Anmeldelse: Jackie (Blu-ray)
"Jackie" er en knugende intens og følelsesladet rejse ind i et andet menneskes sind.
Man kan stadig høre ekkoet af mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy. Den populære statsmand fik gennemført mere i de få år, han var præsident, end hvad flere efterfølgende præsidenter kunne præstere i to hele valgperioder – hvilket naturligvis gjorde hans modstandere meget bekymrede. Det øjeblik han blev myrdet på åben gade den 22. november i Dallas, blev JFK martyr. Der diskuteres stadig, hvem der egentligt myrdede ham og hvorfor, og på den baggrund er der skrevet bøger og lavet film om episoden. Seneste filmatisering om den tragiske hændelse tager udgangspunkt ud fra et andet sæt øjne – Johns kone, Jacqueline Kennedy.
Som ekstremt vellidt førstedame påtog Jackie sig at ændre Det Hvide Hus til at udstråle historiens vingeslag. Alle amerikanere blev inviteret indenfor igennem landsdækkende tv. Som førstedame med stor personlighed fik amerikanerne har et enormt tilhørsforhold til hende, som resten af verden nok aldrig forstod. Intimportrættet "Jackie" får os dét skridt tættere på. Kort tid efter mordet på John F. Kennedy ankommer en journalist (Billy Crudup) til Jackie Kennedys (Natalie Portman) hjem. Her skal Jackie for første gang udtale sig til den amerikanske befolkning efter mordet på sin mand. Hun gennemlever episoden endnu engang og fortæller detaljeret om begivenheder før og især efter, hvilket langsomt, men sikkert, giver et indblik i hendes person.
"Jackie" er på ingen måde en handlingsmættet film. Den skifter ukronologisk mellem Jackie Kennedys interview, TV-programmet om Det Hvide Hus, mordet på JFK samt begivenhederne efter. Resultatet kunne nemt blive en usammenhængende fortælling. Mennesket Jackie Kennedy forbliver den røde tråd, der holder handlingen sammen på fornem vis. Der tages kunstneriske friheder, hvor især selve interviewet befinder sig i en helt anden kontekst, end hvad der skete i virkeligheden. Hvilket gør, at vi kommer længere ned under huden på Jackie. Imponerende nok lærer vi på blot 100 minutter Jackie bedre at kende end flere af de nære relationer, vi selv omgås. Dette skyldes ikke alene det fornemme manuskript af Noah Oppenheim (som utroligt nok kun har skrevet "The Maze Runner" og "Allegiant" før denne), men også Natalie Portmans kraftpræstation. Portman har ellers en række solide præstationer bag sig. Det er dog først med "Jackie", at hun viser, hvor langt hendes talent egentligt rækker. Hun formår at balancere styrke og skrøbelighed perfekt og troværdigt, mens hun giver sin helt egen fortolkning af Jacqueline Kennedy, der kun bidrager til filmen som helhed.
Portrættet kunne snildt være endt som søvndyssende biopic. "Jackie" er dog en knugende intens og følelsesladet rejse ind i et andet menneskes sind. Filmens soundtrack fastholder med et jerngreb sit publikum, og vi får kun de nødvendige åndepauser, når Jackie præsenterer Det Hvide Hus i sort/hvid. Filmens visuelle udtryk kommer til sin ret, da der netop bliver vekslet mellem farverne – alt efter hvilken tidsperiode, vi befinder os i. Chilenske Pablo Larraín ("El Club") har dog som instruktør fuldt ud styr på hvert eneste element i filmen.
"Jackie" er bestemt ikke en film for alle. Dens langsomme tempo og mangel på handling vil uden tvivl dele vandene. Larraín går ikke for dybt i detaljerne og antager, at du har et indblik i både John F. og Jacqueline Kennedy i forvejen. "Jackie" er dog en unik filmoplevelse af de sjældne, der slet ikke har brug for vante filmtricks for at få sit budskab igennem.
Billede & Lyd
Billedets kvalitet varierer meget efter, hvilken periode "Jackie" viser. Den er skudt på både 16mm og 35mm – et interessant valg, der for det meste fungerer – men alligevel arbejder mod billedets kvalitet. Filmens format på 1.66:1 er ligeledes brugt til at understrege, at vi befinder os i datidens USA. Som helhed er billedet charmerende og artistisk gennemført, selvom detaljerne og skarpheden lider under det. Lyden er derimod mere klar og sammenhængende. Jeg bemærkede dog kun få detaljer i baghøjtalerne. Al dialog går klart og rent igennem, hvilket sammen med musikkens udtryk er det absolut vigtigste for en film af denne størrelse.
Ekstramateriale
Featuretten "From Jackie To Camelot" er en klassisk undervisningstime i historie, der på en halv times tid giver dig alle de detaljer om Jacqueline Kennedy, som filmen udelader. Har du ikke det store kendskab i forvejen, ville det ikke være helt dumt at starte hér inden filmen. Kommentarsporet med Pablo Larraín og Natalie Portman er en meget afdæmpet affære med flere længere pauser. Der gemmer sig dog flere guldkorn imellem til dem, der har tålmodigheden, men det er på ingen måde et must at kæmpe sig igennem det. Filmen taler for sig selv.