Herre. Det var tre film baseret på tre bøger - dette er to film baseret på en bog. Der vil unægteligt mangle en anden halvdel, ligesom der gjorde med Deathly Hallows eller den sidste Hunger Games eksempelvis. Men jeg er en af dem, der klart vil kalde det for den allerstørste anke. Den slutter langt mere uforløst end Ringenes Herre, og det bliver gjort langt mindre elegant. Hvis vi skal blive ved sammenligningen med Tolkien, havde det måske klædt den endnu mere at være tre film end f.eks. Hobbitten. Men generelt var Tolkiens univers langt mere farverigt, skarpere opdelt i det gode vs. det onde, med langt større armbevægelser og med de helt store følelser. Jeg vil ikke kalde Dune (bogen) følelseskold, men i hvert fald langt mere nede på jorden og realistisk, om man vil, i sin skildring af mennesker og de politiske spil, der foregår mellem dem.

    Jeg er helt med dig mht. Stellan Skarsgård og hans karakter - kunne godt have brugt meget mere her, og måske ikke en så karikeret version som i Lynchs Dune, men i hvert fald mere indetrængt ondskab eller lignende. Noget mere ubehageligt end resultatet her.

    Til T. Nielsens kommentar (og din) så ved jeg faktisk ikke, om jeg følte mere for karaktererne her, netop fordi jeg har læst bogen (3-4 gange). Det er svært at få et fugleperspektiv på det. Men skuespillerne (især Chamalet) gjorde det virkelig godt i mine øjne, så jeg følte måske mere for ham som karakter end Elijah Woods Frodo - selvom Fellowship of the Ring naturligvis er en bedre og mere velfungerende følelsesladet film end Dune. 

    David Lund16-09-21 15:48

  • ★★★★0

    Pudsigt! Jessica slog mig slet ikke som en SÅ kold og kalkulerende person i bogen, som hun fremstår i filmen. Men hvorom alting er, så er det ikke det essentielle - det essentielle er, at der i bogen er et menneske, man lærer at kende. I filmen er der (i min optik) en hul skal af en person, som jeg aldrig får indsigt nok i til at kere om på den eller anden led. Og sådan er det med næsten alle mennesker i den.

    Generelt får Villeneuve ofte kritik for at være for "kold" - sådan lidt Nolan-agtig - i sine karakterportrætter. Det er jeg til gengæld slet ikke enig i. Jeg synes netop, at han altid skildrer følelser og samspil mellem mennesker så fint, nøgternt og umelodramatisk, at det fremkalder store, ægte følelser. Men her bevarer han en aaaaalt for stor distance. Altså, en stærk 2'er vil virkelig gavne denne 1'er, men under alle omstændigheder er jeg ærgerlig over, at jeg fra start af har en virkelig svag tilknytning til heltene og en nærmest ikke-eksisterende tilknytning til skurkene, og derfor er jeg pænt ligeglad med udfaldet i Villeneuves filmsaga.

    Min sammenligning med "Ringenes herre" gik jo meget specifikt på, at du kunne standse dén film på et sted, hvor det ikke var meningen, at den skulle stoppe, og så ville den stadig virke tilfredsstillende. Altså, det samme er første del af "Dune"-miniserien ret beset, som slutter lige efter det store slag. Pointen er, at hvis du har den tilstrækkelige investering i historien og karaktererne, så vil værket under alle omstændigheder fremstå helstøbt og tilfredsstillende på en facon, som "Dune" ikke gør, og altså ikke kun i kraft af, at den bremser så pludseligt.

    The Insider16-09-21 16:07

  • ★★★★0

    Jeg husker ikke Jessica godt nok fra bogen - kan bare huske følelsen af, at være kalkulerende på den ene side og en klassisk mor på den anden. Måske er det præstationen der fejler lidt her, da hun sikkert virker mere kynisk i filmen. 

    Mht. Ringenes Herre var det fordi du også nævnte Frodo, at jeg lige hev fat i det hele. Generelt er vi ikke alt fra langt fra hinanden - jeg er nok bare mere tilgivende i denne omgang. Du skrev jo også, at du lå mellem 5-6 stjerner første syn - jeg er endnu ikke nået til mit andet som dig =)

    David Lund16-09-21 16:29

  • ★★★★0

    Mht. Ringenes Herre var det fordi du også nævnte Frodo, at jeg lige hev fat i det hele. Generelt er vi ikke alt fra langt fra hinanden - jeg er nok bare mere tilgivende i denne omgang. Du skrev jo også, at du lå mellem 5-6 stjerner første syn - jeg er endnu ikke nået til mit andet som dig =)

    Du må vende tilbage ovenpå gensynet! :-D Og apropos gensyn - jeg glæder mig helt vildt til, at min Limited Edition 4K-udgave af Lynchs film lander i midt-oktober. Har ikke set den i årevis! Den koster så også godt 900 kroner inklusive forsendelse:

    shop.kochfilms.de/de/dune-der-wuestenplanet-ultimate-edition-4k-uhd-5-blu-rays-exklusiv-koch-films-shop

    The Insider16-09-21 16:45

  • ★★★★1

    Hot damn! 900!

    David Lund16-09-21 18:06

  • ★★★1

    Du må vende tilbage ovenpå gensynet! :-D Og apropos gensyn - jeg glæder mig helt vildt til, at min Limited Edition 4K-udgave af Lynchs film lander i midt-oktober. Har ikke set den i årevis! Den koster så også godt 900 kroner inklusive forsendelse:

    shop.kochfilms.de/de/dune-der-wuestenplanet-ultimate-edition-4k-uhd-5-blu-rays-exklusiv-koch-films-shop

    Jeg må eje den der boks – har et kæmpe soft spot for Lynchs udgave. 

    Dolphinfriendly16-09-21 19:10

  • ★★★★0

    I har sgu for mange penge hvis I smider det beløb efter en lorte film :)

    Babo16-09-21 19:24

  • ★★★0

    Du må vende tilbage ovenpå gensynet! :-D Og apropos gensyn - jeg glæder mig helt vildt til, at min Limited Edition 4K-udgave af Lynchs film lander i midt-oktober. Har ikke set den i årevis! Den koster så også godt 900 kroner inklusive forsendelse:

    shop.kochfilms.de/de/dune-der-wuestenplanet-ultimate-edition-4k-uhd-5-blu-rays-exklusiv-koch-films-shop

    Åh, den er den, som fans falder i svime over rundt omkring. Jeg har læst noget om, at Koch valgte at skubbe den lidt, så den nye spillefilmslange dokumentar kunne nå at blive færdig, hvor Arrow i stedet blot valgte at droppe dokumentaren fra deres udgivelse.

    Jeg ved ikke helt, om jeg ville give så meget for Lynch' Dune. Jeg har også et svagt punkt for den, og jeg genså den på streaming for nylig og var fint underholdt. Men den har godt nok også mange svage sider. 

    thomsen17-09-21 08:27

  • ★★★★1

    Åh, den er den, som fans falder i svime over rundt omkring. Jeg har læst noget om, at Koch valgte at skubbe den lidt, så den nye spillefilmslange dokumentar kunne nå at blive færdig, hvor Arrow i stedet blot valgte at droppe dokumentaren fra deres udgivelse.

    Jeg ved ikke helt, om jeg ville give så meget for Lynch' Dune. Jeg har også et svagt punkt for den, og jeg genså den på streaming for nylig og var fint underholdt. Men den har godt nok også mange svage sider. 

    Præcis! Derfor undveg jeg også Arrows udgivelse. En af grundene til, jeg simpelthen bliver NØDT til at have den dyreste udgivelse er også, at det er den ENESTE mulighed for at få det forlængede tv-cut i HD. Formentlig nogensinde.

    The Insider17-09-21 08:37

  • 2

    Og her gik jeg og troede at jeg var den eneste, som har været begejstret for Lynch-versionen, siden første gang jeg så den.

    Hold op hvor har jeg måtte høre meget for det gennem årene. 

    Camie17-09-21 09:22

  • ★★★3

    Og her gik jeg og troede at jeg var den eneste, som har været begejstret for Lynch-versionen, siden første gang jeg så den.

    Hold op hvor har jeg måtte høre meget for det gennem årene. 

    Trods det helt åbenlyst forhastede skift midtvejs, simpelthen fordi det er umuligt at koge historiens bedste og største sci-fi-bog ned til to timer og sytten minutter, har jeg altid elsket filmen trods sine svagheder. Selv Totos tema, og jeg kan ellers ikke UDSTÅ Toto, omfavner jeg her. :D   

    Dolphinfriendly17-09-21 09:37

  • ★★★★0

    Jeg synes da ikke, at Lynchs version er direkte makværk, men det er nærmest kun det kitschede, jeg finder fedt i den. At skippe de allermest interessante kapitler fra bogen, er dog en utilgivelig synd!

    David Lund17-09-21 09:38

  • ★★★1

    Jeg synes da ikke, at Lynchs version er direkte makværk, men det er nærmest kun det kitschede, jeg finder fedt i den. At skippe de allermest interessante kapitler fra bogen, er dog en utilgivelig synd!

    Super kitsch. Men stadig et fedt design. Blandt andet sandormene er federe i Lynchs udgave, efter min mening. :) Begge filmatiseringer kan ikke undgå at gøre sig skyld i at skære ind til benet. Seneste udgave mangler også centrale elementer fra bøgerne. 

    Dolphinfriendly17-09-21 10:23

  • 0

    Den var fed.

    Er den fejlfri, nej

    Får man alt med fra bogen, nej

    Er det et problem den er delt i 2, det er da lidt træls at  vente men det står som det første på skærmen Dune Part One så det er da ikke en overraskelse

    Er den den bedste film oplevelse i flere år, JA

    HelmerJ17-09-21 16:54

  • ★★★★0

    Jeg har også sundet mig efter min oplevelse i går. Jeg er meget begejstret. Det var afgjort en meget sanselige oplevelse, og det er den slags filmoplevelser der tiltaler mig mest. Jeg har kun læst bogen en enkelt gang for lidt over er år siden, og husker den ikke godt nok til at være irriteret over undladelser og ændringer, men husker den godt nok til at jeg ikke blev forvirret over filmen. Jeg glæder mig meget til at gense filmen og endnu mere til del 2.

    Kruse17-09-21 17:03

  • ★★★★2

    Min 10-årige søn insisterede på, at komme i biografen og se denne film. Det blev så til hans første “voksen” film i går, og et gensyn for mit vedkommende. Jeg havde forberedt ham på det overordnede plot, og især på tempoet, men han er vant til Miyazakis tegnefilm, så det generede ham overhovedet ikke. Han var positivt overrasket over oplevelsen, selvom han indrømmede, at han selvfølgelig ikke havde fanget alle plotdetaljer osv. i filmen. Men han glæder sig da til toeren, så den håber vi på, bliver lavet.

    For mit vedkommende cementerede andet syn mine positive tanker fra første syn, imens meget af min kritik endte som ligegyldigheder. Jeg blev langt mere opslugt af historien denne gang, da jeg var mere forberedt på den overvældende sanselige oplevelse. Det er ikke en perfekt film, men jeg har svært ved at forestille mig en bedre Dune-film. Filmens world building er imponerende, skuespillet er virkelig stærkt over hele linjen og historien får lige præcis den rigtige mængde tid til at udfolde sig uden at det kvæler underholdningen. I mine øjne er det måske Villeneuves bedste film - det er i hvert fald hans mest imponerende.

    David Lund19-09-21 07:05

  • ★★★★1

    Denis Villeneuves grandiose filmatisering af Frank Herberts roman, er på alle måder trylbindende fra start til slut. Langt de fleste vil slet ikke ane, hvor man skulle starte og slutte. Men instruktør Villeneuve guider os nærmest ubesværet gennem det fascinerende univers med overraskende ganske lidt exposition til følge. Han har nok tiltro til vi blot hopper ombord og giver os totalt hen til dette mildest talt episke beretning, som selv David Lean ville give håndslag på. 

    Den er i mange momenter nærmere en sanselig oplevelse og man kunne ikke undgå følelsen af at træde ind et helligt sted når opening credits ruller ind. Man føler sig nærmest hensat til himlen. Ja det er sgu så stort. 

    I virkeligheden er det blot Villenouve, der gengiver sin egen læseoplevelse med Dune fra hans barndom som noget virkelig awe-inspiring. Det kan kun film formår at sætte sig over som format. 

    Chalamet og Ferguson er absolut filmens omdrejningspunkt og der fortælles egentlig rigtigt meget mellem linjer. Det er et godt ensemble, men det er de to publikum skal ‘bløde’ for. 
    Nu har jeg sovet på den og det er sgu prima Hollywood. Jeg tror ikke man kan forlange mere når det gælder big hollywood. Så hører man til de kræsne, så er det her filmen for dig. 

    Et gensyn inden længe, men 9/10. Jeg er også åben for den sidste karakter :)

    Babo19-09-21 08:52

  • ★★★★0

    Jeg kunne tilmed også godt lide det politiske og miljømæssige fungerede mere underliggende, fordi jeg havde skøre forestillinger om det nemt kunne have gået op i hat og briller a la SW-prequels hvor man konstant drøfter kedelig politik. På denne måde giver filmen virkelig rum til selv at justere ind og filosofere. 

    Babo19-09-21 09:23

  • ★★★★0

    Ankepunkter: nok mest på skurkefronten ved første syn. Der var dog virkelig én god scene med Stellan, som var forrygende. Batista fik ikke meget screen time. Måske i anden film. 

    Babo19-09-21 10:27

  • ★★★★0

    Godt at læse, Babo! Vi tænker meget det samme om filmen, tyder det på =)

    David Lund19-09-21 12:18

  • ★★★★1

    Yes. Jeg er blevet meget overrasket hvor ubesværet det hele er fortalt. Alle har en ide om hvordan romanen er og burde være på film, men jeg er helt med på Villenouve vision her og det han forsøger at fremkalde hos tilskueren. Så er det nogen der mener den er bedre egnet som serie. Ja muligvis. HVIS man hører til dem, der søger ned i detaljen. Jeg gør ikke. Fordi serie kan ikke give mig en total oplevelse som format, altså ligeså lidt som 2001 ville egne sig til det. Der var scener, hvor jeg næsten fik lyst til at række ud efter skærmen. Jeg er spændt på andet syn. 

    Babo19-09-21 12:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen