Det er godt nok lang tid siden at jeg har læst en anmeldelse, der adskiller sig SÅ meget fra alle andre. Jeg kan ikke finde et eneste andet medie der er så kritisk. Det laveste jeg kan støve op, udover den her, er en 3/6 anmeldelse, ellers giver alle andre den 4 eller 5 ud af 6.
Anmeldelse: Fremmed - det første opgør
Dansk stenalderfilm vælter under sin egen dødvægt.
Den danske filmskat har en lang tradition for gode historiske dramaer, men "Fremmed - det første opgør" føles mere som et levn end en levende fortælling. Markedsført som "verdens første spillefilm om stenalderen i Danmark", siger det meget om, hvor lidt filmen har at byde på, når den udelukkende sælges ud fra sin egen eksistens.
Filmen følger Aathi (Angela Bundalovic), der sammen med sin familie rejser til det, vi i dag kalder Danmark, for at starte et nyt liv. Efter et dramatisk møde med en lokal jægerstamme bliver hele familien, undtagen Aathi og hendes lillebror, slået ihjel.
Jeg har intet imod film, der tør dykke ned i fortiden og formidle den på ny – tværtimod. Men der er nok en grund til, at ingen i dansk film tidligere har berørt perioden.For sjældent har jeg set en film, der føles mere som et eksperiment snarere end en egentlig fortælling.
"Fremmed - det første opgør" vil meget. Det er tydeligt, at der er gjort et enormt arbejde for at gøre filmen så historisk korrekt som muligt. Projektet har fået en sprogforsker til at udvikle ikke bare ét, men to helt nye sprog. Der har været næsten ti historiekonsulenter inde over, hvilket er usædvanligt mange, selv for en dansk-norsk co-produktion.
Det lyder imponerende. Men måske er det netop dér, problemet ligger.
I forsøget på at sikre maksimal autenticitet har nogen glemt at sikre, at der faktisk var en film at fortælle. En historisk spillefilm skal ikke undervise – den skal engagere. Mennesket har fortalt historier siden tidernes morgen, men ingen bag denne film har tilsyneladende opdaget hvorfor.
Det store historiske omdrejningspunkt er skiftet fra jægerstenalder til bondestenalder – en af de mest afgørende kulturforandringer i menneskets historie. Et omdrejningspunkt, der reduceres til en baggrundskulisse for en personlig hævnhistorie, hvor karaktererne sjældent motiverer deres handlinger.
Der er ingen fornemmelse af udvikling – det ene øjeblik har vi en sexscene, det næste en baby. Tidsforløbet er så komprimeret, at det virker, som om filmen er blevet klippet ned i sidste øjeblik. Og hvis filmen gik op i realisme, burde nogen måske have fortalt bare én af de mandlige karakterer, at en nyfødt uden regelmæssig amning næppe havde overlevet stenalderen.
Historien er tynd, og spændingen er næsten ikke-eksisterende. Oplevelsen minder mere om et mislykket rollespil i Dyrehaven end om en episk filmfortælling.
Det gør det kun mere ærgerligt, at Angela Bundalovic faktisk leverer en stærk præstation som Aathi. Hendes blik fortæller mere, end manuskriptet nogensinde giver plads til. Hun arbejder i de små nuancer, hvor filmen ellers råber på autenticitet. Når projektet i korte øjeblikke føles som en film og ikke blot et eksperiment, er det hendes fortjeneste.
"Fremmed - det første opgør" lever primært på sit udtryk, men selv her spænder den ben for sig selv. Kostumerne er flotte, men for polerede. Lydsiden er rodet og overgjort, og underlægningsmusikken lyder som et sammenstød mellem "Ringenes Herre" og en hulemand, der er faret vild på Berghain. Selvfølgelig havde stenalderen ikke et soundtrack. Men hvis filmen ikke kan finde sin rytme, hvordan kan publikum?
Og så er der en sexscene, som heller ikke ligefrem hjælper på helhedsindtrykket: Aathi bliver taget bagfra af en mand, der har dræbt hendes far. På en måde er det fascinerende at være vidne til historiens måske allerførste dokumenterede tilfælde af daddy issues – men mest af alt efterlod scenen mig med følelsen af, at jeg lige havde set noget, jeg ikke burde.
Jeg ved ikke, hvem jeg kan anbefale "Fremmed" til – ikke engang nogen, jeg ikke kunne lide. For så ville de tro, at min filmsmag var steneren. Selv den gennemsnitlige dansker gider næppe se en to timer lang stenalderfilm, der kan sidestilles med at se et hulemaleri tørre – langsomt, livløst og uden nogen grund til at blive hængende.
Hvis "Fremmed - det første opgør" nogensinde skal tjene sig selv ind, vil det sandsynligvis ske gennem en aftale, der sender den ud som undervisningsmateriale i skoler. Hvis det sker, håber jeg virkelig, at den bliver klippet ned til en kortfilm – ungdommen har det hårdt nok i forvejen.
Det er ikke første gang, nogen har forsøgt at genskabe stenalderen på film – eller opfinde et sprog til formålet. "Kampen om ilden" (1981), en af de mest anerkendte stenalderfilm, instrueret af Jean-Jacques Annaud ("Notre-Dame i flammer"), forstod, hvordan autenticitet kunne styrke en fortælling. Lingvisten og forfatteren Anthony Burgess ("A Clockwork Orange") udviklede ét sprog som narrativt værktøj, mens "Fremmed" drukner sig selv i to.
En flot rekonstruktion gør ikke en film levende, hvis fortællingen mangler puls. Hvis dette er niveauet for danske stenalderfilm, bør genren uddø hurtigere end neandertalerne. 1 stjerne for et flot åbningsskud og en god hovedrollepræstation. "Fremmed" er en film uden publikum. Den føles som et stykke flint, der aldrig blev til en økse – og er en af de mest uforløste filmoplevelser, jeg har haft i lang tid.
"Fremmed - det første opgør" har dansk biografpremiere 6. marts. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.
