Anmeldelse: Everest (Blu-ray)

Mens der findes utallige autentiske dramaer, som reducerer virkelige tragedier til ækel, forsimplet følelsesporno, så er "Everest" til gengæld en respektfuld og sober cadeau til ofrene og deres pårørende. Men ligesom verdens højeste bjerg er "Everest" desværre også enormt ujævn.

Men man må altså rose instruktøren, islandske Baltasar Kormákur, og hans manuskriptforfattere for at have lavet en så forfriskende mådeholden og troværdig katastrofefilm, der aldrig forfalder til den slags iøjnefaldende, men også distancerende action, der præger lignende film som "Cliffhanger", "K2" og "Vertical Limit". Ja, der eksisterer vel efterhånden så mange film om fatale bjergbestigninger, at de har udformet deres egen genre. Men Kormákur og Co. holder sig på dydens smalle sti og skildrer snestormen på Mount Everest i 1996, der dræbte otte bjergbestigere, uden at ty til klassiske klicheer som pågående musik, overgearede oneliners eller slowmotion-spring mellem gigantiske kløfter. Beundringsværdigt.

Knap så beundringsværdigt er filmens rodede narrativ. Den ene af filmens to manuskriptforfattere, den Oscar-belønnede Simon Beaufoy, har tidligere forfattet et autentisk drama om en katastrofal klatreulykke: Danny Boyles blændende "127 Hours", som fik os så langt ind under huden på vovehalsen Aron Ralston, at hans kamp for overlevelse blev nærmest ulideligt gribende. Men Boyles perle stillede altså også skarpt på ét individ. Persongalleriet i "Everest" ville til gengæld formentlig hæve sig over Mount Everest, hvis man stablede alle karaktererne oven på hinanden.

Og det er hér, filmens respekt for virkelighedens hændelser forvandler sig fra styrke til hæmsko. For det lader simpelthen til, at filmmagerne – måske af frygt for at virke ufølsomme – ikke har nænnet at give nogen af karaktererne mere plads i rampelyset end andre. Det har den uheldige konsekvens, at vi aldrig kommer tæt nok på en eneste af historiens dristige eventyrere. Vi får kun få minutters baggrundshistorie at gøre godt med, før ekskursionen begynder, hvorefter det næsten bliver umuligt at skelne de snedækkede personer fra hinanden, særligt fordi de hellere vil diskutere iltflasker og temperaturer end tanker og følelser. Jeg må forlegent indrømme, at jeg stadig ikke kan huske navnet på én eneste af filmens hovedpersoner...

Til gengæld spilles hovedpersonerne af dygtige skuespillere – deriblandt Jason Clarke, Josh Brolin, Jake Gyllenhaal, Emma Watson og Keira Knightley. Det er nærmest utroligt, at man husker så få af karaktererne i en film med mange dygtige folk foran kameraet, men vi lærer dem bare ikke godt nok at kende. Turguiden Rob Hall (Clarke) er det tætteste, vi kommer på en decideret protagonist, men han laver ikke frygteligt meget andet end at stirre bekymret på sine medrejsende. Superstjernen Gyllenhaal spiller den erfarne klatrer Scott Fischer og er meget med, men jeg husker ærlig talt kun, at Gyllenhaal indimellem masserer sit store fuldskæg og slingrer som en drukkenbolt. 

Skuespillerne gør det til gengæld så godt, at selv ikke det ufokuserede manus kan forhindre lidt bølgeskvulp i tårekanalerne – eksempelvis under en sidste, hjerteskærende telefonsamtale mellem en bjergbestiger og hans hustru. Puha. Ja, "Everest" er glimtvis rørende, men filmens slagkraft svækkes desværre tit af de påfaldende kunstige kulisser og computereffekter. Da bjergbestigerne når toppen af Everest, er det forbavsende tydeligt, at de i virkeligheden står på en bitte bakke i et green screen-studie. Øv. Til gengæld kompenserer Dario Marianellis smukke, følelsesladede musik ofte for billedsidens mangler.

Summa summarum: "Everest" har, ligesom bjergkæden, vitterligt sine højdepunkter, men den er simpelthen ikke bjergtagende nok til at retfærdiggøre en uforbeholden anbefaling. Giv jer i stedet i kast med det fænomenale, engelske dokudrama "Touching the Void", hvis I er på udkig efter en solid og autentisk bjergfilm. Det er den allerbedste af slagsen!

BILLEDE & LYD

Transferet er så knivskarpt, at man formentlig kan pause filmen og tælle alle de enkelte snefnug. Til tider er skarpheden endda så exceptionel, at billedet fremstår helt tredimensionelt, hvorfor man indimellem får et stærkt sug i maven, når karaktererne kigger ned ad det stejle bjerg. Kontrasten er også superb, og jeg bemærkede ingen edge-enhancement eller utilsigtet støj. Til gengæld virkede farverne indimellem lettere drænede (hudfarverne har eksempelvis en tendens til at være en anelse blege – ja, selv før bjergbestigerne når de luftfattige, iskolde højder), men aldrig i et distraherende omfang, og det lader til at være et bevidst stilvalg, som selve transferet altså ikke kan klandres for.

Diskens Dolby Atmos-mix er til gengæld fuldkommen upåklageligt. Både musikken, replikkerne og lydeffekterne kommer igennem med en lamslående klarhed – man kan tydeligt fornemme alt fra de små vibrationer i stigerne, når karaktererne kravler op ad dem, til de små, sagte vindpust, der strejfer bjergbestigernes telte, før den store storm går amok. Og så snart dét sker, vågner lydsporet for alvor op til dåd og forkæler øregangene med talløse sublime panoreringer og kraftig subwoofer-rumlen, der får skillelinjen mellem hjemmebiografen og bjergtoppen til at sygne hen. Wow.

EKSTRAMATERIALE

I alt fire featuretter medfølger, der tilsammen varer cirka 28 minutter, og som stiller skarpt på skuespillernes enorme forberedelsesarbejde, de udfordrende location-optagelser i Nepal, filmens visuelle effekter og den autentiske historie, der ligger til grund for filmen – et par af de ægte overlevende og pårørende udtaler sig endda, og man bliver helt ked af, at der ikke er flere interviews med dem. Desuden har instruktøren Baltasar Kormákur indtalt et ganske informativt kommentarspor til filmen, hvor han kommer fint rundt om filmens forskellige facetter. Islændingens engelske accent er dog så tyk, at jeg indimellem skulle anstrenge mig lidt for at forstå ham.

Everest (Blu-ray)

Kommentarer

Everest (Blu-ray)

  • 0

    Jeg håbede på en intens, neglebidende oplevelse som desværre udeblev. Smuk er filmen, men jeg manglede at hive efter vejret. 

    Vertical Limit derimod :P 

    misuma27-04-16 19:01

  • ★★★0

    Har ikke set "Vertical Limit" i årevis, men jeg husker tydeligt den voldsomme start! Men igen - som jeg også nævner i anmeldelsen - vil jeg i dén grad anbefale folk at opsøge den exceptionelle dokumentar "Touching the Void". En fandens intens og rørende perle, som er langt mere gribende end "Everest". Og alle andre bjergfilm for den sags skyld... :-)

    The Insider27-04-16 19:29

  • ★★★★1

    Ej Insider, nu må du sgu holde. Bedste bjergfilm....Du glemmer da vist "Star Trek: The Final Frontier", hvor Kirk modigt og spændende bestiger et bjerg, neglebidende falder ned, men reddes heroisk og gåsehudsfremkaldende af Spock iført raketstøvler ;-)

    T. Nielsen27-04-16 19:43

  • ★★★2

    Jamen, jeg forventer jo altid, at folk er med på, at "Star Trek"-filmene ALTID er det allerbedste inden for enhver undergenre, så derfor spilder jeg ikke tid og plads på at nævne dem! Ligesom hvis vi diskuterer klassiske skibsfilm som "Das Boot" og "The Hunt for Red October", så ligger det selvsagt imellem linjerne, at "Battleship" overgår dem alle!

    The Insider27-04-16 20:33

  • ★★★★1

    Ha ha og her har jeg undgået Battleship jokes længe, da jeg tænkte du efterhånden måtte finde dem trættende og så smider du selv en:-D

    T. Nielsen27-04-16 21:50

  • 1

    Forestil jer lige Rihanna som bjergbestiger, Uha :-)

    Kay28-04-16 00:05

  • ★★★0

    Jeg bliver ALDRIG træt af "Battleship"!

    The Insider28-04-16 17:55

  • 0

    I want to confess, jeg har ikke fået set Battleship endnu!!

    Kay29-04-16 22:35

  • 0

    Og jeg elsker StarTrek

    Kay29-04-16 22:36

  • ★★0

    Har selv lige set den i dag, og sikke en skuffelse, ret enig med Johan.

    Der var så mange spændene personer og hver gang jeg ville vide mere, NEJ, så skal vi gå videre til dans eller springe direkte over til selve bestigningen af Everest, så vi ikke ved mere om dem end hvad der kan stå på siden af en reklame kuglepen, "Doug skolelærer, der vil bestige Everest for sin klasse", så kan man også selv notere ting om mandens liv bagefter filmen på indersiden af coveret. Synes filmen manglede en ordentlig intro til den primære gruppe vi følger, for som sagt er det ikke til at finde ud af hvem der er hvem og hvor de er i forhold til hinanden, det ved vi nærmest kun når vi følger de trætte walkie-talkie samtaler om hvem der har givet op og går ned, og hvem der er foran og bagved. Lige de scener minder mig om Hvidstensgruppen, hvor Hvidstensgruppen står ude på marken og skal tjekke hver enkel gruppes lamper om de virker. Til gengæld er det en flot film, og man skulle næsten tro skuespillerne har besteget Everest, så mange kræfter de bruger undervejs, og så afkræftet de ser ud jo nærmere de når toppen. 

    2/6

    MOVIE100029-04-16 23:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen