Med så fine ord og god en anmeldelse, bliver jeg jo nød til at se den i biografen:-) Tak!
Anmeldelse: Junglebogen
Disney er indbegrebet af nostalgi for mange mennesker. De fleste af os er vokset op med deres klassiske tegnefilm: De er af så høj kvalitet, at vi sågar har hver vores personlige favorit. Netop derfor er det ikke et helt skidt træk at begynde at genindspille klassikerne - især ikke, når det er i live action-udgaver, så de ikke ødelægger minderne alt for meget. Det har været en strategi, Disney langsomt har arbejdet sig hen imod, og som nu er begyndt at tage rigtig fat.
"Junglebogen" er et kæmpe sats - en dyr produktion med velkendte ansigter foran og bag kameraet. Jeg kan levende forestille mig, at Disney holder vejret ved modtagelsen, både fra anmeldere og publikum. Herfra kan det siges ganske kort - den er bedre end originalen!
Det overordnede plot har ikke ændret sig meget. En panter ved navn Bagheera (krydret af Ben Kinglseys stemme) finder drengebarnet Mowgli (Neel Sethi) efterladt alene i junglen. Bagheera beslutter sig for at give drengen en chance og lader Mowgli vokse op blandt ulvene. Junglens største frygt, tigeren Shere Khan (Idris Elba), er næppe glad for den ide og stiller et ultimatum om at få drengen udleveret. Inden ulvene træffer den endelige beslutning, tager Mowgli sagen i egen hånd. Bagheera vil følge ham tilbage til menneskene, hvor han kan være i sikkerhed. Under turen møder han dog bjørnen Baloo (Bill Murray), og da de bliver gode venner, får det menneskebarnet til at genoverveje rejsen væk fra junglen.
"Junglebogen" er skam blevet filmatiseret flere gange før, og for hver gang kommer de et skridt tættere på Rudyard Kiplings elskede bog fra 1894. Vi er med andre ord langt fra den hyggelige tegnefilm fra 1967. Jovist, dyrene taler stadig, og der kommer en sang i ny og næ, men Mowgli har generelt ikke meget tid til at slappe af med vennerne. Når han ikke bliver jagtet intenst af Shere Khan, er en naturkatastrofe eller andet tæt på at tage livet af ham. "Junglebogen" anno 2016 er en dyster og intens omgang, men også en film, der tilføjer både mere til historien samt de velkendte karakterer. På trods af at det hele lettes med et par humoristiske øjeblikke, er denne udgave af "Junglebogen" ikke egnet for de yngste. Netop humoren fremstår som filmens svage led. Hvor resten går op i en højere enhed, er de små skøre indslag – f.eks. med pindsvinet, der brokker sig over sine lange pigge – virkeligt noget, der føles malplaceret.
Heldigvis fylder indslag som disse meget lidt i filmen."Junglebogen" er næsten 100 % animeret. Junglen og dyrene er ren CGI. Mowgli og de få scener med andre mennesker er det eneste, der ikke er animeret. CGI'en er dog fuldstændig overbevisende bortset fra et par enkelte skud. Kombineret med den fine 3D-effekt skaber effekterne et fuldkomment troværdigt univers – og det på trods af, at filmen indeholder talende dyr. Netop dyrene er filmens største bedrift, og de føles som levende og åndende væsner. Stemmearbejdet bag sidder ligeså lige i skabet, hvor især Idris Elba som Shere Khan fremstår som et lysende eksempel på, hvordan man skaber mindeværdige skurke. Neel Sethi som Mowgli er noget af et fund. Tænk sig – en dreng, der hverken virker irriterende eller spiller dårligt, selvom han har skullet spille overfor figurer, der endnu ikke er lavet på en computer. Han er bestemt et navn, man skal holde øje med!
Det er ikke kun delene hver for sig, der gør "Junglebogen" til en fremragende oplevelse. Filmen virker helstøbt og komplet. Den har et helt naturligt flow, og man engagerer sig i et eventyr, som er set tidligere i lignende udgaver. Personligt glemte jeg både tid og sted under filmen, og først bagefter gik det op for mig, at mange af scenerne er mere eller mindre identiske med dem fra tegnefilmen fra 1967. Instruktøren Jon Favreau vækkede det indre barn i mig, og det skal han have mange tak for!
