Anmeldelse: Elizabeth

Dronning Elizabeth II-dokumentar er en harmløs hyldest til den længst siddende regent i Englands historie.

Det britiske folk fik for et par uger siden den sørgelige besked, at deres royale overhoved, Dronning Elizabeth, var gået bort i en alder af 96 år. Instruktør Roger Michell, som blandt andet stod bag "Notting Hill", arbejdede i flere år på et portræt om den engelske dronning. Dét er der kommet en fin dokumentar ud af, som godt kunne have det mere kant.

Dronning Elizabeth II er den monark, der har siddet længst tid på tronen i England. I 70 år har regenten været en frontfigur, der i sit lange liv har gennemlevet en lang række positive og negative episoder i nyere britisk historie. Ved velvalgte arkivklip får vi som publikum serveret Elizabeths royale historie i elskede bider fra instruktørens side.

Roger Michell, som selv døde for ikke så lang tid siden, gjorde ikke det store væsen af sig. Instruktøren havde en underspillet og rørende stil, som var umulig ikke at falde for. Film som førnævnte "Notting Hill", og undervurderede "Venus" med Peter O'Toole, viste Michells kunnen. Varme og ømhed, uden at blive alt for sentimental. Den stil er værd at holde in mente, hvis man overvejer at se "Elizabeth".

Fascinationen af den britiske monark mærkes. Michell brugte flere år på at finde de helt rigtige arkivklip og iørefaldende sange, både tidstypiske og nutidige, der sammenlagt skaber et nuanceret og personligt portræt af den nu afdøde britiske monark. Filmens undertitel er oversat til dansk "Et liv i bidder", og dén er retvisende. Hver del, eller bid om man vil, beretter om alt fra gastronomi til familie, til rejser. Hver del er nærmest en lille film i sig selv, som starter fra Elizabeths unge år og frem til hendes majestæts sidste år. Visse dele er interessante som et indblik i selve kongehusets struktur. Andre dele er intetsigende. Såsom en montage tilsat Madness’ "Our House", som et billede på turismen ved Buckingham Palace. Mere fyld end rigtigt interessant. I visse dele er man godt underholdt, mens der mangler dybde frem for overflade. 

For vi kommer ind under huden på den britiske monark, selvom hjertet er på rette sted. Man kunne godt have ønsket det mere kant, som Roger Michell viste i sine fiktionsfilm. Selvom Prinsesse Dianas forfærdelige ulykke og hvordan Elizabeth blev kritiseret af sit folk for ikke at stå frem tidligere afdækkes, bliver det aldrig til mere end et trist minde i en ellers positiv film. Her er selvfølgelig også vigtigt at påskønne og huske på, hvilket projekt Michel havde sat sig for. En kærlig hyldest til den store dronning i velvalgte bider.

"Elizabeth" er en sød og fin portrætfilm, men ikke en særligt dybdegående skildring af det britiske kongehus længst siddende monark. Instruktør Roger Michells præg på filmen kan mærkes, især når man kender til instruktørens tidligere film. Man kan efterlyse mere alvor og dybde. Men må også vedkende, at det var ikke den type film, Michel ville lave. Med et iørefaldende soundtrack og momenter, er dokumentaren om Dronning Elizabeth en tilforladelig tur i biografens mørke, der ikke gør skade. Hverken på royalister eller almindeligt filminteresserede.