Anmeldelse: Jurassic World Rebirth

Hvordan genføder man en filmserie? Hvilke knapper drejer man på, for at levere noget nyt til sit publikum. Man udvikler universet med nogle nye elementer. Det nye kapitel i "Jurassic World"-serien vil gerne være den nye seje dinosaur i klassen med seje nye arter og fed action. Men desværre står stereotyperne og klicheerne også i kø og er meget mere tydelige. Genfødslen af Jurassic World universet bliver ikke til mere, end hvad vi allerede kender.

Dinosaurer er blevet hverdag. De er overalt, men folk er blevet mindre og mindre interesseret i dem. Forretningsmanden Krebs hyrer sikkerhedseksperten Bennett og forskeren Loomis til en ekspedition. De skal til den tredje ø, som John Hammond havde, hvor man udviklede dinosaurernes dna og det blev her, at de mest farlige og gensplejsede eksemplarer blev efterladt. Men det betyder også, at dyrenes blod er mange millioner værd for udvikling af medicin. Men holdet kommer ikke langt, før fanden er løs i Laksegade igen.

Den originale "Jurassic park" fra 1993, instrueret af Steven Spielberg, er stadig et underholdende og uhyggeligt eventyr. Flere fans kommer til hele tiden og derfor vil den altid være den bedste. Efterfølgerne kunne aldrig fange den førstes intensitet og underholdningsværdi. Dog skal det siges, at alle filmene har nogle nævneværdige scener. Det nye kapital har bestemt også sine øjeblikke, men når ikke den første til sokkeholderne.

Det hele virker alt for forceret. Der skal være referencer til de tidligere film i serien. Der skal være nye dinosaurer. Det hele skal leveres på et sølvfad for sit publikum. Instruktør Gareth Edwards har selv udtalt, at han gerne ville ramme den originales uhygge, men det kommer desværre kun frem i den sidste halve time med et halvsløjt klimaks. Vi ved godt, hvad der sker med den onde forretningsmand, som vi altid har vidst var skruppelløs og de gode klarer den. Faktisk er dette den første film i serien, som har meget lidt føde til de store klepperter.

Der er som sådan ikke noget galt med action scenerne. Den første store action scene på vandet, som er taget fra den originale bog af Michael Chrichton, er underholdende og intens. Og der er bestemt nogle øjeblikke i filmen, som virker. Men igen, det kommer næsten til at virke som et computerspil. Vores hold skal finde en dinosaur. Det bliver en form for bosskamp og de opnår en belønning, når de har klaret opgaven. Det bliver alt for forudsigeligt og kedeligt i længden. Samtidig har vi et fuldstændig ligegyldigt sideplot med en familie, der er på bådrejse og som bliver reddet af vores team. De er totalt ligegyldige for plottet og er kun med, for at skabe scener med børn i fare. Igen, reference til originalen.

Scarlett Johansson og Mahershala Ali er gode, Oscar-nominerede skuespillere. Men de får intet at arbejde med her. Deres karakterer er endimensionelle og virker bare som ren fyld. Rupert Friend skriger skurk, så snart han træder ind på lærredet. Jonathan Bailey, som mest er kendt som musicalstjerne og som vi sidst så i "Wicked", er klart den, der får mest ud af sin karakter. Det er ham, vi tror på, og selvom der mangler mere dybde i hans spil, leverer han stadig pondus til publikum.

Det syvende kapitel i "Jurassic Park"/"World"-serien har et fint cast og en instruktør, der kan sit kram. Men manuskriptet er frygteligt og det er endda skrevet af David Keopp, som var med til at skrive den originale film. Vil man have dinosauraction bliver man ikke skuffet. Edwards kan sit kram, men referencerne til de andre film bliver alt for forceret og klimakset bliver aldrig spændende. Og hvis dette bliver en ny start på en ny trilogi, så styr jeres product placement, Mars Candy Company.

Jurassic World Rebirth

Kommentarer

Jurassic World Rebirth

  • ★★★0

    Det syvende kapitel i "Jurassic Park/World"-serien vil gerne genføde sig selv. Resultatet bliver en blanding af middelmådig action og forcerede klichéer.

    Så præcist ligesom den forrige Jurassic World trilogi.

    Essal 3-07-25 06:25

  • 1

    Jeg havde ingen forventninger til filmen og alligevel er jeg skuffet...

    jarlen 3-07-25 08:11

  • ★★★★★1

    Billede 1

    Scarlett “Why does this review, Only have one scene from our Movie?”

    Jonathan: “What do you mean they have my slutty glasses, that’s all they need”

    Scarlett “Oh yeah right right”

    Elwood 3-07-25 10:02

  • ★★★★★0

    Soundvenue er heller ikke glad for den. Men Ekko giver den 5 ud af 6. Hvad sker der lige for det?

    S. Rico 3-07-25 14:42

  • 0

    Soundvenue er heller ikke glad for den. Men Ekko giver den 5 ud af 6. Hvad sker der lige for det?

    Hvorfor aldrig ville lade anmeldeser afgøre om ser en film... de fatter sjældent hat

    greeneyes 3-07-25 16:37

  • 4

    Hvorfor aldrig ville lade anmeldeser afgøre om ser en film... de fatter sjældent hat

    En anmeldelse er en holdning, en mening, så det har intet at gøre med om hvem der fatter hvad. Underlig kommentar. 

    Jamison 3-07-25 17:26

  • 0

    Jeg fortsætter mit boykot, men det ser heller ikke ud til at jeg går glip af noget mht denne film. Ud fra en anmeldelse jeg har hørt fra USA vil jeg gætte på at den vil komme ind omkring Jurassic Park III, måske med 10-20 minutter god kvalitet og en intetsigende historie/tomme karakterer. Det bedste ved den film var at den kun var 92 minutter lang.

    Boykottet bliver dog hårdere i næste uge med Superman.

    Johnny42 3-07-25 18:16

  • 0

    Synes man skal huske på ang. Boy cut af Amerikanske film. At det skader danske biografter, de er afhængig af film fra Hollywood. Det er desværre et double edged sword, som man siger. 

    Jeg skal stadig se Jurassic World Rebirth, jeg har været underholdt af alle film. Selvom jeg godt ved de sidste mange af filmene ikke har været "gode".  

    Mads47 3-07-25 19:51

  • ★★★★0

    Blev rigtig fint underholdt af den. Fyldt med spænding og action og på en måde faktisk genfødt, om end karaktererne desværre ikke fænger ret meget. Den er fyldt med referencer til de gamle film - og også til dødens gab, Alien og sågar star wars imo.

    Vinklen med den genetiske manipulering er lidt lam, og overflødig. Det går rigeligt godt og underholdende med de almindelige dinoer.

    4,5/6 fra mig.

    Gorman 8-07-25 01:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen