Anmeldelse: Fountain of Youth

Du har sikkert hørt den her før...

Det er fredag aften, og du er klar til en film. Måske er det en slags tradition? Du vil have noget underholdende at starte weekenden med. Noget, der ikke er for tungt, men fyldt med action, eventyr og fjollede replikker.

Du har popcorn og snacks klar. Det skal nok blive sjovt. Kom bare med det verdensomspændende eventyr, skurke med overskæg og gamle mysterier. Men så snart filmen starter, spørger du dig selv: Har jeg ikke set det her før?

Guy Ritchies nye eventyrfilm på Apple TV+ gav mig præcis den fornemmelse. Med et stærkt cast bestående af John Krasinski, Natalie Portman, Domhnall Gleeson, Eiza González, Laz Alonso, Carmen Ejogo, Benjamin Chivers og Stanley Tucci – som optræder i en enkelt scene i Vatikanet (kan nogen lige tjekke, om det her blev optaget samtidig med Conclave? Måske var Tucci på frokostpause?) – fortæller filmen en meget velkendt historie, fyldt med klichéer fra tidligere eventyrfranchises.

Man kan kun håbe, at instruktør Guy Ritchie og manuskriptforfatter James Vanderbilt mente det som en hyldest til genren. Historien er så uoriginal, forudsigelig og smertefuldt åbenlys, at jeg næsten fortrød, jeg ikke havde taget en flaske noget stærkere med i sofaen. Det kunne have været et fantastisk drukspil: Tyveri fra Indiana Jones, National Treasure, The Mummy, Tomb Raider, Uncharted eller Dan Browns romaner? Drik!

Mød den britiske eventyrer og kunsttyv Luke Purdue (Krasinski). Altid i problemer, altid på farten, altid på jagt efter mystik, rigdom og ære. Hans nyeste opgave, finansieret af den unge milliardær Owen Carver (Gleeson) – som er dødeligt syg af leverkræft – er at finde ungdommens kilde, der ifølge legenden kan redde hans liv.

Med pengene på plads begynder Lukes hold – bestående af hårdtslående Patrick Murphy (Alonso) og Deb McCall (Ejogo) – at følge spor gemt rundt om i verden, der alle peger mod den mytiske kilde, beskyttet af ældgamle mysterier og fælder.

Vejen til kilden findes i klassisk kunst, hvor gamle malerier i hemmelighed viser vejen for de værdige. For… selvfølgelig gør de det. Da vi møder Luke og hans team, har de allerede skaffet næsten alle malerierne – undtagen ét.

Ind træder Lukes yngre og fremmedgjorte søster Charlotte (Portman), der har forladt livet som eventyrer for at stifte familie. Hendes søn, det musikalske vidunderbarn Thomas (Chivers), kommer med på turen, hvor hans talenter – selvfølgelig – viser sig nyttige i opklaringen af nogle af filmens mysterier.

Modstanderen er et hemmeligt vatikansk broderskab af mystiske vogtere, der vil gøre alt for at sikre, at ungdommens kilde forbliver skjult for menneskehedens grådighed. De ledes af den gådefulde Esme (González), som forfølger Luke og hans hold verden rundt og gør, hvad der skal til for at bevare hemmeligheder, der helst skal forblive begravet. Fordi… ja, du forstår.

Men at være international kunsttyv giver fjender – og Luke har mange. Tro mod genren er Interpol også på sporet, ledet af inspektør Jamal Abbas (Arian Moayed). Han og hans gruppe af bevæbnede agenter er altid et skridt bagud og ankommer typisk lige efter Lukes seneste kup, hvor de bumper ind i alle andre, der også jagter Luke og hans team.

Fountain of Youth er ikke bare løst inspireret af bedre eventyrfilm. Hele scener virker som om, de er løftet direkte fra andres manuskripter – bare med nye navne og (for det meste) nye lokationer. Vi når de sædvanlige eksotiske steder: Bangkok, London, Wien, Egypten.

Undervejs er der enkelte flotte actionscener, ofte i stor skala. Højdepunkterne (ingen spoilers) inkluderer hævningen af et kæmpe skibsvrag og en nedstigning i gamle ruiner. Filmen er spækket med hemmeligheder og sammensværgelser. Actionen er ganske underholdende, men overraskende voldelig i forhold til filmens ellers lette tone.

Og her rammer vi mit største problem med Fountain of Youth. Det er ikke de åbenlyse lån – eller direkte tyverier – fra andre film i genren, der fik mig til at spekulere på, om James Vanderbilt har fodret ChatGPT med 40 manuskripter og bedt den stykke noget nyt sammen. Nej, det er tonen.

Kigger man på filmens plakat, kunne man tro, det var en familiefilm – og det er det måske også. Benjamin Chivers i rollen som det unge musikalske geni Thomas underbygger den antagelse. Han tager med på eventyret, løser gåder, flygter fra skurke og roder sig ud i problemer sammen med resten af holdet.

John Krasinskis letbenede og muntre præstation som Luke, kombineret med filmens rene, næsten syntetiske look, underbygger den familievenlige tone – fuld af optimisme og drilleri mellem søskende.

Og så, i næste scene, bliver folk skudt, stukket ned og dræbt på alle tænkelige måder. Det er en mærkelig blanding, og filmen lider under det – den finder aldrig fodfæste.

Men hvis du kan se igennem fingre med de mange imitationer, tyverier og kreative mangler, der plager Fountain of Youth, så har filmen sine charmerende øjeblikke. Castet er stærkt, selvom man får fornemmelsen af, at nogle af dem bare møder op og afleverer deres replikker.

Krasinski og Portman har ikke den vildeste kemi som søskende, der genforenes i et globetrottende eventyr, men det er sjovt. Begge er dygtige skuespillere med langt større potentiale, hvilket mest af alt får Fountain of Youth til at ligne et post-pandemisk lønseddelprojekt.

Det samme gælder resten af castet, og jeg har svært ved at tro, at nogen af dem gik fra settet med en følelse af, at dette var andet end filler på deres IMDb-profil. Men de gør det, de skal – nogle mere end andre.

Eiza González – som jeg husker bedst fra den fremragende 3 Body Problem og den fjollede The Ministry of Ungentlemanly Warfare – gør det fint som skurken, men det føles generisk.

Det samme kan siges om Domhnall Gleeson, som vi ved kan langt mere – han har været med i alt fra den hjernevridende Ex Machina til store franchises som Star Wars og Harry Potter.

Hvordan ingen i produktionen opdagede – eller måske bare ikke gad bekymre sig om – at manuskriptet til Fountain of Youth sammensætter allerede eksisterende plotdele fra alle andre eventyrfilm uden at tilføje noget nyt, er lidt af et mysterium.

Hvem godkendte det her?

Fountain of Youth har premiere på Apple TV+ den 23. maj.

Skrevet af en norsk forfatter på engelsk og oversat til dansk med hjælp fra en avanceret GPT-modell.