Anmeldelse: Klovn Forever
Seks sæsoner på tv og nu to spillefilm. Når man tænker på, hvor meget "Klovn", Casper Christensen og Frank Hvam har pumpet ud, skulle man tro, at vi efterhånden var blevet immune over for Franks pinligheder. Men så simpelt er det ikke. For uanset hvad min fornuft siger mig, krummer mine tæer sig stadig sammen, hver gang Frank dummer sig. Det gjorde de også, da jeg så "Klovn Forever".
I de fem år, der er gået, siden den første film udkom, er tingene bestemt ikke blevet mindre pinlige. Hvor Frank i "Klovn: The Movie" kun havde ansvaret for Mias nevø Bo, har han i "Klovn Forever" fået sine egne børn. Og at være far er, som forventet, ikke en let opgave for Frank. Grundet sin distræte natur laver han den ene kæmpebommert efter den anden. Det går endda så galt, at han kører af sted med baby og babystol placeret oven på bilen. Han gør med andre ord, hvad normale fædre kun gør i deres allerværste mareridt.
"Klovn Forever" kan dog ikke karakteriseres som en film om Franks manglende egenskaber som far. I stedet er det venskabet med Casper, der er i fokus. For efter Casper flytter til USA for at opsøge lykken i Hollywood, må Frank sande, at fremtiden ser overordentlig grå ud. Snarere end drengerøvsture med øl, fisse og hornmusik står den nu på baby, bleer og brok fra Mia. Derfor vælger Frank at gøre, hvad han absolut ikke burde gøre: Mia og børnene efterlades hjemme i Danmark, for at Frank kan rejse til USA for at hente Casper hjem. Det resulterer (naturligvis) i et besøg, der er både længere og mindre fredfyldt end planlagt.
Det vil være en overdrivelse af de store at påstå, at Casper og Frank har brugt de fem år mellem de to film på at videreudvikle "Klovn"-konceptet. Tværtimod leverer "Klovn Forever" på godt og ondt, hvad man kan forvente. At Frank ender med at ødelægge en kendisfyldt fest i Hollywood, og at de to forvoksede drengerøve kommer galt af sted i den amerikanske ghetto, vil nok ikke komme som den store overraskelse for kendere.
Helt ens er de to "Klovn"-film dog ikke. Hvor "Klovn: The Movie" var en stramt fortalt roadmovie, er "Klovn Forever" mere flagrende. Her er rigeligt med tid til også at komme med til babysvømning og til selskabsmiddag hos Lars Hjortshøj. Og selvom begge ting isoleret set er underholdende, så gør den løse struktur, at filmen nærmere føles som et forlænget afsnit af serien frem for en egentlig spillefilm.
Det ville være synd at sige, at "Klovn Forever" viser nye sider af Casper Christensen og Frank Hvam. I hvert fald hvis vi ser bort fra synet af Caspers stive lem. De to komikere benytter sig nemlig af præcis samme pinlige humor, som fungerede fantastisk i serien og den første film. Gudskelov er det stadig tåkrummende morsomt at følge de to klovnes eskapader. Kun den rigeligt løse opbygning gør, at "Klovn Forever" ikke når op på helt samme niveau som sin forgænger.
