Anmeldelse: Klienten

Twist på twist på twist kan fungere, men ikke når man totalt forvirrer sit publikum for forvirringens skyld.

Hvor går grænsen til, at man hopper med på det ene plottwist efter det andet? For fortællingen skal stadig være troværdigt, til at vi er med på vognen. Hvis ikke, ryger publikum af. Krimi-makkerparret A.J.Kazinski står bag "Klienten", som flyder usammenhængende rundt i det ene plottwist efter det andet. 

Susanne Hartmann er psykolog og én af Danmarks bedste og mest populære i sit felt. En sen eftermiddag time får hun sin nye klient, Mark, til terapi. Efter kort tid finder hun ud af, at Mark er en eftersøgt seriemorder, der har slået flere kvinder ihjel. Han giver hende én time til at gøre ham rask – ellers bliver hun slået ihjel. Den stærke psykolog må nu tænke hurtigt og en katten efter mussen-leg begynder.

A.J. Kazinski er et pseudonym for instruktør Anders Rønnow Klarlund og manusforfatter Jacob Weinreich. Klarlund har været meget rundt i den danske filmverden. Fra thrilleren "Besat" over animationsfilmen "Strings" til samfundssatiren "Hvordan vi slipper af med de andre". Weinreich har skrevet børnefilmen "Monsterjægerne" og pensionistkomedien "Det grå guld". Deres store gennembrud sammen kom med tv-serien "Hvide sande" og nu debuterer de som par på det store lærred. 

Selvom det lugter langt væk af klassisk Nordic Noir, indledes "Klienten" lovende og A.J. Kazinski-duoen vil gerne starte hårdt ud – men det bliver aldrig rigtig mystisk. Navnligt, da vi introduceres for morderens identitet med det samme. Psykens mørke kan være interessant at dykke ned i, men der mangler det mere for publikum at fordybe sig i. At forme en psykologisk thriller som kammerspil giver plads til at skuespillerne kan udfolde sig og her kaster "Klienten" sine bedste kort. Signe Egholm Olsen og Anton Hjejle har solid kemi og begge leverer intenst skuespil. Olsen kan spille med sine øjne, som gør hende spændende og troværdig. Hjejle er one to watch i filmens verden med et udtryk, der skriger antagonist. Samspillet i terapilokalet er dér filmen er mest interessant. 

Problemerne opstår i sidste halvdel. Efter første twist, som kommer ud af ingenting, går handlingen i alverdens retninger. Pludselig leveres tre twists oven i hinanden, som ikke hænger sammen. De smides i hovedet på publikum, i et mærkværdigt opkog af "Shutter island", "Kvinden i buret " og "Se7en". Filmens endelige twist falder totalt til jorden og bliver fortalt igennem en montage, hvor man slet ikke kan følge med. Og for længst opgivet at få til at give mening.

"Klienten" leverer fra start et spændende kammerspil mellem filmens to hovedpersoner. Desværre falder filmen totalt fra hinanden i de sidste akt. Twist på twist på twist kan fungere, men ikke, når man totalt forvirrer sit publikum for forvirringens skyld. A.J. Kazinski kan deres håndværk. Men "Klienten" er en doven fortalt thriller, der der ikke efterlever det talent, krimi-makkerparret viste sig frem med i "Hvide Sande".

Klienten