Anmeldelse: Honest Thief

Måske er forudsigelig Liam Neeson-actionfilm lige det, du har brug for i en coronatid.

Typisk tager Hollywood-skuespillerne deres udvikling fra at være actionstjerner til de mindre fysisk krævende roller – ser vi bort fra bl.a. Will Smith, Tom Cruise og Keanu Reeves, der har taget en retur til den type roller, som definerede deres karrierer. Og så har vi Liam Neeson. En anerkendt og højt respekteret nordirsk skuespiller, der siden det helt store kommercielle gennembrud med titelrollen i "Schindlers liste" har været vidt omkring – og i en sen alder har slået igennem som actionstjerne i en række mere eller mindre tvivlsomme underholdningsfilm. "Honest Thief" er endnu én i rækken af karakteristiske Neeson-actionthrillers.

I "Honest Thief" spiller Neeson en forhenværende bankrøver med et ærligt hjerte af guld ved navn Tom Carter. Og for at starte helt på en frisk, fordi han vil leve i fred og fordragelighed med sin nye kæreste, melder han sig selv og 9 mio. dollars. Men Tom røvrendes af to FBI-agenter, som stjæler Toms penge og tæsker damen, og det vil eks-elitesoldaten (selvfølgelig) ikke finde sig i.

Enhver, der har set "Taken"-filmene, "Sidste stop", "Run All Night" eller nærmest hvilken som helst anden actionfilm med Neeson det sidste årti, vil højst sandsynligt ikke falde ned af biografsædet af overraskelse over Mark Williams' "Honest Thief" – på godt og ondt.

Som sædvanligt og i bedste "Flygtningen"-stil tager Neeson skeen i egen hånd, når en korrupt ordensmagt undervurderer det sprængfarlige grå guld. Der skortes på ikke banale refleksioner om at stå inde for sine egne principper. For en mand må være en rigtig mand. Samt en kvinde må være sådan én, der følger sin ordensmagtskranieknusende bombeekspert-kæreste i tykt og tyndt uden fra start at stille spørgsmål ved de mest afsindige konspirationer om FBI og millioner af stjålne dollars. Og publikum være dem, der uden videre accepterer samme præmis som Carters kæreste for så ellers at proppe kæften med popcorn.

For "Honest Thief" er forudsigeligt jævn på et sådan niveau, at der skal sluges kameler og spandevis af tag selv-slik for at komme helskindet igennem. Liam Neesons altid professionelle tiltag til faget, hvad end Scorsese, Besson eller Williams står bag kameraet, får dog alting til at glide nemmere ned. Også selvom det er svært at tage en hurtigt klippet biljagt i mennesketomme gader i Boston seriøst, og autopiloten er slået så meget til for Jai Courtney og Robert Patrick, at visse actionsekvenser undervejs grænser til ufrivillig komik. Alligevel er der noget dum-charmerende og tilpas kalorielet over hele grundpræmissen ved, at Tom Carter går gennem ild og vand, bilulykker og manddrab for at være en ærlig tyv. I hvert fald så længe en utilfreds Neeson står og brummer one liners ned i et telefonrør.

Ingen filmisk revolution igangsættes, og ingen dybe tallerkener opfindes med "Honest Thief". Du får præcis, hvad der kan forventes, hverken mindre eller mindre, med endnu en action-samlebåndsproduktion med Liam Neeson. Men måske er det netop det, du har allermest behov for at se under en corona-pandemi?

Honest Thief