Anmeldelse: Inderst inde 2

Opfølgeren til sidste årtis bedste animationsfilm er underholdning med noget på hjertet uden at ramme hjertekulen inderst inde.

Pixar har gjort det igen!

Den påstand ved enhver produktion fra de hæderkronede animationslegender har mere end femten år på bagen. Fra dengang hvor mesterværker som "Ratatouille", "WALL-E" og "De Utrolige" kom i flæng, og Pixar satte nye standarder ved stort set hver eneste udgivelse. En af de få undtagelser i nyere tid er "Inderst inde" fra 2015. En opfølger var uundgåelig. Selvom "Inderst inde 2" formår at genfinde noget af den magi, som gjorde originalen så mesterlig, snubler opfølgeren undervejs i sin søgen efter at udvide universet og uddybe sine tematikker om at være et ungt menneske.

Filmens åbning sætter tonen med et skud Disney-nostalgi. Følelserne fra originalen – Glæde, Triste, Vrede, Frygt og Afsky – har styr på det hele i hovedet på vores 13-årige Riley. Men så kommer puberteten bragende. De skal pludselig navigere gennem de daglige teenagekriser. Nye følelser som Misundelse, Angst, Ennui og Flove introduceres, og Rileys følelsesliv er pludselig et kæmpe kaos.

"Inderst inde 2" tackler de mere nuancerede og komplekse aspekter af ungdommen på fornøjelig vis. De nye følelser bidrager med humor og dybde, som giver et særdeles frisk pust til den allerede etablerede dynamik ved følelserne fra første film. Men hvor Riley er ude på en dannelsesrejse fra barn til teenager, falder den indre udvikling i personificeringen af følelseslivet ned i rillen fra forgængeren.

Pixar er altid garant for imponerende animationsæstetik, og "Inderst inde 2" er ingen undtagelse. Universet er fantasifuld og farverig med nye områder og landskaber, der afspejler Rileys hormonpumpede sindstilstand. De visuelle metaforer for teenagepigens komplette følelsesmæssige forvirring er opfindsomme og ikke mindst sjove som visuelle repræsentationer af de forviklinger, som sker inderst inde. Lavt selvværd og sårbar angst fremstilles knugende rørende som filmens stærkeste kort, uden at miste balancen til komikken. Voksne og teenagere vil fange den indforståede screwball-dialog, som er oplagt til en familietur i biografen. 

Med ni forskellige grundfølelser med forskelligartede motiver og interne konflikter forstår man som publikum Rileys indre liv. Men måske ikke helt som tilsigtet. Det er svært at adskille følelserne fra hinanden, nu de ikke alle får samme nødvendige skærmtid til at udvikle sig som i første film. Det høje tempo i konflikterne spænder ben for hinanden. Med de flere karakterer i det indre følelsesliv og endnu flere i Rileys ydre verden med hendes veninder og familie gives der ikke rum nok til dybde og indlevelse. "Inderst inde 2" rammer ikke helt så rent i hjertet. Dertil springes ofte over hvor gærdet er lavest i opbygningen, der er stort set som forgængeren – som i forvejen ikke havde genopfundet den dybe tallerken med selve historien. "Inderst inde" er dog det mere eminent og charmerende i sin timing og udførelse som ønskebarn. Efternøleren lider af lillebror-syndrom.

"Inderst inde 2" formår ganske vist ikke at leve op til forgængeren, men mindre kan gøre det. Pixars seneste animationsfilm er både højtflyvende komik og underholdning med noget på hjertet for stort set hele familien.

"Inderst inde 2" har dansk biografpremiere 13. juni, heriblandt i FORMAT Bio på både dansk og de originale stemmer. Læs mere her.