Anmeldelse: Holiday

At se "Holiday" er som at sidde med en ladt pistol mod din tinding i halvanden time.

Når uskylden og ondskaben mødes under samme tag, er det ganske sikkert, at en magtkamp vil begynde mellem de to. Sjældent er korruptionen af en ung, uskyldig sjæl blevet portrætteret så stærkt, overrumplende og sårbart som i denne exceptionelle debut. Dette fra en instruktør, som giver os bikinier og blå mærker i en film, som vil huskes for at være blandt de bedste fra 2018.

Med platinblondt hår, et pigesmil på læberne og en kuffert fyldt med narkopenge ankommer den unge Sascha til den tyrkiske riviera. Det er begyndelsen på en feri,e som måske vil vare evigt, hvis hun forstår at behage og hjælpe til i gruppen af nye "venner". Den altoverskyggende leder af gruppen er karismatiske Michael, som Sascha er blevet den nye elskerinde/kæreste med. Men bag den idylliske hverdag af rigdom, fester og stoffer hersker et hierarki af kriminalitet og psykisk og fysisk vold, og mødet med en ung, sød sømand sætter tingene i perspektiv for Sascha, som snart bliver nødt til at træffe et altafgørende valg.

"Holiday" havde allerede en god del buzz omkring sig inden pressevisningen på grund af en omtalt voldtægtsscene, der angiveligt var modbydeligt realistisk (spoiler alert: det er den!). Alene af dén grund lå der allerede en truende skygge over de farvestrålende scener af tropisk varme og den larmende feststemning, der holdes i gang uafbrudt gennem filmen. Alt er opstillet til at give fornemmelsen af et uforpligtende, luksuriøst driverliv i solen for gangsterslænget og den unge Sascha, hvor dog rollerne er delt op, og fejltrin tolereres ikke. Her er også plads til forståelse og tilgivelse. Forudsat at du ydmygt kan kysse de næver, der lige har tævet dig.

Victoria Carmen Sonne giver en tour-de-force præsentation som patetiske, men kække og inddragende unge Sascha. Hendes mageløse skuespil giver os fornemmelsen af, at der er mere bag de dukkelignende øjne og magtesløse pigearme end først antaget. Lai Yde er cool, klam og ypperlig karismatisk som den utilregnelige gangster Michael, der vælger at inddrage Sascha i sit slimede liv. Voldtægtsscenen mellem de to er én af de hårdeste filmscener,  jeg nogensinde har set. Man snapper efter vejret og opdager, at der ikke kommer nogen hjælp. Hverken til Sascha eller til dig efterfølgende, for dén scene vil du aldrig glemme igen.

"Holiday", som Isabella Eklöf har skrevet i fællesskab med Johanne Algren, rammer plet med dens langtrukne handling, hvilket stensikkert vil skabe irritation hos en del af publikummet. Det er en stille film. Scenerne spilles frit og giver plads til at vise hver detalje, omend hvor ligegyldige de virker til at være. Men hvor langsom i optrækket Eklöf end virker, er vi hele tiden på ekspresfart mod kanten. Alting vipper på en knivspids, og bossen Michael er den altdominerende faktor, som bestemmer hastigheden. Nadim Carlsen viser os rundt med et præcist og omfangsrigt kamera, der lader os dvæle ved de netop mange detaljer og skuespillernes væremåde – og dermed sætter gang i spekulationerne om, hvad der mon nu vil ske.

At se "Holiday" er som at sidde med en ladt pistol mod din tinding i halvanden time. Åndeløst brutal og fornedrende. Og hele tiden fordi vi venter på en form for reaktion fra Saschas side. Hvad skal hun vælge? I liv i luksus og vold eller et normalt, hæderligt liv. Svaret er ikke for sarte sjæle, i hvad jeg vil kalde én af de mest intelligente, ondskabsfulde og fuldendte debuter nogensinde set i dansk film.

Holiday

Kommentarer

Holiday

  • 0

    Jeg vil virkelig gerne se den, men det lader til, at det kun er Århus, der får den vest for Storebælt, og det nytter ikke så meget, når man sidder i Odense...

    Tetsuo10-10-18 21:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen