Fin læsning - og ikke den store overraskelse med antallet af stjerner :-)

Anmeldelse: Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga (Netflix)
Enerverende Will Ferrell-humor spænder ben for en underdog-fortælling omkring forskellighed og oprigtighed ved det europæiske Melodi Grand Prix.
For første gang i den europæiske musikkonkurrences historie så Eurovision Song Contest sig nødsaget til at aflyse begivenheden grundet den evindelige coronavirus. Egentlig skulle Will Ferrells seneste komedie, "Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga", være udgivet i samhør med konkurrencen, men som tendensen nu er, blev filmen skubbet til slutningen af juni. På fredag lander den så på Netflix, og selvom filmens humor konstant er forfejlet, kan den prise sig ved storladen musik og en gennemsnitlig underdog-historie.
Injiceret med vaskeægte ABBA-inspiration har vennerne Lars Erickssong og Sigrit Ericksdottir hele deres liv drømt om at repræsentere Island ved Eurovision Song Contest. Efter en grusom bådeksplosion, der mystisk tilintetgør samtlige andre islandske kandidater, får duetten Fire Saga nu muligheden for at vise verden deres lige dele gode og kiksede musikevner. Melodi Grand Prixet foregår i Edinburgh, og her møder Fire Saga Dan Stevens' fantastiske, russiske Alexander Lemtov. Den russiske løve brøler sexede toner, men måske ser han også sit snit til at forpurre det nordiske pars muligheder for at opnå deres livsdrøm om sejren ved Eurovision.
Emblematisk for Will Ferrell er hans improvisationskomik, hvor skuespilleren åbner slusen for alle de indelukkede jokes, der rumsterer i komikerens kranie. Selvom stilen ikke er lige så prominent her, er der desværre scenarier, hvor SNL-alumnen som en slags kropsforlængelsestortur strækker allerede nærdøde vittigheder ud i en smertefuld evighed. Bedre fungerer Rachel McAdams desværre heller ikke. Komikken er mestendels baseret på parrets identitet som fish out of water-islændinge med rædderlige accenter. Den eneste optræden, der konsekvent skaber smil og indlevelse, er igen Dan Stevens' besnærende Alexander. Han føler sig fuldkommen hjemme som den karismatiske scenestjæler.
Eurovision er kendt for excentriske, flamboyante karakterer og ligeså fabelagtige sceneshows. For det amerikanske publikum kunne denne europæiske musikkonkurrence virke som et besynderligt indblik i en komplet anderledes verden. Overraskende nok matcher instruktøren David Dobkin showets vidunderlige visuelle spektakel, og endnu bedre er der faktisk en gennemgående respekt for begivenheden og dens mange "anderledes" personager. Konkurrencen har fokus på diversitet og lever befriende med LGBT+-fællesskabet, og derfor er det dejligt positivt, at den ikke går efter at gøre grin med de selvsamme personer, som faktisk har gjort filmskaberne i stand til at lave filmen.
Ikke alene gør filmholdet ikke grin med seancen, de hylder rent faktisk showet. Filmen fungerer bedst i dens konventionelle narrativ, hvor det kuriøse musikpar skal jonglere pludselig opmærksomhed fra andre kunstnere, musisk integritet og drømmen om at vinde. Det er en velkendt opskrift på drama, men i Eurovisions uudforskede kulisser finder Dobkin, Ferrell og McAdams altså en menneskelig oprigtighed, som afviger fra filmens latterligt fjollede tone. Eurovision-konkurrencen begår sig med overromantiserede, superseksuelle sange, men disse livlige optrædener låner filmen en masse tiltrængt energi.
Fuld af berømte cameos og en pærevælling af kendisser hylder "Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga" menneskers unikke forskelligheder gennem musikken. Det ville være svært at lave filmen mere dramatisk uden komedieelementerne netop grundet konkurrencens flamboyante figurer. Will Ferrell har dog ikke jokesene med sig, og udover sin finurlige setting er filmen simpelthen for konventionel til trods for de gode intentioner.
"Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga" har premiere på Netflix 26. juni.