Anmeldelse: Hugland

Lars H.U.G. er en af de største musikere, vi har herhjemme. Den kendsgerning står slet ikke til diskussion - om man så kan lide manden eller ej. At der skulle komme en dokumentar om den 62-årige sangskriver var – med det omfattende udbud af musikdokumentarer in mente – derfor også bare et spørgsmål om tid. "Hugland" er dog næppe den dokumentar, mangeårige fans har sukket efter. Hvis man forventer at blive klogere på tiden i 80'erne med Kliché og de mange højdepunkter i en lang solokarriere, så vil man i hvert fald blive skuffet.

På baggrund af titlen "Hugland" ville det ellers være nærliggende at antage, at intentionen var at give et dybere indblik i manden bag musikeren. Det har dog ikke været instruktør Andreas Haaning Christiansens hensigt. Derimod har han lavet en klassisk "bag kulisserne"-dokumentar, der fokuserer på tilblivelsen af H.U.G.s første dansksprogede album i 22 år, "10 sekunders stilhed". Vi er med stort set fra albummets fødsel og frem til dets udgivelse og lancering flere år senere i 2014.

Formen er lige så simpel som stoffet, der behandles. Stort set hele filmen foregår i studiet med Lars H.U.G. og hans producer Povl Kristian, som vi iagttager med Haaning Christiansens håndholdte kamera. Æstetisk skaber det ikke nogen flot film, men til gengæld får man følelsen af at være til stede i skabelsesprocessen - både når der argumenteres, og når musikken går op i en højere enhed.

En observerende dokumentar, der slavisk følger et albums undfangelse fra start til slut, kan hurtigt risikere at komme til at føles langsommelig. Ved at begrænse sig til 75 minutter undgår Haaning Christiansen heldigvis at trække filmen i unødigt langdrag. I selskab med mange andre musikere havde 75 minutter dog stadig været for lang tid. Gudskelov er Lars H.U.G. ikke hr. hvem som helst. Hans lune og spøgefulde væsen og perfektionistiske tilgang til musikken gør, at man aldrig keder sig i hans nærvær. Alene hans mildest talt alternative eksperimenter i studiet – heriblandt en sang der indspilles, mens vandhanen løber i baggrunden –  er forfriskende anderledes og får H.U.G. til at skille sig ud fra mængden.

Problemet med det snævre fokus er dog, at "Hugland" aldrig for alvor bliver til mere end en dokumentar om teknik og processer. Haaning Christiansen bruger ganske vist H.U.G.s efterfølgende festivalturne til at ramme dokumentaren ind, men de få minutter på farten er desværre ikke nok til at efterlade et mærkbart aftryk. Det større perspektiv, der kunne have løftet filmen betragteligt, ender derfor med at være fraværende. Det havde ellers været oplagt at zoome ind på den lange pause mellem de to seneste albumudgivelser eller sammenligne "10 sekunders stilhed" med de mange andre plader i Lars H.U.G.s lange karriere.

Hvis du er fan af Lars H.U.G., vil du formentlig også finde Andreas Haaning Christiansens dokumentar interessant. I hvert fald hvis du indstiller dig på, at det ikke er den danske sangskrivers karriere, men hans konkrete arbejdsproces i forbindelse med hans nyeste album, du bliver klogere på. For andre end kendere vil "Hugland" næppe gøre det store indtryk. For selvom Lars H.U.G. er en karismatisk hovedperson, og selvom Haaning Christiansen er god til at dosere sit materiale, så gør det snævre fokus, at "Hugland" mest af alt minder om en "bag om"-dokumentar, man forventer at se en onsdag aften på tv frem for i en biograf.

Hugland

Kommentarer

Hugland

  • 1

    Jeg havde godt nok også håbet på turen tilbage, til Kliche, "City Slang" og de mange halvkontroversielle koncerter han/de har givet. Godt fyldt op med interviews og kommentarer fra musikere, anmeldere m.m. der har været i hans nærhed og har noget klogt at sige.

    I Dansk musik, er der ikke nogen der når ham, i mine øjne anyway.

    Men sådan skulle det så ikke være.

    Åkepool20-01-16 14:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen