Anmeldelse: Krysantemum

Stærk dansk debutfilm er et lavmælt drama, trods sprængfarligt omdrejningspunkt.

Et gammelt udtryk lyder, at et billede siger mere end tusind ord. Øjnene kan sige lige så meget. Øjnene er, ifølge flere, vejen til sjælen. Øjnene kan fortælle alt om folks følelser og sindstilstande. Der er masser af både kolde, varme, glade og sørgelige blikke i Christian Bengtsons debutfilm "Krysantemum", som fortæller en genkendelige, men seværdig historie.

Anders (Morten Hee Andersen) bruger sin fritid på at sælge ulovlige krysantemumbomber. En tragedie i fortiden har gjort, at han ikke rigtigt  taler med sine forældre mere. Men en gang om året tager den unge mand dog hjem, hvor han prøver at komme videre i livet med sin mor. Men det er ikke let. Og slet ikke ved at nå ind til sin far (Henrik Birch). Den varme juletid lurer dog lige rundt om hjørnet og da farmand har hårdt brug for penge, ser Anders en mulighed for at hjælpe ham og lægge låg på fortiden.

I Frelle Petersens "Resten af livet" mistes et familiemedlem alt for tidligt i livet, og resten har svært ved at udtrykke sig og vise deres følelser. Vi befinder os i samme territorium med "Krysantemum". Dét, der burde være et omdrejningspunktet for samtalerne, bliver aldrig vendt. Alle har utrolig svært ved at udtrykke sig. Hvorfor skal det være så svært, at man holder af hinanden?

Ligesom i Frelle Petersens mesterstykke befinder vi os ude i det jyske udkantsdanmark. Hvor vi var i Sønderjylland i "Resten af livet", befinder vi os denne gang i Nordjylland, nærmere bestemt i Hurup i Thy. Lokalsamfund og miljø fremstilles koldt og hårdt, med Vesterhavets henlagte tyske bunkers på stranden, som et metaforisk billede på den hårde afstand, familiemedlemmerne har til hinanden. Man kan nærmest fornemme en forandring er på vej, da Anders kommer hjem. For krysantemumbomber sprænger med et ordentlig brag og fyrer samtidig farverig fyrværkeri i luften. 

Morten Hee Andersen er én af de mest spændende danske unge stjerner netop nu. Med gennembruddet som psykopat i tv-serien "Fred til lands", over "Margrethe den Første" som Erik af Pommeren til nu en underspillet og stærk præstation som en ung mand, der ikke fast i sit eget liv. Den unge stjerne får fantastisk modspil af den rutineret Henrik Birch, som igen viser, at han er én af de mest undervurderede skuespillere i dansk film. Hans kropsholdning alene siger det hele om hans tilværelse. En træt, ældre mand, der er kørt fast i livet og som er blevet ligeglad med det hele. Det er fremragende skuespil og alene de sidste fem minutter af filmen, som er en telefonsamtale mellem far og søn, er noget af det mest rørende, man vil se i de danske biografer i år. Det er svært at udtrykke sig gennem et telefonrør, men vi som publikum føler både smerten og kærligheden.

"Krysantemum" har måske ikke den mest originale historie, men den har to stærke skuespillere og en miljøbeskrivelse i centrum, som er billetprisen værd. Som i den sønderjyske "Resten af livet", er nordjyske "Krysantemum" en historie om at komme videre med livet. Instruktør Christian Bengtson er kommet flot fra start med et stærkt karakterdrama. Det bliver spændende at se, hvor nordjyden sprænger os hen næste gang.