Anmeldelse: It

Stephen King har fået en gevaldig filmisk renæssance. Alene indenfor de seneste par måneder har serien "The Mist" haft streaming-premiere på Netflix, "Gerald's Game" udkommer på samme tjeneste senere i september, og "The Dark Tower" har fået biografpremiere. Selvom den amerikanske gyserforfatter siden 80'erne har været et populært trækplaster øverst på plakaten, har det absolut aldrig været garanti for ditto vellykkede filmatiseringer. Dét kan Nicolaj Arcel skrive under på. Fra tid til anden lykkes det dog. Og det lykkes med "It".

Til forskel fra bogen og mini-serien fra 1990 om "Det onde" har tiden i "It" rykket sig fra slut 50'ernes USA og op til den type tidssvarende 80'er-retrokitsch, som vi kender fra bl.a. "Stranger Things". Året er nu 1988. Flere børn forsvinder sporløst i flækken Derry, én af Kings fiktive byer i den ikke-fiktive stat Maine. Da lille Georgie en dag forsvinder, påbegynder den 12-årige storebror, Bill, en indædt jagt på at finde svar på, hvad der er sket. Bill og hans venner, kendt som Tabernes Klub, finder hurtigt ud af, at de dén sommer må se deres værste frygt i øjnene, da de møder den dansende – og særdeles dæmoniske – klovn Pennywise.

Ja, "It" er fandme uhyggelig. Selv for os uden coulrofobi fremstår Bill Skargårds urovækkende udgave af Pennywise som et personificeret in your face mareridt. Stephen Kings sædvanligvis afbalancerede sans for coming-of-age og psykologisk manifestation af unævnelig gys og gru rammes nemlig for fuld musik, så det risler koldt ned ad ryggen.

Sommerregn, blod og kloakvand rammer ansigtet med velplacerede sjask gang på gang. Fred være med, at det netop skal være skræmmende for enhver pris, nu det er så enormt effektivt, at det næsten ikke er til at holde ud. Tangenterne hamres i bund i heftige ledemotiver, alle jump scare-klichéer tages i brug. Frygten som fænomen mytologiseres i så høj grad i skikkelse af Pennywise, at det ikke er til at bære at vente på næste morderiske påfund – og alligevel er det præcis dét, vi venter på. I så høj grad, at det er til at overse de mange plothuller. Næsten da.

Synergien mellem barndommens nostalgi, kække dialoger, som kastes rundt mellem de i øvrigt gode børneskuespillere, og grusomhederne, der iscenesættes af Pennywise, fungerer overraskende godt. Ingen tvivl om, at filmen ér bedre end serien, selv med den ikoniske præstation af Tim Curry i tv-udgaven in mente. Fordi fortællingen svæver i de højere luftlag tempomæssigt trods en spilletid på over to timer, ender børnenes opgør med frygten – i form af den gale klovn – imidlertid forhastet og overfladisk. Springet fra A til Z er indimellem så klodset udført, at engagementet i vores unge helte i perioder forsvinder som luft fra en utæt ballon. Ikke desto mindre er "It" anno 2017 et på alle tænkelige måder rystende bekendtskab, der lever højt på rendyrket skræk – og gør det forrygende i dén bloddryppende boldgade.

Som bekendt kan der ske meget på en sommer i Maine – og her er nyeste udgave af "It" bestemt heller ingen undtagelse. På alle måder en opgradering fra 90'er-serien gør svenske Bill Skarsgård den tidligere Pennywise, Tim Curry, perfekt kunsten efter i den argentinske "Mama"-instruktør Andy Muschiettis enormt kyndige hænder. Det er umuligt andet end at glæde sig over en vellykket Stephen King-filmatisering, hvor det denne gang er værd også at se frem til en opfølger.

It

Kommentarer

It

  • 0

    Det er en ganske fornuftig ungdoms gyser. Jeg havde mine bange anelser efter den sidste trailer, men den er godkendt.

    4/6

    (Tydeligt at man har hentet lidt inspiration fra "Stranger Things", men at man også ligefrem har lånt en af drengene fra "Stranger Things", det forstyrrede mig lidt filmen igennem)

    Wiseguy 9-09-17 22:52

  • ★★★★★1

    Lidt ærgerligt at Mike er blevet en lidt ligegyldig biperson, og generelt er der lidt for mange jump scares. Udover det er jeg hamrende tilfreds. Den er dejligt grum, men samtidig kan man mærke sammenholdet i gruppen, så filmen sendte mig på en rutsjebanetur igennem hele følelsesregistret.

    David Lund10-09-17 08:41

  • ★★★★0

    Heldigvis fungerer gruppedynamikken godt og var det ikke for den, ville jeg have været hårdere. Jeg tror dog ikke det er en jeg ser igen, da den er tættere på 6 end 8. 

    Babo10-09-17 09:15

  • ★★★★★0

    Jeg glæder mig til gengæld til at gense den om et år eller to =)

    David Lund10-09-17 09:27

  • ★★★★0

    Jeg tager den måske om 27 år. 

    Babo10-09-17 09:29

  • ★★★★★0

    Jeg tager den måske om 27 år. 

    Der kommer gengenindspilningen jo!

    David Lund10-09-17 09:36

  • ★★★★★★0

    Jeg er jo sådan indrettet, at fungerer "gruppedynamikken", som Babo så fint kalder det, så kan det for mig veje tungere end selve gyset. Jeg gider dog som regel ikke se gys i biografen, slet ikke med mange jumpscares. Så sidder folk og hopper og griner efterfølgende har jeg oplevet. Det må de naturligvis gerne, jeg får blot lidt ødelagt indlevelsen. I forvejen kan jeg finde det svært at gyse midt i en biografsal, omgivet af andre. 

    T. Nielsen10-09-17 09:41

  • ★★★★★0

    Jeg er jo sådan indrettet, at fungerer "gruppedynamikken", som Babo så fint kalder det, så kan det for mig veje tungere end selve gyset. Jeg gider dog som regel ikke se gys i biografen, slet ikke med mange jumpscares. Så sidder folk og hopper og griner efterfølgende har jeg oplevet. Det må de naturligvis gerne, jeg får blot lidt ødelagt indlevelsen. I forvejen kan jeg finde det svært at gyse midt i en biografsal, omgivet af andre. 

    Jeg tog en tidlig forstilling med nogle kammaerater. Der var måske 20 mennesker i biografen, og ingen grin undervejs. For jeg er egentlig ret enig, men det fungerede meget godt på den måde. Jeg vil også sige, at It er forholdvis grum, så selvom filmens jump scares er talrige, så lægger de ikke op til det klassiske grin blandt publikum.

    David Lund10-09-17 09:51

  • ★★★★0

    Jeg er jo sådan indrettet, at fungerer "gruppedynamikken", som Babo så fint kalder det, så kan det for mig veje tungere end selve gyset. Jeg gider dog som regel ikke se gys i biografen, slet ikke med mange jumpscares. Så sidder folk og hopper og griner efterfølgende har jeg oplevet. Det må de naturligvis gerne, jeg får blot lidt ødelagt indlevelsen. I forvejen kan jeg finde det svært at gyse midt i en biografsal, omgivet af andre. 

    Den fungerer skam, men jeg forstår nu godt, hvad EB mente i sin anmeldelse. Jeg havde ønsket de tog lidt mere intelligent tilgang. Mindre effektjageri. Klovnen havde en god scene, som man allerede så i traileren. Resten af gyset var ærligt meget a la det udvalg man ser på netflix. Så den del er undervældende, men den vinder naturligvis på veloplagt cast og god humoristisk sans. Jeg frygtede lidt at få ødelagt oplevelsen, der var mange unge i biografen, men der var overraskende god stemning. 

    Babo10-09-17 09:56

  • ★★★★★★0

    Okay, godt at vide og tak for fine indspark i to:-)

    T. Nielsen10-09-17 12:31

  • 0

    IT har fået 8,2 ud af 10 i IMDB som er verdens største internet movie database og 8,2 er en tårnhøj karakter for en horror og tro mig jeg har set 1000 vis af gysere. 

    HORRORMASTER11-09-17 06:14

  • ★★★★5

    IT har fået 8,2 ud af 10 i IMDB som er verdens største internet movie database

    Så det du siger er altså, at IMDB er verdens største IMDB? ;)

    Åkepool11-09-17 11:21

  • ★★★★★0

    Billede 1

    Ronald McDonald blev aldrig den samme igen efter han havde spist fordærvet Chicken Nuggets.

    Billede 2

    Bill you do know you don't have to stay down there during lunchbreaks right?

    Billede 3

    Christ sake kids! I just want some help getting this splint out of my hand, stop running away!

    Billede 4

    Every Thursday night is Slideshow Porn Night

    Elwood12-09-17 00:51

  • ★★★★1

    Så fik jeg endeligt set klovnen. 

    Jeg er grundlæggende meget enig med flertallet af anmeldere. Det er en udmærket film, ikke blandt de bedste King-filmatiseringer, men bestemt heller ikke blandt de værste (og dem er der som bekendt mange af). 

    Børnene klarede det i det store hele godt. Der var enkelte falske toner undervejs, hos Ben og Bill især, mens Beverly var fremragende. Det samme var filmens bøller, der var virkelig godt castet. 

    Filmens helt store problem er nok, som en ven, der ellers ikke specielt er til horror, sagde, at den ikke er særlig uhyggelig. Det er masser af forsøg op chokeffekter, men de er timet virkeligt dårligt og fungerer næsten aldrig efter hensigten.

    Det er først og fremmest et klippemæssigt problem. Der var en enkelt virkelig god chokeffekt, der rent faktisk virkede og fik enkelte i publikum til at hoppe i sædet. Det var scenen, hvor ...

    Beverly slår sin far ned på badeværelset.

    Da hun vender sig om, stirrer hun pludseligt ind i klovnens ansigt. 

    Den fungerer, fordi den først skaber en anspændt situation, der i sig selv er ubehagelig, men har fokus rettet et helt andet sted. Chokeffekten "hijacker" så at sige den emotionelle ophidselse fra en anden situation og bygger videre på den. Det er godt håndværk! 

    De fleste andre forsøg fusede dog ud, og det virkede simpelthen, som om klipperen ikke helt havde styr på sit arbejde. 

    Underlægningsmusikken var irriterende kønsløs, hvilket undrede mig en hel del. For er der noget, horrorfilmen kan i disse år, så er det at levere interessante scores - fra det ubehageligt disharmoniske i Sinister og Insidious til synthcoren i It Follows. 

    CGI'en var et også problem for mig. Kvaliteten var overraskende dårlig - helt ned til, at simpel lyssætning på en ballon fik den til at stikke ud som kunstig. 

    Fortællestrukturen virkede ret flad. Det er måske et resultat af, at man skal klemme et rimeligt stort persongalleri ned i en forholdsvis kort spilletid, når man samtidigt skal prøve af have så meget som muligt med af den originale historie. Jeg ved ikke, om det ville have hjulpet at skære lidt blandt personerne - måske ikke, det ville nok have ført til ballade hos bogens fans. Men jeg ville helt sikkert have foretrukket en mere blød introduktion til personerne, før vi blev kastet ud i deres hallucinationer. 

    Til gengæld må jeg indrømme, at det er en flot film - selvom jeg er ved at være lidt træt af "teal/ orange"-farvelægningen i moderne film. Det ville sgu være helt rart at se en Hollywood-film, hvor himlen faktisk er blå til en afveksling. Bare engang imellem. 

    Scenografien var i top. 

    Alt i alt, okay film, med en del irriterende skønhedsfejl. Irriterende fordi man faktisk kan se, at mange af dem kunne være grebet undervejs. Gad vide, hvordan den ville have set ud, hvis de ikke havde skiftet instruktøren ud?

    4/6

    thomsen26-09-17 13:00

  • ★★★★★0

    Meget underholdende. Sex-scenen til sidst var dog utrolig akavet. Selv om forældrene sikkert har givet samtykke, så synes jeg ikke, de skulle have taget den del af historien med. 

    Lars! 1-10-17 18:07

  • 0

    Meget underholdende. Sex-scenen til sidst var dog utrolig akavet. Selv om forældrene sikkert har givet samtykke, så synes jeg ikke, de skulle have taget den del af historien med. 

    Jeg havde ellers forstået, at de ikke havde taget den omdiskuterede sex-scene fra bogen med i filmen? Eller er det en anden sex-scene, du refererer til?

    (BN) 2-10-17 10:16

  • ★★★★0

    Jeg havde ellers forstået, at de ikke havde taget den omdiskuterede sex-scene fra bogen med i filmen? Eller er det en anden sex-scene, du refererer til?

    Riqon joker. 

    Babo 2-10-17 10:37

  • 0

    Riqon joker. 

    Oh, well ...

    (BN) 2-10-17 10:42

  • ★★★★★0

    Riqon joker. 

    My lips were moving. 

    Lars! 2-10-17 12:43

  • 2

    Er stort set enig med selve anmeldelsen. Vil dog give den 5/6.

    Der er både langt imellem vellykkede King filmatiseringer og vellykkede horror film - IT er dog et bevis på at begge dele kan lade sig gøre.

    Har efterfølgende læst bogen på omkring 1000 sider og må sige, at det er en svær historie at filmatisere med én film. Bogen veksler konstant mellem tiden som børn og voksne, hvor filmen her udelukkende handler om tiden som børn. Derfor ser jeg virkelig meget frem til 2'eren i håbet om at de formår at få historien afsluttet som den fortjener.

    Selvom IT sagtens kan ses som én afsluttet fortælling, tror jeg måske, den er bedst tjent med én samlet anmeldelse af de to film.

    Lars Knudsen 9-07-18 12:07

  • 1

    It (2017)

    Filmen er heldigvis tilpas lang og der gives god tid til at lade karaktererne få en vis individualitet, som jeg kun kunne holde af. Der er dog også et par urimelige scener, som går for hurtigt og spillet mellem børnenes mod og frygt er sjældent så godt eksekveret, som den rene frygt, hvorfor modet kom til at fremstå hult. Dermed kommer klikens kamp for fællesskabet også til at halte i filmens 2. halvdel. Derudover får den konkrete vold ofte for overfladiske konsekvenser (eks. stenkampen, den brækkede arm, Beverlys indledende faderopgør), hvilket også virker underminerende.

    Bøllerne får ikke så meget plads, hvilket er lidt ærgerligt, men forståeligt, for så lang er filmen jo trods alt heller ikke. Uanset kommer de til at repræsentere menneskets ultimative fallit i det spildte potentiale og volden overdraget til næste generation. Henrys arv er måske nok lidt letkøbt, men samtidig præsenteret grusom og karakteristisk nok til, at vi både kan forstå og hade ham.

    Kritikken af filmen og dets gys som larmende, men alle følelserne i filmen er ret larmende og det er lidt for meget - ikke alt for meget, men lidt. Hvilket faktisk ikke er så slemt, hvis man tillader sig at være lidt barnlig imens, filmen ses, for hvem var ikke larmende som barn? Mere subtilitet ville bestemt klæde filmen, men jeg kunne nu virkelig godt lide dens naive angst, dens buldrende tristhed og målrettede eventyrlighed - og så al den ligefremme magtesløshed, som barnet i voldens magt konstant indrettes efter og uundgåligt selv må efterleve eller arres dybt af.

    Pennywise kunne jeg godt lide, mere en kraft eller vilje med impulser og dog en vis pondus til manifestationerne. Klovnens til tider ynkelige fremtoning har også et frygteligt element til sig, og får mig til at tænke på, at det så væmmelige ved ondskaben ofte er den mangel på udvikling og modenhed, som også er en konsekvens af det forsømte barn - hvilket man i øvrigt også ser og hører hos interviewede seriemordere.

    Jeg var ret pjattet med, hvordan Eddies mor havde pennywiseske træk. Måske denne overlevering var generel til de øvrige forældre, men jeg genkalder mig det ikke. Men måske, jeg har i hvert fald lyst til at den skal være der og der er i min usikkerhed plads til at lave projektionen på egen hånd.

    Distancen mellem børn og voksne og den manglende mulighed for betroelse og tillid demonstrerer en fundamental konflikt mellem mennesker, som på mange måder er den egentlige vold, der afkræfter fællesskabets mulighed. Hvad holder os sammen? I hvert fald ikke frygt og undertrykkelse, men måske lidt kærlighed og modet til at anerkende styrken i hinanden. Jeg er ikke helt sikker på, filmen giver et entydigt svar, hvilket man vel heller ikke kunne forvente.

    Alt i alt en til tider særdeles fin film, som dog skæmmes af for mange genveje og overfladisk sentimentalitet.

    Muldgraver10-07-18 13:18

  • ★★★★★★0

    Kæft en fed anmeldelse Muldgraver! Tak for den :)

    davenport10-07-18 13:46

  • 0

    Tak :) Hvad syntes du om filmen? Du er jo noget af en King-fan.

    Muldgraver10-07-18 21:02

  • ★★★★★★0

    Jeg synes faktisk den er ret god. Jeg genlæste den før jeg så filmen, så jeg synes de vigtigste elementer er godt gengivet, tid og omskrivning taget i betragtning. Nu er jeg en meget let sjæl at underholde, så der skal ikke så meget til, før jeg får noget ud af det. Jeg er dog også meget analytisk, takketvære min klasselærer fra 6-10, der lærte os alt om analyse i alle årene, og derfor føler jeg mig som et usselt får, da du skrev det med, at Pennywise er gengivet i forældrene. Nu er jeg jo nødt til at se den igen ;) 

    davenport10-07-18 21:19

  • ★★★★★0

    Jeg synes faktisk den er ret god. Jeg genlæste den før jeg så filmen, så jeg synes de vigtigste elementer er godt gengivet, tid og omskrivning taget i betragtning. Nu er jeg en meget let sjæl at underholde, så der skal ikke så meget til, før jeg får noget ud af det. Jeg er dog også meget analytisk, takketvære min klasselærer fra 6-10, der lærte os alt om analyse i alle årene, og derfor føler jeg mig som et usselt får, da du skrev det med, at Pennywise er gengivet i forældrene. Nu er jeg jo nødt til at se den igen ;) 

    Men er det ikke også det, som bogen påpeger flere gange? At det er hele byen, der er hjemsøgt, og det onde finder sin plads i næsten alle de voksne? Det kommer ikke ligeså stærkt til udtryk i filmen, men der er da små detaljer undervejs, der også peger i den retning.

    David Lund10-07-18 21:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen