Anmeldelse: Insidious: Chapter 3 (Blu-ray)
Det er sjældent et godt tegn, når en fortsættelse ikke blot erstatter originalens instruktør, men samtidig udskifter størstedelen af skuespillertruppen og flytter handlingen til andre omgivelser og tilmed en anden tidsperiode. Snylter en sequel/prequel ikke blot på forgængerens renommé, når nu forbindelsen mellem filmene ikke rækker meget længere end ordene i titlen? Men selvom "Insidious: Chapter 3" altså byder på nye drivkræfter foran og bag kameraet, så er der lykkeligvis tale om en hæderlig tilføjelse til en gedigen gyserserie.
I de to første "Insidious"-film var Patrick Wilson og Rose Byrne glimrende som hr. og fru Lambert – det umiddelbart ganske almindelige ægtepar, som blev terroriseret af onde, overnaturlige kræfter. I deres opgør med de gemene genfærd fik parret hjælp af mediet Elise Rainier, som også tropper op her i "Insidious: Chapter 3", men som denne gang er omsluttet af splinternye karakterer. I centrum er den 17-årige pige Quinn, som opsøger Elise i håbet om at opnå kontakt med sin afdøde mor. Af personlige årsager har Elise dog lagt det hinsides på hylden, men pludselig begynder de ondskabsfulde ånder at forfølge Quinn. Who you gonna call? Elise, naturligvis!
Leigh Whannell debuterer som instruktør med "Insidious: Chapter 3", men eftersom Whannell står bag drejebøgerne til alle tre film (og i øvrigt også til den trendsættende "Saw"), er det ikke nogen overraskelse, at filmen narrativt går godt i spænd med sine to forgængere, som altså foregår efter denne dugfriske treer. Og på den filmtekniske front kan man bestemt ikke mærke, at den erfarne gysermaestro James Wan mangler i instruktørstolen (Wan har dog en lille, morsom cameo), for det vrimler med raffinerede lydeffekter og stemningsmættede billeder, som rusker i nerverne. Kort sagt: Whannell har tydeligvis både nærstuderet og lært af sin bedstevens brug af filmmediets værktøjer.
Derudover er det dejligt at se en prequel, som ikke kun serverer spørgsmål til svar, vi allerede kender, men som gerne vil fortælle sin egen selvstændige historie. Quinn og hendes tragedieramte familie er ikke vildt fascinerende, men man gribes af Elises kamp for at genvinde viljen til at bekæmpe nattens dæmoner – både for at få besvaret, hvordan Elise mon udvikler sig til den selvsikre spøgelsesjæger, man faldt for i den første "Insidious", og fordi den 72-årige Lin Shaye (igen) er storartet i rollen. Shayes enorme charme gør hende indtagende, men det er særligt hendes ukuelige selvtillid – om hun så jonglerer med onde ånder eller bøvede replikker om selvsamme – der gør Elise til en herlig heltinde.
Og selvom Quinn er en halvkedelig stereotyp (den renhjertede, blåøjede bogorm, som drømmer om Broadway) så har den unge Stefanie Scott en skøn gejst, der gør Quinn til en karismatisk kompagnon til Elise. Det er bare en skam, at filmen ikke gør mere ud af den underudviklede sidehistorie om Quinn og hendes døde mor, for det havde i dén grad sikret det forhastede klimaks ekstra pondus (blot et enkelt flashback med moderen havde sikkert styrket vores indlevelse).
Men succeskriteriet for en film som "Insidious: Chapter 3" er jo heller ikke, hvor meget den får os til at føle, men hvor tit den får os til at spjætte, og på dén konto scorer Whannells gyser godt med point. Den bliver aldrig lige så intens som den første, fyrstelige time af den oprindelige ”Insidious”, og der er lidt for mange billige jump scares. Men filmholdet formår ofte – med snilde og tålmodighed – at skabe en trykkende, uhyggelig stemning, før et pludseligt chok udløser den skønne cocktail af adrenalin, endorfiner og rendyrket lettelse, som gør gysergenren så unik og fornøjelig. Summa summarum: "Insidious: Chapter 3" er et passende punktum for sagaen om den ejendommelige Elise.
BILLEDE & LYD
"Insidious: Chapter 3" er spækket med skumle, stemningsfulde billeder, som får nakkehårene til at rejse sig. Heldigvis ser alt forbilledligt ud på Blu-ray. Transferet er knivskarpt fra start til slut, farverne er naturtro og appetitlige, kontrasten er upåklagelig (hvilket selvsagt er heldigt, når nu så mange scener foregår i skumle afkroge og dunkle lokaler), og jeg bemærkede ingen visuelle gener ud over en bitte smule banding under et par af filmens mørkeste scener.
Man kan heller ikke sætte en finger på diskens DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor. Hver eneste lydeffekt og replik kommer klokkeklart igennem (ofte med en skøn slagkraft, der lammer nerverne), og samtlige højtalere disker op med talrige underfundige, uhyggelige lyde, der tvinger seeren til at kaste et blik over skulderen for at sikre sig, at der ikke gemmer sig en grum dæmon bag sofaen. Mixet har en solid bund, der er adskillige pragtfulde panoreringer, og støj forekommer aldrig.
EKSTRAMATERIALE
I alt fem små featuretter medfølger, som tilsammen varer hele 55 minutter og præsenteres i HD. Her er massevis af interessante klip fra optagelserne med filmholdet i aktion, og stort set alle filmens betydningsfulde bagmænd og skuespillere udtaler sig. Alt fra filmens skuespil, makeup og special effects til dens stunts og historie gennemgås, og man savner egentlig kun at høre lidt mere om filmens mindeværdige lydside. Indimellem er der dog lidt for meget rygklapperi, og dokumentaren om det band, som har indspillet én sang til filmen, føles overordentligt overflødig. Her er også et vildt underholdende og ufrivilligt komisk interview med en mand, der påstår at være et ægte medie, som kan tale med spøgelser. Kun i Amerika...
Derudover er her traileren til "Insidious: Chapter 2" (det er en smule ærgerligt, at man ikke også har inkluderet traileren til etteren) og tre små slettede scener, som alt i alt varer en håndfuld minutter. To af dem havde faktisk styrket filmen i min optik – den ene byder på lidt humoristisk samspil mellem gyserjægerne Tucker og Specs, og i den anden reagerer faderen på sin datters ulykke, og Dermot Mulroneys stærke skuespil er her bedre end i alle filmens andre scener.