Anmeldelse: John Wick: Chapter 3 – Parabellum (Blu-ray)

John Wick: Chapter 3 – Parabellum" ser unægteligt hamrende flot ud.

Der er efterhånden ingen tvivl længere – "John Wick" er en franchise. Et computerspil er netop udkommet, og både en fjerde film samt en tv-serie-spinoff er på vej. At en lejemorder, der bliver tvunget ud af eksil efter mordet på hans hund, kan afføde et så omfangsrigt univers er faktisk ikke så sært, som det lyder. Djævlen ligger i detaljen, og "John Wick" har igennem de første to film opbygget en virkelig interessant underverden med sine egne unikke regler. Disse regler har karakteren John Wick dog nu brudt, og den tredje film i franchisen starter lige i kølvandet på den anden. Indtil videre er filmene én sammenhængende fortælling, så glem alt om at hoppe ombord nu, hvis du ikke har fulgt med fra starten.

Med et mikroskopisk forspring er John Wick (Keanu Reeves) sluppet ud af The Continental. Wick slog nemlig en anden lejemorder ihjel, hvor han havde helle, og den slags har sin pris. Med en evigt stigende pris på sit hoved må han kæmpe sig ud af New York, hvor hundredvis af hans tidligere, kriminelle kollegaer gerne vil indkassere dusøren. For at få fjernet sin nuværende status hiver Wick fat i alle de kontakter, han har, og erfarer snart, at han som en sidste udvej må rejse til Marokko. Det viser sig dog, at der er mere på spil end først antaget, og han må tage kampen op igen.

"John Wick: Chapter 3 – Parabellum" starter i et hæsblæsende tempo. Fra første sekund er intensiteten i top, og filmens action bliver skudt i gang indenfor de første fem minutter med en række velkoreograferede og flotte actionscener. På den måde indeholder filmens første 20 minutter både en biljagt, nærkampe og skuddueller, der alle er kreativt udført og vanvittigt underholdende. Her er ingen rystende kameraer, der skal afspejle hovedpersonens forvirrede sind. Der bliver ej heller klippet væk, når en vilkårlig karakter får en økse i hovedet. Nej, det her er old-school action for de voksne! Desværre for filmen ender disse 20 minutter også som det absolutte højdepunkt. Selvom "John Wick: Chapter 3 – Parabellum" sjældent kommer ned i gear, virker alt herefter blot som gentagelser. Actionscenerne mister deres kreativitet, handlingen bliver dummere for hvert sekund og – værst af alt – al den world building, de første to film har bygget op, vælter fuldstændigt sammen med karaktermord og brud på filmenes egne regler.

Keanu Reeves er fortsat indbegrebet af cool i rollen som John Wick. Han kan dele håndmadder ud som få andre nutidige skuespillere. Det er derimod alle de nye tilføjelser, der er tåkrummende. Mark Dacascos spiller en lejemorder, der konstant er lige i hælene på John Wick, men han skal samtidig fungere som et komisk indslag, og dette rammer konsekvent ved siden af på værst tænkelige facon. Samtidig spiller Halle Berry en tidligere kærlighedsinteresse med masser af spark i, men hendes fysik virker stiv og utroværdig i actionscenerne. Med en spilletid på den forkerte side af to timer kunne disse figurer med fordel være skåret fra, da de ikke tilføjer noget nævneværdigt til helheden.

Instruktøren på alle tre "John Wick"-film er Chad Stahelski, som endnu ikke har instrueret andre film. Til gengæld har han været stuntmand i mange år, og det kan mærkes! Stahelski ved nemlig, hvordan en actionfilm skal se ud, og "John Wick: Chapter 3 – Parabellum" ser unægteligt hamrende flot ud. Dette skyldes delvist også den Oscar-nominerede, danske kameramand Dan Laustsen, der i denne omgang overgår sig selv fra tidligere bedrifter. Når filmens actionscener går hen og ret hurtigt bliver trivielle, kan man altid nyde Laustsens gennemført smukke arbejde. Ligegyldigt, hvor smuk "John Wick: Chapter 3 – Parabellum" dog ser ud, ændrer end ikke et gensyn på, at filmen er en skuffelse i kølvandet på to af nutidens absolut bedste actionfilm. Lad os håbe, at den fjerde film finder lidt mere kreativitet, coolness og fornuft frem igen – i så fald må denne franchise gerne fortsætte i lang tid.

Billede & Lyd

Skudt med Arri Alexa-kameraer i 2K DI ser "John Wick: Chapter 3 – Parabellum" intet mindre end fremragende ud. Lige fra de flotte, mørke og beskidte skud af byen til de varme og farverige af ørkenen fastholdes detaljerigdommen på denne udgivelse til punkt og prikke. Filmens lyddesign er en ligeså imponerende bedrift, hvor Dolby Atmos-lydsporet i den grad gør indtryk. Det føles som at stå midt i filmens action, og netop lydsporets brug af samtlige højtalere samt en tung bas får filmens intensitet til at eskalere, hver gang en actionscene påbegyndes. 

Ekstramateriale

To featuretter på sammenlagt 20 minutter går bag om kameraet igennem interviews, der hovedsageligt fokuserer på filmens plot samt John Wick som karakter. Tre featuretter, også på sammenlagt 20 minutter, går bag om flere af filmens actionscener. Her er "Saddle Up Wick", der handler om hestene i filmen, den klart mest underholdende. En enkelt featurette går bag om optagelserne i Marokko, og den sidste handler om træningshundene brugt i filmen. Til sidst er der to featuretter, der går mere i dybden med de tekniske aspekter. Alle disse featuretter er værd at kigge igennem for en bedre forståelse af det arbejde, der ligger bag filmen. Til sidst er der en række trailere og såmænd også en lille, lettere ligegyldig featurette, der går lidt bag om arbejdet på "John Wick"-computerspillet.

John Wick: Chapter 3 – Parabellum (Blu-ray)

Kommentarer

John Wick: Chapter 3 – Parabellum (Blu-ray)

  • 0

    Er ikke helt enig i anmeldelsen. Synes den følger tråden godt fra de 2 første film. Er lidt enig i at den lige kammer lidt over hen imod slutningen, handlingsmæssig. Men kedede mig aldrig et eneste sekund med action sekvenserne,  4,5 stjerner herfra. Keanu er COOL 

    PatrickJane 1-11-19 10:58

  • ★★★★0

    De andre er unægteligt bedre, men jeg havde nu alligevel “a blast” :)

    7/10

    Bruce 1-11-19 11:05

  • 1

    Jeg var skuffet i forhold til de første og er ret enig i denne anmeldelse.

    De første 20-25 minutter er fremragende og fik mig flere gange til at le højt af begejstring. Action’en bliver dog hurtigt for gentagende, for gentagende og for gentagende - endda inden for de samme scener. Det er super fedt, når John Wick

    klapper en hest i røven, så den sparker hans modstander gennem staldens væg eller en trænet hund springe op ad en mur og bide sig fast i en mands ædlere dele

    - første gang! Men når de pågældende scener bare gentager tricks’ne ud i én køre, udvandes de desværre.

    Og jeg vil ikke engang gå ind i, hvor mange glasruder vores antihelt sparkes igennem under slåskampen sidst i filmen!

    Hvad der kunne have været en rigtig effektiv actionbasker bliver for lang i spyttet, ikke blot på grund af gentagelserne, men også det i anmeldelsen nævnte karaktermord, som sender både Wick og plottet på en ørkenvandring:

    Jeg kan slet ikke forene med den kompromisløse og ubøjelige Wick, vi har fået etableret i de to foregående film, at han nu vil bede autoriteten over The High Table om godt vejr - endda ved at hugge sin ringfinger af, overgive sin bryllupsring og indvilge i at dræbe Winston, som ellers har hjulpet ham ...! Det er det stik modsatte af, hvad der gjorde ham så fed at følge i de første film. Hvis hans loyalitet over for både konens minde og den ven, der selv har sat alt på spil for at hjælpe ham, er mindre vigtige for ham end hans eget liv, hvorfor opstod denne franchise så overhovedet til at begynde med?!

    Det kunne være endt som en fed trilogi, men pengemaskinen ruller, og alle tænkelige skud skal nu tilsyneladende klemmes ud af bøssen. At dømme efter både anmeldere og publikums modtagelse af det seneste kapitel, er det vist også et fåtal, der lader sig genere af ovenstående. Af samme grund frygter jeg, folkene bag intet lærer, men blot kører videre ad denne tangent: Hvem bryder sig om essensen, så længe der er mere action?

    Men en del af mig fastholder håbet om, at dette er en enlig svipser i et ellers solidt action-univers; at næste kapitel kan hive den tilbage på sporet, og at franchisen inden det er for sent lærer sin besøgelsestid at kende. Den samme del af mig, som trods alt nok også hiver mig i biografen til næste runde af kampen.

    evermind 3-11-19 09:19

  • ★★1

    Jeg var skuffet i forhold til de første og er ret enig i denne anmeldelse.

    De første 20-25 minutter er fremragende og fik mig flere gange til at le højt af begejstring. Action’en bliver dog hurtigt for gentagende, for gentagende og for gentagende - endda inden for de samme scener. Det er super fedt, når John Wick

    klapper en hest i røven, så den sparker hans modstander gennem staldens væg eller en trænet hund springe op ad en mur og bide sig fast i en mands ædlere dele

    - første gang! Men når de pågældende scener bare gentager tricks’ne ud i én køre, udvandes de desværre.

    Og jeg vil ikke engang gå ind i, hvor mange glasruder vores antihelt sparkes igennem under slåskampen sidst i filmen!

    Hvad der kunne have været en rigtig effektiv actionbasker bliver for lang i spyttet, ikke blot på grund af gentagelserne, men også det i anmeldelsen nævnte karaktermord, som sender både Wick og plottet på en ørkenvandring:

    Jeg kan slet ikke forene med den kompromisløse og ubøjelige Wick, vi har fået etableret i de to foregående film, at han nu vil bede autoriteten over The High Table om godt vejr - endda ved at hugge sin ringfinger af, overgive sin bryllupsring og indvilge i at dræbe Winston, som ellers har hjulpet ham ...! Det er det stik modsatte af, hvad der gjorde ham så fed at følge i de første film. Hvis hans loyalitet over for både konens minde og den ven, der selv har sat alt på spil for at hjælpe ham, er mindre vigtige for ham end hans eget liv, hvorfor opstod denne franchise så overhovedet til at begynde med?!

    Det kunne være endt som en fed trilogi, men pengemaskinen ruller, og alle tænkelige skud skal nu tilsyneladende klemmes ud af bøssen. At dømme efter både anmeldere og publikums modtagelse af det seneste kapitel, er det vist også et fåtal, der lader sig genere af ovenstående. Af samme grund frygter jeg, folkene bag intet lærer, men blot kører videre ad denne tangent: Hvem bryder sig om essensen, så længe der er mere action?

    Men en del af mig fastholder håbet om, at dette er en enlig svipser i et ellers solidt action-univers; at næste kapitel kan hive den tilbage på sporet, og at franchisen inden det er for sent lærer sin besøgelsestid at kende. Den samme del af mig, som trods alt nok også hiver mig i biografen til næste runde af kampen.

    Helt enig, jeg endte også med at kede mig.

    Wayne 3-11-19 14:26

  • ★★★1

    Jeg behøver måske ikke engang at nævne det, men jeg er også fuldstændig enig med evermind =)

    David Lund 3-11-19 16:16

  • 0

    En ikke særlig god film. Meget lang og kedelig, og actionsekvenserne er meget påklistrede og Wick kan ryge gennem et vindue uden en skramme.


    Noget jeg undrede mig over i filmen, var følgende (eller også var jeg ikke koncentreret nok pga. kedsomhed):

    Barrys ene hund (af to) blev skudt af en bad-guy. Men efterfølgende har hun stadig to hunde?

    Ronni Pedersen 3-11-19 16:18

  • ★★★0

    Genren siger mig mindre og mindre må jeg tilstå. Jeg håber de laver en god Matrix med noget mere næring i historie. 

    Babo 3-11-19 16:50

  • ★★★0

    En ikke særlig god film. Meget lang og kedelig, og actionsekvenserne er meget påklistrede og Wick kan ryge gennem et vindue uden en skramme.


    Noget jeg undrede mig over i filmen, var følgende (eller også var jeg ikke koncentreret nok pga. kedsomhed):

    Barrys ene hund (af to) blev skudt af en bad-guy. Men efterfølgende har hun stadig to hunde?

    Haha det samme undrede mig, da jeg heller ikke var heeeeelt vågen første gang, og de scener er klippet lidt skidt sammen. Men hunden overlever, fordi den har skudsikkervest på.

    David Lund 3-11-19 16:50

  • 0

    Haha det samme undrede mig, da jeg heller ikke var heeeeelt vågen første gang, og de scener er klippet lidt skidt sammen. Men hunden overlever, fordi den har skudsikkervest på.

    Nååå  ....  tak :)

    Ronni Pedersen 3-11-19 22:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen