Den gad jeg godt se. Mens Vi Lever kunne i hvert fald noget!
Anmeldelse: Kollision
Nikolaj Lie Kaas bliver ved med at vise nye sider af sit talent.
Splittelse af familien kan skyldes mange ting. Socialrealismen har taget temaet op adskillige gange, især inden for filmenes univers, hvor Ingmar Bergman såvel som vores egen Susanne Bier har tacklet emnet med deres egne finesser og greb. Vidunder-brødrene Mehdi og Milad Avaz, som debuterede med succesfilmen "Mens vi lever", har derfor noget at bevise inden for genren. Det projekt er lykkedes. "Kollision" er nemlig blandt de bedste danske film i år.
Leo (Nikolaj Lie Kaas) er direktør for det danske olieselskab Patrol. Ingeniøren bruger meget af sin tid på boreplatforme, så der er ikke meget tid tilovers til at se konen og de to børn. Da en ulykke indtræffer, rejser Leo hjem til familien – og da omstændighederne eskalerer, ryger familien mere og mere på kollisionskurs.
Avaz-brødrenes "Mens vi lever" var opbygget som en blanding af socialrealistisk drama og multiplot-fortælling. Lidt i stil med Robert Altmans "Short Cuts", hvor vi følger et persongalleri, som berøres af én hændelse hver for sig, mens deres skæbner vikles sammen. Brødrene har valgt at gå den samme vej med "Kollision", og det fungerer stadig upåklageligt. Deres flair for at skrive interessante og dybe karakterer kombineret med sikker personinstruktion gør, at vi som publikum investerer os i fortællingen.
Som med "Mens vi lever" er "Kollision" bygget på eller i hvert fald delvist inspireret af en virkelig hændelse. Historien i "Kollision" fortælles med en distance, uden at det fremstår koldt. Præmissen er socialrealistisk, men formidles med varme, humor og rørende momenter. I forhold til Paprika Steens deprimerende "Lad de små børn" er "Kollision" ikke en downer. Dramatik og sørgelige momenter hersker, men man går opløftet fra biografen.
Alle skuespillerne er fremragende, men jeg vil især fremhæve to. Nikolaj Lie Kaas bliver ved med at vise nye sider af sit talent. Det dramatiske felt er ikke nyt territorium for den rutinerede skuespiller, men Leo er et nyt højdepunkt. Rollen er en skrøbelig og rørende karakter, som træder nænsomt frem på lærredet. En scene mellem Lie Kaas og Sebastian Jessen giver direkte kuldegysninger, og Leo i gråd rammer også publikum i tårekanalerne. Henning Jensen har efterhånden nået sin karrieres efterår, men fylder sine karakterer lige så stærkt ud på film som på Det Kongelige Teater. I "Kollision" giver han en ægte øm og smuk præstation som Leos far, Bjarne. Deres scener sammen er guld værd.
Med "Kollision" viser Mehdi og Milad Avaz, at de bestemt ikke er døgnfluer. "Mens vi lever" var en stærk debut, "Kollision" er endnu bedre. Alle som én gør skuespillerne det godt, mens Nikolaj Lie Kaas og Henning Jensen begge fortjener priser for deres præstationer. Selvom vi befinder os i socialrealismen, bliver det aldrig for tungt. Historien er vedkommende, og hele følelsesregistret berøres. Eksplosivt godt håndværk og blandt årets bedste danske film.
