Anmeldelse: Folk og røvere i Kardemomme by (2023)

Ny animationsfilm om borgere og røvere i Kardemomme by er en sikker vinder for hele familien i vinterferien.

Skabt i 1955 af den norske forfatter Thorbjørn Egners og elsket af børn og barnlige sjæle lige siden. "Folk og røvere i Kardemomme by" er et skandinavisk klenodie. En historie, der har noget at berette både for store og små. Der er fart over feltet, samt en stærk og rørende morale til slut. Alt er sådan set på sin plads i det farverige universe. Det samme kan man sige om ugens filmatisering. Alt er, som det skal være, så hvorfor pille ved en god ting?

Kardemomme by er befolket af lutter skønne og fredelige folk. Alle har deres plads og de har det godt i den lille flække. Udenfor byen bor de tre røvere, Kasper, Jesper og Jonatan. Da trioen fanges en dag og anbragt i byens fængsel, ser alt ud til, at Kardemomme by bliver mere fredelig end nogensinde. Da en voldsom brand bryder ud, får de tre banditter lov til at vise, at de har andet på hjernen end guld og grønne skov.

I stil med Ole Lund Kirkegaards univers, er "Folk og røvere i Kardemomme by" en kærlig og rørende fortælling om outsiderne, der viser deres værd og accepteres i flokken. De tre banditter drømmer om, at blive del af den lille by. Men de er aldrig blevet set for det de er. Man skal ikke se ned på den lille i samfundet. Den morale står stærk i hele historien.

Instruktør Rasmus Sivertsen har over de sidste 10 år specialiseret sig indenfor den animerede dukkefilm. Han genoplivede figurerne fra "Bjergkøbing Grand Prix" og berettede smukt om "Dyrene i Hakkebakkeskoven". Sivertsens animationsstil er helt unik. Det ligner stop motion, hvor man tager et billede hver gang dukker flyttes. Men det er animation, lavet på en computer. Den særlige stil skaber en kontrast mellem gammeldags dukkefilm og moderne computeranimation med et vellykket resultat til følge. Figurerne bevæger sig som marionetdukker. Det tilføjer charme og kærlighed til udførelsen. Alle sangene vi kender fra de mange udgaver på kassettebånd og utallige opsætninger på diverse scener er med. I løbet af de 75 minutter som filmen varer, føles ingen sang unødvendig eller malplaceret. Man kan ikke undgå at nynne med på den ene velkendte sang efter den anden, som ethvert skandinavisk barn nærmest har fået ind med modermælken. Instruktør Sivertsen ved, at kærligheden til originalmaterialet er stærkt og derfor skal alle de faste elementer være på rette sted.

De danske stemmer sidder lige i skabet. Vidunderlige stemmer som Niels Olsen, Niels Ellegaard og Lars Ranthe pryder karaktererne med deres lune stemmer. Jon Lange og Frederik Cilius leverer moderne swing til Jesper og Jonathan. Og så prydes stemmegalleriet med Danmarks nok to bedste stemmeskuespillere, Casper Phillipson og Jens Jacob Tychsen. Alle stemmer leveres med indlevelse og kærlighed til historien og ingen falder igennem.

"Folk og røvere i Kardemomme by" har siden 1955 været elsket af børn og barnlige sjæle over hele verden, men især i Skandinavien. Den nyeste filmatisering prydes af skønne stemmer, et unikt look og dybfølt kærlighed til kildematerialet. Man synger med på de velskrevne sange, man griner af de lune, komiske optrin og man forlader biografen med et smil på læben og noget at snakke om. Historien om folket og røverne i Kardemomme by er en sikker vinder for hele familien i vinterferien.