Anmeldelse: Hvad jeg lærte af en blæksprutte (Netflix)

Unik dokumentar om forholdet mellem mennesket og naturen byder på hjerteskærende scener og naturoptagelser, hvis lige hører til sjældenheder.

Naturdokumentarer er efterhånden ved at være en slidt genre med en endnu mere slidt om end vigtig morale om, at vi skal passe på vores klode og tage os sammen, inden det er for sent. Ofte er naturdokumentarer spækket med storslåede og ekstravagante billeder, filmet med det dyreste udstyr af de bedste fotografer, hvor verdens natur sættes i scene smukkere end nogensinde før. Det er derfor en sand fornøjelse at følge den sydafrikanske dokumentarfilmskaber Craig Foster i denne særlige film, der i stedet for at vise hele verdens pragt fokuserer på det samme smukke sted og samme smukke dyr.

I en periode på omkring et år følger vi dokumentarskaberen Craig Foster, der har mistet inspirationen, men igennem dykning opdager nye sider af livet. For nede i havets dyb opstår der et enestående forhold til et af havets mange vidunderlige væsener. Nemlig en blæksprutte. Det bliver til et enestående venskab, der viser naturens grumme og smukke sider og lærer Craig helt nye sider af sig selv og den tilværelse, han troede, han kendte.

"Hvad jeg lærte af en blæksprutte" er ikke en klassisk naturdokumentar, hvor eksperter udtaler sig om blæksprutter generelt. Det er en ekstraordinær dokumentar om forholdet mellem mennesker og dyr og om, hvad vi kan lære af hinanden. At filmens omdrejningspunkt er fokuseret om den samme blæksprutte, det samme sted og den samme person – og det forhold, der udvikler sig over et år – giver et ekstremt detaljeret syn på livscyklussen. Et syn, et stort filmhold måske ikke har mulighed for at ramme, da et sådan setup vil skabe flere forstyrrelser og dermed give et indtryk af dyret og naturen, der måske kan være misvisende.

"Hvad jeg lærte af en blæksprutte" handler dog også om meget mere end et forunderligt venskab mellem en mand og en blæksprutte. Gennem detaljeret research om dyrets væsen formår Foster at skabe et unikt indblik i blækspruttens anatomi og livscyklus. Derudover er det en fortælling om det generelle liv under vandet, og hvor mange smukke detaljer der kommer frem i forsøget på at lade sig gå i et med naturen og ikke bare observere den fra sidelinjen.

Tanken om, at filmen er optaget uden et stort filmhold, og at undervandsoptagelserne er foretaget uden diverse dykkerudstyr, er i sig selv en imponerende tanke, der understreger en ægte ildsjæls behov for at lave noget spektakulært. Fosters besættelse af blæksprutten er rørende, men i høj grad også fascinerende, og resulterer i en dokumentarfilm, hvis lige hører til sjældenheder. Vi har at gøre med en film, der på elegant vis formår at drage seeren ind i et til tider klaustrofobisk univers, der på forunderlig og kontrastfuld vis gør ens verden dobbelt så stor. Både via de naturskønne billeder og den rørende fortælling.

Som seer skal man være ualmindelig hårdhudet, hvis denne historie ikke sætter et klart aftryk på nethinden. Relationen mellem Craig Foster og det ottearmede vidunder giver et smukt billede af en relation mellem mennesket og naturen. Det er smukt, grumt og gennemført ekstraordinært.

Hvad jeg lærte af en blæksprutte (Netflix)

Kommentarer

Hvad jeg lærte af en blæksprutte (Netflix)

  • ★★1

    Rigtig fin film. Også en god måde at teste sin bedre halvdel på. Hvis din partner ikke bliver rørt, bor du tydeligvis sammen med en stjerne-psykopat. Flygt nu inden du ender i 3-40 forskellig skraldesække.

    5/6

    Essal25-04-21 13:45

  • ★★★★1

    Rigtig fin film. Også en god måde at teste sin bedre halvdel på. Hvis din partner ikke bliver rørt, bor du tydeligvis sammen med en stjerne-psykopat. Flygt nu inden du ender i 3-40 forskellig skraldesække.

    5/6

    Lyder nærmest som et must at se den med sin partner så! Jeg løber i hvert fald ikke den risiko i dit scenarie!

    David Lund25-04-21 14:00

  • ★★0

    Jeg kneb en tåre over slutningen...

    Tiany25-04-21 21:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen