Anmeldelse: Halloween

1978-klassikeren kan aldrig overgås, men ny-fortsættelsen er så god, at der ikke kan forlanges mere af den.

40 år er der gået, siden John Carpenter gjorde slasher-film populære med den klassiske "Halloween". En film, der satte standarden for moderne gys. Siden da er der kommet hele ni fortsættelser, der på ingen måde kunne leve op til den mesterlige første film. Nu prøves lykken endnu en gang, og denne gang er der en dejlig blodig gevinst.

Siden Michael Myers' drabstogt fire årtier tilbage er Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) stadig traumatiseret af hændelserne. Laurie ved, at seriemorderen en dag vender tilbage, hvilket hun har gjort sit for at forberede sig på siden hændelserne i 1978. Dette har imidlertid kostet hende to ægteskaber og et belastet forhold til sin datter, Karen (Judy Greer), hvor kontakten kun bliver beholdt grundet barnebarnet, Allyson (Andi Matichak). Halloween er dog lige om hjørnet, hvilket skal vise sig at blive en blodig aften.

Filmens første kloge træk er, at tavlen viskes ren, og de tidligere ni fortsættelser ignoreres. Manuskriptforfatterne forstår netop, hvad der gjorde den første film uhyggelig: simpelt, men effektivt gys. Andet kloge træk er at omfavne gyserklichéerne med et glimt i øjet og udnytte dem til fulde. "Halloween" anno 2018 indeholder talrige overraskelser, der holder én på kanten af sædet. Michael Myers har ikke været så skræmmende siden 1978, hvilket resulterer i en lang række intense og uhyggelige scener.

Her er mange kreative påfund i forhold til spænding og drab, hvor det er umuligt ikke at lade sig rive med. Ydermere takket være det fremragende soundtrack på vegne af John og Cody Carpenter og Daniel Davies, der bidrager med et simpelt, men effektiv synthesiser-score. Gyset og de blodige drabsscener er mesterligt udført, hvor det hele kulminerer i et opfindsomt og belønnende klimaks. Prikken over i'ét er skuespillet, hvor Jamie Lee Curtis vender flot tilbage til rollen, der skabte hendes karriere.

Generelt føles nyeste tilføjelse til universet som en hyldest til originalen, mens den argumenter flot for sin egen eksistens. Løjerne føles nøje gennemtænkt, hvor de helt rette elementer lånes fra Carpenters originale film og tilsættes nye ingredienser. Ingen tvivl om, at dette ikke blot er en fremragende gyser, men bestemt også den bedste "Halloween"-fortsættelse til dato.

"Halloween" når ikke helt samme gyserniveau som dette års gyser "A Quiet Place", men tæt på. 1978-klassikeren kan aldrig overgås, men ny-fortsættelsen er så god, at jeg ikke kan forlange mere af den. Instruktør David Gordon Green beviser, at den dybe tallerken ikke behøves at genopfindes, og at det mest simple indimellem kan være det bedste. Så snup noget Allehelgensaften-slik og lad Michael Myers skræmme livet af dig i denne fremtidige "Halloween"-klassiker.