Anmeldelse: Hodja fra Pjort

A. Film kaster sig igen over Ole Lund Kirkegaards populære børnebøger. Denne gang er udfaldet knapt så eventyrligt

Dansk animationsfilm har over de sidste 12-14 år hævet niveauet gevaldigt. Dette skyldes bl.a. A. Films "Terkel i knibe", sidste års forrygende "Den utrolige historie om den kæmpestore pære" og animationsfilmatiseringer af Ole Lund Kirkegaards udødelige børnebøger, såsom "Albert". Nu er turen kommet til 80'er-favoritten "Hodja fra Pjort", særligt kendt af en anden udødelig klassiker i Sebastians temasang. Sandhed være sagt, filmatiseringen af børnebogsklassikeren anno 2018 er ikke just eventyrlig.

Hodja keder sig. Den unge dreng vil ud og se verden, mens forældrene helst så, at han blev skomager – hvilket der jo ikke er så meget eventyr i. Tæppehandleren har dog løsningen på kvalerne – Hodja får nemlig tilbudt at låne et flyvende tæppe. Eneste betingelse er, at vores helt tager et smut til hovedstaden og finder tæppehandlerens "diamant". Et flyvende tæppe er naturligvis opsigtsvækkende, og da det kommer Sultanen for øre, at der er sådan ét af slagsen i byen, vil han gøre alt for at få det i sine hænder.

A. Film gør på papiret det, de skal: Fremtryller en moderniseret udgave af en børnebog for at fokusere på en nyere generation af helt unge biografgængere. Uden at miste taget helt i de ikoniske elementer fra Kirkegaards elskede børnebog – og naturligvis musikken, som nok alle generationer kan nynne med på. Pruttehumor, fjollede indslag og generelt gode stemmer fra bl.a. Thure Lindhardt, Peter Frödin og Özlem Saglanmak er ikke nok: "Hodja fra Pjort" er simpelthen for kedelig. Både for børn og voksne.

Få animationsfilmselskaber har en så karakteristisk æstetik, som A. Film har det. Figurerne er typisk enormt runde og bløde, mens både deres og "kameraets" bevægelser er specielle – og ikke altid føles helt naturlige. I andre af A. Films produktioner gør det ingenting, da gakkede løjer og skæv dialog vejer op for netop dét. I "Hodja fra Pjort" synliggør fraværet af en gennemgående dynamik de tempomæssigt "dovne" animationer. Særligt et problem er det i de mange i øvrigt glimrende dialogsekvenser. Der sker nemlig alt for lidt til, at fortællingen bliver levende og omfavnende nok for filmens egentlige publikum – børn.

"Hodja fra Pjort" falder langt fra stammen sammenlignet med A. Films mesterlige "Fortællingen om den kæmpestore pære" og Wil Films underholdende "Otto er et næsehorn" – også af Ole Lund Kirkegaard. Forcen ved de to film er, udover at de er langt mere underholdende fortalt, at også voksne underholdes. Visse scener ér søde og sympatiske, mens stemmeføringen til de computeranimerede personer er lige i øjet. Særligt Peter Frödin (der tidligere har indtalt en lydbogsudgave af "Hodja fra Pjort") som Sultanen er flyvende, mens ikke meget andet er.

"Hodja fra Pjort" er desværre ikke så gennemgående sjov og underholdende, som en animationsfilm for børn bør være. Sidste tredjedel er klart bedst, men det bliver aldrig det fascinerende og humoristiske eventyr, som Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassiker nu engang er.

Se Moovy TV flyve til gallapremiere på "Hodja fra Pjort" med Thure Lindhardt, Sebastian og Nikolaj Lie Kaas:

Hodja fra Pjort

Kommentarer

Hodja fra Pjort

    Log ind for at deltage i diskussionen