Anmeldelse: Farvel til Tyskland
"Farvel til Tyskland" efterlader sit publikum med en tragikomisk historie, hvor smilet på læben hurtigt kan forvandles til en klump i halsen.
Den tyske filmindustri har i mange år produceret titler, der traumebehandler 2. verdenskrig. De seneste år er der kommet alvorlige film som "De andres liv" og "Barbara". Der har også været mere humoristiske indslag, der fortælles med charme og med kant, som f.eks. "Good Bye Lenin!". "Farvel til Tyskland" falder i den sidstnævnte kategori.
2. verdenskrig er slut. Jøden David Bermann og hans venner er blevet placeret i de allieredes rehabiliteringslejr, hvor gruppen kun drømmer om én ting: at komme til USA. Men der mangler kapital. Sammen får kredsen startet en forretning, hvor de tjener penge på tyske borgere med uærlige kneb. Men David bærer på en hemmelighed, som den amerikanske efterretningstjeneste har fået nys om. Han bliver tvunget til at se sin fortid i øjnene, før ønsket om en god fremtid kan realiseres.
Linjen mellem alvor og humor er meget smal at gå på. "Farvel til Tyskland" efterlader sit publikum med en tragikomisk historie, hvor smilet på læben hurtigt kan forvandles til en klump i halsen.
Balancegangen lykkes langt hen ad vejen. Mest på grund af skuespillerne, hvor især Moritz Bleibtreus stærke og rørende præstation som David Bermann skaber sympati med vores hovedperson hele vejen. Kollegaerne spilles af gode skuespillere, men fremtræder desværre anonyme i flere scener. Det skal være både morsomt og opløftende, men bliver mere pinligt, når hver af gruppens medlemmer skal spille med musklerne.
Filmen er fortalt i lyse farver og med skævt score, der giver et æstetisk, nærmest eventyrligt udtryk i sin form. Originaltitlen er "Es war einmal in Deutschland", der kan oversættes til "Der var engang i Tyskland". Det giver en form for distance til det alvorlige stof, som instruktøren bestemt også vil fortælle om. Indtrykket af en koncentrationslejr er hårdt og brutalt og giver en følelse af ubehag. Det lykkes fint at skille de to parter ad, men man kan godt komme lidt i tvivl om, hvilken side af historien man har været mest interesseret i at fortælle.
"Farvel til Tyskland" er et skævt og charmerende bekendtskab, der bestemt også vil berette om de mørke tider for jøderne under 2. verdenskrig. Den har en sympatisk hovedperson og fortælles på et niveau som i et eventyr, hvor alt ender godt til sidst. Der er mange følelser på spil, hvor nogle kommer mere til udtryk end andre. "Farvel til Tyskland" giver ikke det største indblik i rædslerne, men den giver et underfundigt og opløftende billede af jødernes fremgang.