Anmeldelse: Hvis bare du var min – PS: Jeg elsker dig stadig (Netflix)

I toeren til "Hvis bare du var min" er Lara Jeans personlige breve blevet makuleret og sammensat på måder, der giver en manipulerende film.

Oscar-vinderne "Marriage Story" og "American Factory" samt Martin Scorseses storværk "The Irishman" er blot få af de titler, streaming-giganten Netflix har beriget sit publikum med det sidste halve år. Forglem dog ikke, at deres publikum strækker sig langt ud over demografien af auteur-elskende filmfans. I takt med valentinsdags ankomst sender Netflix det seneste kærlighedsbrev, den romantiske teenagekomedie "Hvis bare du var min – PS: Jeg elsker dig stadig", ud i folks virtuelle postkasser.

Toeren til roste "Hvis bare du var min" fra 2018 følger stadig forlægget af Jenny Han med den kapriciøse hovedperson Lara Jean, som er en forfriskende blanding af det introverte og selvsikre, det adorkable og seriøse. Efter en lillesøster-lækage blev Lara Jeans hemmelige kærlighedsbreve sendt til fem af hendes ungdomsflammer, og pludselig måtte hun fingere et forhold med skolens populære jock, Peter, så hendes egentlige forelskelse – Lara Jeans søsters ekskæreste – ikke opsnusede hendes rigtige følelser. Lige så anstrengende, som det lyder. Dog fandt LJ slutteligt sammen med Peter og står her i toeren overfor et nyt problem: Hvad vil det sige at være en god kæreste?

Der er amoriner i luften. Afrodite gør sig klar til at pynte Diversity High i alle nuancer af knaldrøde farver. Chokolade og kærlighedsbreve en masse ligger afventende, parat til at smelte hjerterne på dusinvis af hormonfyldte teenagere. Forinden dette introduceres Lara Jeans nyeste dilemma: Den første date. Den forløber fornuftigt, akkompagneret af et påtrængende soundtrack, der reflekterer alle de følelser, som filmen ikke selv ønsker at dvæle ved. Fire sange på ti minutter! I løbet af deres date og filmen generelt er der dog kemi mellem skuespillerne Lara Condor og Noah Centineo, men det er slet og ret ikke forløberen til førnævnte "Marriage Story", vi har at gøre med her.

Den egentlige konflikt ligger i postkassen. Et brev fra John Ambrose, der i første film modtog et af de famøse kærlighedsbreve. Den forglemte flamme har nemlig ikke glemt Lara Jean. Dybt i LJ vækkes der nu en spændende, men farlig glød, da hun gør sig tanker om selveste John Ambrose med hans flotte hår, søde smil og charme. Skal hun svare eller ej? Lige meget, for han begynder i praktik samme sted som hende. Og så er der teenagedrama.

Herefter får den ellers fornuftige Lara Jean en hjerneblødning af hormonelle dimensioner, fordi hun nu har opmærksomheden fra hele to flotte fyre. Den unge kvinde mister al form for parforholdskompetence og træffer det ene grufulde valg efter det andet. Selvom filmen henkastet påpeger hendes manglende evner, undviger den ikke følelsen af, at alt drama mestendels er fabrikeret og manipuleret. Hvor etteren i det mindste føltes strømlinet og legede med genrens stereotype karakterer, står toeren tilbage som en fragmenteret film. Den rører kortvarigt ved modne temaer som utroskab, "den første gang" og hjertesorg, men kun i det omfang, det tager at skifte til næste sang. Måske passer det til teenagetiden, som konstant er i omvæltning, men som film har den berøringsangst og er usammenhængende.

Det er som om, at de personlige breve er blevet makuleret, blandet og sammensat på måder, der fratager filmens chance for en rød tråd – men som tilfældigt giver den mulighed for at sammenflette skabagtige scenarier, der alligevel forløses en scene eller to senere. Givetvis konsekvensløst, fordi den haster hektisk videre. PPS: En treer står febrilsk klar med udgivelse senere i år. Lad os håbe, at postmanden glemmer kortene næste gang.

Hvis bare du var min – PS: Jeg elsker dig stadig (Netflix)

Kommentarer

Hvis bare du var min – PS: Jeg elsker dig stadig (Netflix)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen